Som alle andre gange vi har rejst med in-italia, svarede hotel og omgivelser præcist til den beskrivelse på jeres hjemmeside som gjorde, at vi valgte netop Hotel Locanda Ruscello et lille og hyggeligt hotel. Vi fik et værelse på første sal med en pragtfuld udsigt over søen og der var meget stille hele døgnet. Turen ned til Limone tog kun omkring 10 minutter op og ned ad bakke, men det var dejligt at bo lidt væk fra selve Limone By og de mange hoteller. Vi besøgte marked i Arco og Garda. Det var intet problem, at finde hotellet med GPS og dejligt, at det lå væk fra hovedvejen. Kunne godt høre lidt trafikstøj, men det var minimalt. Hotellet havde sammen med et andet hotel privat parkering, hvilket gjorde, at det ikke var noget problem at parkere bilen. Personalet og faciliteterne var i top og da det var over 30 grader og meget fugtigt, var det en fornøjelse at der stod en blæser, det hjalp at komme igennem de varme nætter. Efter et voldsomt uvejr en aften friskede det lidt op, det var dog stadig dejligt varm, og udsigten over Gardasøen blev klar og tydelig. Vi boede på Hotel Locanda Ruscello fra tirsdag til lørdag og sluttede ferien med en uge i Kärten i Østrig og 5 dage i Oberaudorf i Tyskland. En ferie der startede med over 30 grader og sluttede med 14 grader.