Feriebolig i Monterosso i Ligurien

Terrazza Sessanta

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Nu er det endelig muligt for familier på op til 7 personer at bo sammen i en lejlighed i det eftertragtede Monterosso i Cinque Terre. Bekvemmelighederne vil ingen ende tage: privat terrasse med havudsigt og ca. 50 m til sandstrand og restauranter, mens togstationen er ca. 350 m væk. Og den private garageplads gør det hele endnu nemmere.

Gør det nemt for jer selv

I kan enten ankomme hertil med offentlig transport. Eller I kan ankomme i bil og parkere i den private garage, der hører med til lejligheden (i samme bygning) - hvilket er en udsædvanlig luksus i Monterosso. Uanset hvad så vil I ikke få brug for bilen under selve opholdet, hvad enten I vil vandre mellem byerne i Cinque Terre, dase på Monterossos sandstrande, besøge andre nabobyer eller måske tage på endagsudflugt til Pisa eller Lucca. Her er alt nemmere til fods eller med tog. Bemærk at garagen kan rumme en alm. størrelse personbil - ikke store firehjulstrækkere eller meget store personbiler. Hvis I ankommer i en større bil, så kan I parkere på den offentlige p-plads ca. 100 m væk mod tillæg, som betales på stedet.

Lejlighed med plads til alle

Lejligheden ligger i bydelen Fegina, hvor også byens togstation ligger. Fegina er forbundet med den gamle bydel centro storico via en gangtunnel og ligger blot ca. 350 m væk. Ejendommen, som huser lejligheden, ligger i første række til vandet. Lejligheden ligger på 3. sal - og der findes ingen elevator men som sagt garageplads i stueplan.

Lejligheden på Terrazza Sessanta

Treværelseslejlighed med 5/7 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

Lejligheden er på ca. 85 m² og fordeler sig på to plan. Nederst består den af et stort opholdsrum med spiseplads til 7 personer, køkkenhjørne (med køleskab og elektrisk ovn) og dobbeltsovesofa. Derudover er der på samme etage et soveværelse med dobbeltseng og udsigt til havet samt et badeværelse med toilet og badekar. Ovenover (kvist med skråvægge) er der et soveværelse til to personer og en afdeling med en enkeltseng. Endvidere er der endnu et badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har ikke aircondition, men der er gratis wifi-forbindelse, tv med italienske kanaler og vaskemaskine. Fra lejligheden er der udgang til en møbleret terrasse med havudsigt. Her kan der sidde ca. 6 personer og spise.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Terrazza Albicocca

Manarola, Ligurien

Terrazza Casa del Duomo

Manarola, Ligurien

Terrazza Casa di Mezzo II

Manarola, Ligurien

Anbefalinger til dig

Hotel Monte Rosa

Chiavari, Ligurien

Agriturismo Golfo dei Poeti

La Spezia, Ligurien

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Populært i Ligurien

Hotel Rosa

Alassio

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

search map