Ferie i Cadenabbia![]() ![]() Navnet Cadenabbia siges at stamme fra sammentrækningen af ordene Ca' dei Nauli (Fiskerhuse), da det netop var her at alle fiskere fra hele søen havde deres samlingssted. Comosøens færge lægger til her i havnen hver 30. minut og byen er derfor et perfekt udgangspunkt for ferie ved søen, da man hurtigt kan komme på udflugter til eksempelvis Bellaggio og Menaggio. Cadenabbia hænger sammen med den mere kendte by Tremezzo, hvor man finder den største samling af pragtvillaer, som søen kan frembyde. Her findes også et rigt udbud af restauranter og pizzeriaer med udsigt til søen. Lidt uden for byen finder vi Villa Carlotta, som i sin tid blev opført af en prøjsisk prinsesse til hendes datter, Carlotta, og i dag er indrettet til museum for 1700-tals skulpturer. Og selv om man ikke er til barokkunst, så er villaens storslåede 14 hektar store park bestemt hele billetprisen værd. I en lang årrække var byen afholdt af især det britiske folk og man valgte derfor at grundlægge den første engelske kirke på Italiens jord her i byen.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|