Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Loano er kendt for sit rene havvand og takket være beliggenheden inde i bugten, er her et mildt og stort set vindstille klima. Stranden er 2 kilometer lang og består primært af sand og grus. Havet er blikstille med et rigt dyreliv af blæksprutter og mange andre fiskearter. På bådture ud til havs er der særligt i foråret og efteråret også gode chancer for at se delfiner.

Efter en afslappende dag på stranden indbyder Madonna di Loreto promenaden ligesom den gamle bydel til langsomme slentreture i lune sommeraftener. Gå eventuelt også en tur i byens store marina, der er en af de største på den vestlige  del af Rivieraen. Udover de mange store lystyachts findes her også stadig en mindre gruppe aktive fiskerbåde.

Byen har egen togstation så det er nemt at rejse mellem forskellige byer, hvis man ønsker det. Herfra er det også let at tage på bådtur til Gallinara øerne.

Kort over Loano

Klik på kortet herunder for en oversigt over hoteller og andre ferieboliger i byen samt afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos In-Italia kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Ligurien. 

Vil du gerne bo i Loano, kan du hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen ved at bruge søgemaskinen ovenfor.
 
Er det ikke en ferielejlighed i strandkanten, du søger, men derimod ægte landlig idyl? Så bør du øverveje muligheden for at holde ferie på et agriturismo i Ligurien

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve flere forskellige dele af Italien, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at nå længere omkring i støvlelandet. 

Transport

Vil du flyve, er Genova lufthavn nærmest Loano. Denne lufthavn betjenes blandt andet af lavprisflyselskaber som Ryanair med ruter til store dele af det øvrige Europa.

Der kører tog stop i Loano. Dertil kommer, at den nærliggende motorvej og kystvejen gør det nemt at komme til og fra byen i bil. Mange vælger derfor at leje en bil allerede i lufthavnen for nemt at komme det sidste stykke til ferieboligen. Desuden giver en lejebil større frihed til at udforske regionens seværdigheder i eget tempo. 

Information om billeje i Genova Lufthavn

Det er en tur på omkring 1700 km, hvis du vil køre til Loano fra Danmark. Med en overnatning undervejs er det en overkommelig afstand for de fleste, og turen sydpå kan være en chance for spændende oplevelser på vej ned gennem Europa.

Restauranter og shopping

Det historiske centrum i byen består af store bygninger dekoreret med smukke farverige fresker. Her findes rigeligt med restauranter og butikker ligesom der her én gang om ugen er et marked, hvor man kan smage alle de forskellige lokalproducerede produkter. 

I byens mindre supermarkeder kan du få det meste til de daglige behov, og hvis du vil tilberede egne måltider i løbet af ferien. Ligeledes findes der inden for få kilometers afstand endnu flere supermarkeder i nabobyerne langs kysten.

 

 

Udflugter

Den 2 kilometer lange stand er byens hovedattraktion, men vil du ikke bruge hele ferien ved vandet, er der også mange spændende udflugtsmål i området.

Få kilometer væk ligger det store grottekompleks Le Grotte di Toirano, hvor du på guidede ture kan udforske fantastiske grottesale med fodaftryk og andre spændende spor fra vores forfædre. Dette er dog blot ét af flere flotte grottekomplekser inden for kort afstand af Loano, som på en varm sommerdag kan være en chance for at køle lidt af.

Du har i Loano også et godt udgangspunkt for at opleve talrige maleriske middelalderbyer. Kører du for eksempel en tur til Cervo længere nede ad kysten, møder der dig en  vidunderlig middelalderby - måske regions smukkeste kystby - med hyggelige spisesteder og ikke mindst en fantastisk havudsigt.

Ønsker du at udforske regionens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af velorganiseret udflugter i Ligurien, som du med fordel kan booke online hjemmefra. 

Lokale Links

Du finder hjemmesiden for det lokale turistbureau her

 

 
 

Anbefalinger til dig

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

La Casina

Castagneto Carducci, Toscana

Populært i Ligurien

search map