Villa i Moneglia i Ligurien

Maison Belvedere

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Udsigt over Moneglia fra terrassen
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Højt hævet over Middelhavet i centrum af den lille, hyggelige landsby Lemeglio, hvorfra du har den mest vidunderlige udsigt over bjerge og hav, ligger Maison Belvedere, som også er nærmeste nabo til lejlighederne Cielo e Mare. Det tager kun ca. fem min. at køre ned til Moneglia og stranden, og ca.15 min. at køre til Sestri Levante, som er en af de hyggeligste byer i Ligurien. Fra stationen i Moneglia tager det blot 15-30 min. at komme til de berømte byer i Cinque Terre.

Køb ind i Moneglia

Vejen til Moneglia er ca. to km lang. Den er stejl og kurvet, men den er asfalteret, så der er ingen problemer, medmindre man lider lidt af højdeskræk. Husk at købe ind i Moneglia, for der er ingen butikker i Lemeglio. Nærmeste restaurant ligger på vejen. Den er rigtig god, hvis man er glad for fisk, og ellers er der mange restauranter i selve Moneglia, samt i de små bjerglandsbyer.

Stor hjælpsomhed

Maison Belvedere ejes af den meget sympatiske Sig. Franco som også har lejlighederne i naboejendommen. Han står for den daglige drift sammen med sin medhjælper Sig.ra. Rita. Hun er yderst beskeden, hun har en engels tålmodighed, og så er hun utrolig hjælpsom. Både Franco og Rita ved stort set alt om området, og hvis man er på jagt efter en særlig god restaurant, giver Franco gerne gode råd.

Italiensk indretning og opstammet pool i haven

Villaen er blevet åbnet for udlejning i foråret 2008. Den er på ingen måder moderne, men alt er pænt og velholdt. Der er mange faciliteter, og rengøringen er i top. Der hører privat have med opstammet pool panoramisk udsigt, møblerede terrasser og balkon til villaen, hvorfra man har den mest forrygende udsigt over havet og Moneglia by. Indretningen er italiensk, så man skal ikke forvente dansk hygge, men effektiv funktionalitet og en god blanding af moderne og antikke møbler. Der hører gratis parkering til villaen. Dog er parkeringsmulighederne i landsbyen yderst begrænsede, så alle parkeringspladser er afmærkede, og små biler anbefales.

Gode faciliteter

Maison Belvedere er i to etager. Fra haven kommer man ind i opholdsstuen som har bord og stole, to sovesofaer, den ene til to personer og den anden som to enkeltsenge, lige som der er vitrine og klædeskab. På gangen er et badeværelse (med bruser) hvorfra man kommer ind i et andet opholdsrum som også fungerer som spisestue, og hvor der samtidig er en dobbelt sovesofa samt satellit-tv med decoder til CD og DVD. Der er nyt køkken med fire gasblus, ovn, køleskab, vaskemaskine og opvaskemaskine. Der er udgang direkte til haven hvor der også er en gammel pizzaovn, en grill samt toilet med bruser.

Terasse med panoramaudsigt

Fra opholdsstuen er der en stor marmortrappe til 1. sal hvor der er en opholdsstue med tv, lænestole samt en sofa som evt. kan anvendes som sovesofa. Herfra er der udgang til en stor terrasse med panoramaudsigt. Der er to store soveværelser med dobbeltseng samt et mindre værelse med to enkeltsenge. Der er endnu et bad med bruser og toilet på 1. sal, og der er havudsigt fra alle tre soveværelser.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Casa Anna

Montemarcello, Ligurien

Hotel Sette Archi

Ameglia, Ligurien

Anbefalinger til dig

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Agriturismo Golfo dei Poeti

La Spezia, Ligurien

Populært i Ligurien

Hotel Rosa

Alassio

Residence Le Saline

Borgio Verezzi

search map