Ferie i Marone
Marone ligger omtrent midt på Iseosøens østre bred med en klar udsigt til Montisola. Fra nabobyerne Sale Marasino og Sulzano kan man sejle derud. Kører man 13 km sydpå, kommer man til måske nok Iseosøens mest stemningsfulde by Iseo, hvorimod 17 km nordpå fører en til Lovere - og, lidt tættere på, den hyggelige by Pisogne. Selve Marone er en ganske almindelig landsby, som byder på de vigtigste fornødenheder.
![]() ![]() Oppe bag Marone finder man Zone-pyramiderne på vej op til Monte Guglielmo (1948 m). Disse særprægede stenformationer er et geologisk fænomen. Pyramiderne står som monolitter og hanekamme midt på en bjergryg og er gennem tiderne blevet eroderede af regnvand. Den højeste pyramide er ca. 30 m høj. Der er en rasteplads til parkering og picnic, hvorfra man kan gå ned til pyramiderne og nyde dem fra forskellige udsigtpunkter.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|