Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Klik her for at bestille
Forespørg om stedet er ledigt
Klik her for at se priserne
Praktiske oplysninger
Se afstand
Send til en ven
Print siden
Gem stedet på din huskeliste
Bookmark and Share
Bestil nu og betal senere!
Reservér dit hotel eller feriebolig nu
- og vent 4 dage med at betale første rate!
Læs mere
Højt oppe over Middelhavet i centrum af den lille hyggelige by Lemeglio, hvorfra man har den mest vidunderlige udsigt over bjerge og hav, finder man Cielo e Mare, hvis lejligheder næsten alle har meget store terrasser og havudsigt. Det tager kun ca. 15 min. at køre til Sestri Levante, som er en af de hyggeligste byer i Ligurien, og 5 min. til Moneglia, hvor der er en god badestrand.

Udsigt mod havet

Cielo e Mare betyder direkte oversat "himmel og hav" og det er yderst betegnende for stedet. Man befinder sig næsten i himlen, og har en imponerende udsigt over havet. Vejen op fra Moneglia er ca. 2 km ...lang. Den er stejl og kurvet, men den er asfalteret og god, så der er ingen problemer, med mindre man lider af højdeskræk. Husk at købe ind i Moneglia, for der er ingen butikker i Lemeglio. Nærmeste restaurant ligger på vejen, og ellers er der mange restauranter i Moneglia, samt i de små bjerglandsbyer.
Læs mere om Cielo e Mare


Lejlighederne ligger alle i samme bygning fordelt på 4 etager, da ejendommen er bygget på en skrånenden grund, betyder det at de nederste lejligheder i haveplan ikke har vinduer til bagsiden. Øverst oppe er der en stor fælles tagterrasse, hvorfra udsigten er omend endnu mere fantastisk, og hvorfra man også har en enestående udsigt ned mod selve Moneglia. Der er én gratis parkeringsplads til hver lejlighed, som vil blive anvist ved ankomst, og vi anbefaler små biler, da pladsen er yderst begrænset. Kommer man med offentlig transport, er der busstop lige uden for døren, og bussen kører til midnat, og mindst én gang i timen i sommersæsonen. Cielo e Mare kan ikke anbefales til gangbesværede, pga. de store niveauforskelle.


Lejlighederne ejes af den meget sympatiske Sig. Franco, som står for den daglige drift, og han har en fantastisk medhjælp i Sig.ra. Rita. Hun er yderst beskeden, hun har en engels tålmodighed, og så er hun utrolig hjælpsom. Både Franco og Rita ved stort set alt om området, og hvis man er på jagt efter en særlig god restaurant, giver Franco gerne gode råd.


Huset blev total renoveret i 2006, hvor det samtidig blev indrettet med 8 lejligheder (2 er lejet ud til anden side). Der er elevator i bygningen, som går til alle etager, på nær tagterrassen, hvor man må tage trappen fra 2. sal. Lejlighederne er rigtig pænt indrettet, og har mange faciliteter. Indretningen er italiensk, så man skal ikke forvente dansk hygge, - men funktionaliteten er i top.


Der er dørtelefon, aircondition / varme, værdiboks, internetadgang, telefon, satellit TV, CD og DVD afspiller, opvaskemaskine, vaskemaskine, mikroovn, tre el-plader samt kølefryseskab. Næsten alle lejligheder har meget store terrasser, hvor der er bord og stole, og som kan afskærmes med markiser mod solen. Nogle lejligheder har også en lille balkon, som vender mod Moneglia.

Man skal ikke forvente det store privatliv på terrasserne, da de er konstrueret som én stor terrasse på hver etage. Men de er adskilt af lave blomsterkummer (lave fordi det ofte blæser), så man har et privat område til hver enkelt lejlighed. Men man må altså forvente, at kunne se og høre sine naboer.


