Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

For mange feriegæster er den Italienske Riviera lig med et godt alternativ til den franske pendant, når det gælder sol- & badeferie.

Men Ligurien er imidlertid meget mere end børnefamilier og lange badestrande: oplev tæt kontakt med eksotisk flora og fauna i naturparken Monte Portofino, hvor I møder olivenlunde på bjergskråninger, maleriske fiskelejer, storslåede panoramaudsigter, indbydende vandreruter og havets nærhed. Sanseskærpende oplevelser, som vil få enhver til at bryde ud i et varmt smil!

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Naturpark Monte Portofino

Portofino-bjerget rækker 416 m op og ligger som en opsigtsvækkende halvø langs Liguriens farverige og dramatiske kyststrækning. Her møder I både afsidesliggende bjerglandsbyer og mondæne kystbyer, og mulighederne for huskværdige naturoplevelser og vandreruter er talrige:

- Camogli – San Rocco (sværhedsgrad lav – varighed ca. ½ time): prøv den betagende vandresti fra Camogli til San Rocco (ad trapper) og derfra videre ud til kæmpeklippen Punta Chiappa. Fra det lille charmerende bjergsamfund San Rocco med den markante kobberkuppel på byens kirke er der panoramaudsigt ud over rivieraen helt til Genova.

- Santa Margherita LigureSan Fruttuoso (sværhedsgrad høj – varighed ca. 4-5 timer): for de øvede kan vi varmt anbefale vandreturen fra Santa Margherita Ligure (begynder på Via Costa Secca ved byens hospital) til San Fruttuoso, som ligger på den anden side af bjerget. Heldigvis er der i sommerhalvåret mulighed for at sejle tilbage, og således opleve området fra havsiden, mens man genvinder hjerterytmen. San Fruttuoso, som byder på en eventyrlig lagune med azurblåt vand, en Kristus-statue 15 m under havets overflade og et interessant kloster fra 1000-1300-tallet, kan kun nås til fods eller ad vandvejen.

Byer

Byerne omkring Portofino-bjerget er stærkt præget af livsglade farver, stemningsfulde havnefronter og glimtvise besøg af det italienske jetset.

Santa Margherita Ligure

Ideelt sted for det romantiske par, som ønsker at slentre langs vandet blandt byens mange palmer og gode spisesteder. Besøg Villa Durazzos billedskønne have midt i Santa Margherita anlagt efter liguriske traditioner. I villaen er der adgang til et spændende museum og derudover byder haven på en bedårende café og storslået udsigt over Middelhavet. Villa Durazzo, som dateres tilbage til år 1560, emmer af stil og historie.

Camogli

Enhver fotografs drøm: motiverne vælter frem overalt og den særlige stemning nede ved vandet understreges af de pastelfarvede sammenbyggede huse, der tilsammen bidrager til en karakterfuld arkitektonisk helhed på trods af den store farvepalet, de spænder over. I Camogli er der gode bademuligheder på rullestenstranden.

Portofino

Highsociety’s højborg: et lille idyllisk fiskerleje, som trods de store lystyachter med helicopterlandingsplads, dyre designerbutikker og hjemsted for en af Berlusconis mange sommerresidenser stadig har formået at bevare det udtryk, som mange danske kunstmalere igennem tiderne er rejst ned for at skildre. Gå ikke glip af udsigten til begge sider oppe ved kirkepladsen og den overkommelige gåtur ud til fyrtårnet for enden af den lille halvø.

Lokaltransport

Monte Portofino kan indtages fra flere sider: tag toget til enten Camogli eller til Santa Margherita Ligure. Man kan tage bussen fra Santa Margherita til Portofino (som ligger for enden af en blind vej og besøges bedst uden bil).

Havets åndedrag og kystens fortryllende væsen opleves måske nok allerbedst fra bådfarten, som sejler mellem Genova, Camogli, San Fruttuoso, Portofino, Santa Margherita, Rapallo, Chiavari og Le Cinque Terre (fra maj til oktober): http://www.traghettiportofino.it/eng/linee.html

 
 

Populært i Ligurien

Locanda del Borgo

Sestri Levante

Casa Santi

Pietra Ligure

search map