Agriturismo i La Spezia i Cinque Terre

Agriturismo Golfo dei Poeti

Pris fra pr. pers.
Poolen og udsigten mod La Spezia og bugten La Spezia by night Bygningen ved poolen med de fem lejligheder Junior Suite og Major Ponyerne Gederne Et af de vietnamesiske hængebugssvin Gederne Den fælles grillplads
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstfrie Daniela og hendes personale tager imod med åbne arme her på Agriturismo Golfo dei Poeti blot ca. 3 km fra centrum af den mellemstore provinsby La Spezia. Og du vil straks mærke duften af rosmarin snige sig ind på dig, når du færdes rundt på ejendommen.

Poolen og udsigten, som du vil rejse langt efter

Vejen ned til La Spezia kan også tilbagelægges til fods, da der blot er ca. 2 km ad et stisystem, men terrænet skråner, og tilbagevejen kan godt blive anstrengende, da stedet ligger højt og flot. Til gengæld betyder beliggenheden, at udsigten er værd at køre langt efter. Oppe ved poolområdet er udsigten panoramisk ud over La Spezia by og hele bugten, som leder ud til Portovenere og videre til Cinque Terre. Poolen ligger i nærheden af de fem lejligheder Junior Suite og Major og ved receptionen - mens de andre fem lejligheder ligger ca. 500 m væk (I kan tage bilen) - dog stadig på samme ejendom. Der er to pools på stedet: en stor pool med panoramisk udsigt og en mindre pool lige ved siden af, hvor der både vandfald og jacuzzi. Denne pool, hvor der er et par trin op til, er kun ca. 90 cm dyb, og børn kan nemt plaske rundt her - men der er ikke tale om en decideret børnepool. Ved poolområdet er der også et toilet, hvilket er meget belejligt for de lejligheder, som ligger ca. 500 m væk. Der er ikke wi-fi i lejlighederne, men det er der til gengæld ved området ved receptionen.

Udflugter i spandevis

Udflugt nummer 1 i denne del af Italien er indiskutabelt Nationalparken Cinque Terre. Den absolut nemmeste måde at komme til Cinque Terre på er at køre ned til togstationen i La Spezia (ca. 3 km), hvorfra der er hyppige afgange til alle fem byer i Cinque Terre (Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso). Togturen tager blot ca. 15 minutter. For at komme fra by til by kan I enten tage toget (ganske få minutter), sejle (panoramisk men dyrere end toget) eller vandre (enkelte ruter kan fra tid til anden være lukkede pga. jordskred). Andre oplagte udflugter er sandstranden i Lerici (ca. 14 km), maleriske Portovenere (ca. 15 km), marmorbjergene i Toscana eller kunstbyerne Lucca og Pisa (ca. 80 km).

Ud og spise?

Nærmeste pizzeria ligger blot ca. 2 km væk, men vi anbefaler ikke at gå dertil, da her er lidt stejlt. Agriturismoen har dog en aftale med en restaurant i nærheden, som bringer ud, så I kan sidde og nyde maden på jeres egen terrasse uden at skulle ud og køre.

Lokalproduktion og masser af selskabelige bondegårdsdyr

Produktionsdelen på stedet hedder Fattorie Bedogni von Berger. I et hjørne for sig selv kan gårdens mange dyr besøges. Her er der både høns, vietnamesiske hængebugssvin og en flok geder, der er meget nysgerrige og gerne vil klappes. Når børnene bliver trætte af at klappe gederne, så er der også en legeplads på gården. Der er også en hestefold med ponyer og fem søde hunde på stedet, men de ikke render frit rundt i de områder, hvor gæsterne befinder sig. Ud over dyrehold producerer de honning, vin, olivenolie og grøntsager i stor stil. OBS: Bistaderne står i forsvarlig afstand fra bebyggelse ifølge italiensk lov. Én gang om måneden indsamler ejerne på Golfo dei Poeti dog honning og på denne ene dag har bierne det med at søge lidt længere væk fra bistaderne – hvorfor de derfor vil kunne dukke op ved poolområdet.

Læs om lejlighederne på Agriturismo Golfo dei Poeti

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Agriturismo Natta di Monte Tabor

Celle Ligure, Ligurien

Cielo e Mare

Moneglia, Ligurien

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Anbefalinger til dig

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Le Ville Relais

La Spezia, Ligurien

Residence Costa Morroni

Levanto, Ligurien

Populært i Ligurien

search map