Toværelses lejl. Valle Grande på 2. sal med 2/4 sovepladser (havudsigt)
- toværelseslejlighed på ca. 40 m², beliggende på 2. sal med havudsigt. Består af køkken/opholdsrum med dobbelt sovesofa, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet. Der er fransk altan med havudsigt både i køkken og soveværelse.
Toværelses lejl. Pria Stella i haveplan med 2/6 sovepladser (terrasse og havudsigt).
- toværelseslejlighed på ca. 55 m², beliggende i haveplan med delvist overdækket terrasse/veranda på 18 m² og udsigt mod havet. Består af køkken/opholdsrum med to dobbelte sovesofaer, soveværelse med dobbeltseng, samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet. Der er udgang til terrasse og have fra opholdsstuen.
Toværelses lejlighed Preata i stueplan med terrasse og havudsigt samt 2/6 sovepladser
- toværelseslejlighed på ca. 65 m², beliggende i stueplan med terrasse på 45 m² og havudsigt. Består af køkken/opholdsrum med to dobbelte sovesofaer, soveværelse med dobbeltseng samt bad med brus, føntørrer og toilet. Der er udgang til terrassen både fra opholdsrummet og soveværelset.
Toværelses lejl. Orto dei Preti på 1. sal med 2/5 sovepladser (terrasse og havudsigt)
- toværelseslejlighed på ca. 60 m² og terrasse på ca. 40 m² beliggende på 1. sal med havudsigt. Består af et mindre køkken/opholdsrum med dobbelt sovesofa, stort soveværelse med dobbeltseng og mulighed for udtræksseng, samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet. Der er udgang til terrassen fra både opholdsrum og soveværelse.
Toværelses lejl. Marine i haveplan med 2/6 sovepladser (terrasse og havudsigt)
- toværelseslejlighed på ca. 55 m², beliggende i haveplan med delvist overdækket terrasse/veranda på 18 m² og udsigt mod havet. Består af køkken/opholdsrum med to dobbelte sovesofaer, soveværelse med dobbeltseng, samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet. Der er udgang til terrasse og have fra opholdsrum.
Treværelses lejl. Mare e Monti på 2. sal med 3/6 sovepladser (balkon og havudsigt)
- treværelseslejlighed på ca. 70 m² beliggende på 2. sal med lille balkon med kig mod Moneglia, og fransk altan med havudsigt i opholdsrum. Består af køkken/opholdsrum med dobbelt sovesofa og fransk altan m. havudsigt, soveværelse med dobbeltseng og lille balkon, værelse med enkeltseng og udtræksseng samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet.
Treværelses lejl. Valetta på 1. sal med 3/6 sovepladser (terrasse og havudsigt)
- treværelseslejlighed på ca. 70 m² beliggende på 1. sal med terrasse på ca. 25 m² med havudsigt samt lille balkon med kig mod Moneglia. Består af køkken/opholdsrum med dobbelt sovesofa og udgang til terrasse, soveværelse med dobbeltseng og lille balkon, værelse med enkeltseng og udtræksseng samt badeværelse med brus, føntørrer og toilet.
Treværelses lejlighed Acquario i stueetagen med terrasse og havudsigt samt 3/9 sovepladser
- treværelseslejlighed på ca. 105 m², beliggende i stueplan med terrasse på 95 m² og havudsigt. Består af stort køkken/opholdsrum med to dobbelte sovesofaer og udtræksseng (bedst til børn), soveværelse med dobbeltseng, værelse med enkeltseng samt udtræksseng samt to badeværelser med brus, føntørrer og toilet. Der er udgang til terrassen fra opholdsrummet.
Skjul teksten
Udregn prisen Se prislisten Faciliteter på stedet Sovepladser  

Udsigt mod Moneglia fra Lemeglio


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Ligurien
Her ligger Cielo e Mare
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Moneglia
  • fra København: 1646 km
  • fra Oslo: 2194 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Cielo e Mare

"Super service og en god lejlighed med fantastisk beliggenhed"
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!