Rejser til Varigotti

Besøg badebyen med den helt særlige stemning

Varigotti en sand sommerdrøm. Og sand skal forstås helt bogstaveligt, eftersom du her har en af de flotteste strande på hele Den Italienske Riviera. Den smukke strand med en blanding af sand og groft sand er lige så lang, som øjet rækker. Velkommen til Varigotti.

Det er ikke for sjov, når vi anbefaler dig at holde ferie i dette område af Italien. Her er farverne skarpe, maden velduftende, klimaet mildt og havet allestedsnærværende. Du bliver ikke træt af Varigotti, der trods sin lille størrelse, har masser at byde på.

Oplev den imponerende kyststrækning

Varigotti finder du på en af Liguriens allersmukkeste og mest dramatiske strækninger mellem byerne Noli og Finale Ligure. Varigotti, som blot har små 800 indbyggere, er en del af Finale Ligures kommune. Finale ligger ca. 5 km fra Varigotti. Hvis du er glad for laguner, klippeformationer og mageløs natur, så får du din lyst og trang styret her. Mange kommer her for at bade og vandre - eller dyrke en af de mange andre aktiviteter, som området med navnet "La Capitale dell'Outdoor" (udendørsaktiviteternes hovedstad) byder på. Vi anbefaler, at du vælger nabobyen Finale Ligure som base - her finder du et bredt udvalg af hoteller og ferielejligheder - og aflægger Varigotti et besøg hist og her. I Varigotti finder du også en lille håndfuld spisesteder (deriblandt et pizzeria og et lækkert focacceria) og et ishus.

Et par gode råd til dig

Byen er en meget populær destination til endagsudflugter blandt de lokale - og især i weekenden kan det være svært - eller umuligt - at finde en p-plads, hvis I ikke ankommer tidligt på dagen. Der er en del p-pladser at vælge imellem på den anden side af kystvejen (Via Aurelia), men de bliver hurtigt optaget. Det meste af stranden er offentlig, hvilket giver rigtig gode og nemme bademuligheder for nordeuropæere, som er vant til offentlige strande hjemmefra og hvilket gør den til en af Italiens største offentlige strande.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Varigotti