|
Bestil nu og betal senere! I udkanten af den smukke middelalderby Bergamo ligger en uimodståelig Bed and Breakfast i en nyrestaureret 1600-tals villa i et boligkvarter. Ude fra gaden aner man ikke uråd, men når man først går gennem porten, møder øjet den skønneste anlagte have godt afskærmet fra omgivelserne og naboerne. Her finder man to værelser med egen indgang og egen terrasse i en stil, som de fleste vil betegne som smagfuld.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]() ![]() I gåafstand fra Bombyx B&B finder man to spisesteder, en bladkiosk og stoppesteder til både lufthavn og den gamle bydel. Afstanden til lufthavnen er ca. 3 km, togstationen ca. 1½ km og Bergamo Alta (den ...gamle bydel) ca. 4 km (mulighed for at leje cykler). Læs mere om Bombyx B&B
![]()
![]() I den ene halvdel af huset bor værtsfamilien - mens den anden del er forbeholdt gæsterne. Egen indgang sikrer mest muligt uforstyrrethed. De to værelser ligger på 2. sal og har køkken (som er fuldt udstyrret med dansk kaffemaskine - her serveres morgenmaden) og stor opholdsstue til deling, hvilket vil sige, at hvis man bestiller begge værelser (maks. fem personer), får man faktisk en stor treværelseslejlighed til rådighed med køkken og to terrasser. Der er også gratis internetadgang og et lille vaske/tørrerum med mulighed for manuel vask. ![]()
![]() Selv om der kun er to værelser på stedet, er der mange fællesfaciliteter: køkkenet må benyttes og desuden er der en indendørs swimmingpool i kælderen (tidsrum for brug af poolen aftales med værterne, som også benytter den), omklædningsrum og toilet i forbindelse med swimmingpoolen, billardrum og andre aktiviteter udendørs som fx bordtennis og bordfodbold. Der er underjordisk garage til gæster, som ankommmer i bil. Kæledyr er velkomne. ![]()
![]() Værelse Romantica: - Pænt indrettet dobbeltværelse med fladskærm med sat-tv, aircondition, værdiboks samt badeværelse med toilet, dobbelte håndvaske, bruser og jacuzzi. Dette værelse har desuden en privat terrasse, som ligger meget uforstyrret. Værelse Panoramica: - Pænt indrettet dobbeltværelse med fladskærm med sat-tv, aircondition, værdiboks, mulighed for ekstra opredning samt badeværelse med toilet, dobbelte håndvaske og bruser. Dette værelse har desuden en privat terrasse med udsigt ud over haven.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|