Bemærk: det er kun muligt at søge på antal personer i én lejlighed eller ét hotelværelse. Eksempel: hvis 2 par rejser sammen og vil have hvert sit hotelværelse, skal der kun vælges 2 personer.
Hotel Il Saraceno er perfekt til dem, der ankommer til Le Cinque Terre i bil og ikke ønsker at bo midt i en af de fem til tider overfyldte byer. Her er der nemlig gratis parkering, og samtidig kan luften være lidt mere svalende end den er helt nede ved vandet. Hotellet ligger blot 2½ km fra Manarola og 200 m fra det lille lokalsamfund Volastra med købmand og restaurant.
Terrazza Beccara er en kvalitetslejlighed, som er ideel til dem, som stiller høje krav til standard, beliggenhed og udsigt. Her er hele to soveværelser, to badeværelser og en skøn terrasse med havudsigt. Lejligheden ligger i den høje del af Manarola i rolige omgivelser, men få minutters gang fra hovedgaden, og desuden er der en lokalrost fiskerestaurant uden for døren.
Fra Balcone Castello kan man mærke, at der er højt til himlen og havluften gør sig godt i lungerne. Lejligheden ligger i et roligt kvarter i den øvre del af det farverige fiskerleje Manarola. En gyde fører ned til hovedstrøget i Manarola.
Balcone Panorama er en rummelig lejlighed med en fin udsigt over Manarola og det blå hav. Den ligger centralt i forhold til havnen, butikker, restauranter og togstation.
Casa di Mezzo ligger lige midt i Manarola og skuer ud over Middelhavet og Cinque Terres kyststrækning. Denne toværelseslejlighed er rummelig og har møbleret balkon.
Terrazza Vergassola har indtil flere terrasser med havudsigt og et fint vue over Manarolas kulørte husfacader. Her har man både havn, togstation, restauranter og butikker inden for gangafstand.
Terrazza del Capitano har masser af plads: her kan bo i alt ti personer. Det er en nyrenoveret lejlighed med en skøn terrasse med havudsigt, og afstanden til Manarolas centrum, togstationen, den offentlige parkeringsplads og færgelejet er ikke engang værd at nævne.
Terrazza Costa Sera er en nyrenoveret toværelseslejlighed med en usædvanligt god beliggenhed midt i Manarola. Her har man sin helt egen terrasse, hvorfra man kan følge med i livet i byens hovedgade. Det er muligt at bo her helt ned til blot to nætter, man kan bestille parkering i nærheden og togstationen ligger blot ca. 150 m væk.
Balcone Sole & Mare ligger i den øvre del af Manarola og skuer ud over byens tage og Middelhavet. Lejligheden ligger i et roligt kvarter men alligevel blot få minutters gang fra hovedgadens butikker og restauranter, færgelejet, togstationen og den offentlige parkeringsplads.
La Casa di Venere består af 3 elegante værelser midt i Riomaggiore på Via Sant'Antonio og således tæt på både havn, hovedstrøget via Colombo med restauranter og butikker samt togstation. Værelserne er særdeles moderne og pænt indrettede, men har ingen havudsigt eller balkon - til gengæld bor man midt i smørhullet. I to af de tre værelser er der mulighed for op til to ekstra opredninger.
Terrazzo Diciannove ligger i den øverste del af Riomaggiore i kort afstand fra Hotel Villa Argentina. Lejligheden råder over egen terrasse og har udsigt over byens tage og havet.
Terrazzino Sedici ligger i kort afstand fra Hotel Villa Argentina, hvor det er muligt at få serveret morgenmad. Lejligheden råder over lille terrasse med bord og stole, satellitfjernsyn, køleskab og værdiboks. Der er dog intet køkken men der er flere spisesteder i kort afstand fra boligen!
I den øvre ende af Riomaggiore ligger Hotel Villa Argentina i fredelige omgivelser med panoramisk hav- og landskabsudsigt. De fleste værelser har stor balkon og havudsigt. Gæster, som ankommer i bil, kan bestille parkeringsplads eller garage blot 50 m fra hotellet - hvilket er en fordel, da de fleste hoteller her i området ikke råder over parkering.
Terrazza Il Pusu ligger i et smørhul midt på den centrale plads i Corniglia, hvor bussen stopper, kirken præger bybilledet, caféerne dækker op på bordene udendørs og lokallivet har sin daglige gang. Alt dette kan du nyde fra din terrasse i stueplan, hvorfra der også er et lille kig til havet.
Balcone Caveccia ligger midt i Corniglia på den centrale plads med liv og restauranter. Desuden har lejligheden et fint kig ud over Corniglia by og havets blå kulør.
Terrazza Aurora har skøn beliggenhed med udsigt til vinmarker og grønne bjergsider til den ene side og Corniglias hyggelige torv til den anden side. På den 40 m² store terrasse synes livet en leg.
La Corte di Maggiano ligger i et fredeligt åndehul oppe bag La Spezia nær Nationalparken Le Cinque Terre. Oppe fra ejendommen og fra den skønne swimmingpool er der en betagende udsigt over La Spezia-bugten og hele byen. Der er gratis parkering og blot ca. 20/30 minutters gang ned til centrum af La Spezia og togstationen. Der er ca. 400 m til nærmeste trattoria og ca. 8 km til de nærmeste strande i Lerici.