Vedr. lejligheden, så er den faktisk ok. Lidt nedslidte møbler, men ikke mere end forventet. Dejlig lejlighed med vidunderlig altan med udsigt over byen og vandet. Desværre var det meget svært at indstille temperaturen på det varme vand, idet den kun kunne holde i max 1 minut inden det blev for varmt eller koldt, og der var ikke ret meget tryk på vandet. Parkeringsforholdene var ikke noget at råber hurra for, men det gik. Hvis vi igen skulle til området ville vi nok vælge at bo 10-15 km. længere nord på, idet de på os ikke virkede helt så turistagtigt (Det skal dog siges at den gamle del af Pietre Ligure er ganske vidunderlig med små smalle gader med masse af små spisesteder) Her gik vi mange ture. Med hensyn til maden, så var det lige meget hvor vi spiste, så syntes vi at den var rimelig dårlig, og valgte derfor en enkelt aften selv at lave med, hvilket var meget mod intensionerne med turen. På flere restauranter var spisekortet udelukkende på italiensk, og serveringspersonalet talte ikke godt engelsk, så en enkelt dag blev maden bestilt på bedste gæt - vi havde glemt "turen går til italien", hvor de mest almindelige ingridienser er oversat.