Feriebolig i Finale Ligure i Ligurien

Residence Giuele

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Restauranten Restauranten Eksempel på soveværelse i Villino-rækkehusene Villino-rækkehusene med egen terrasse Villino-rækkehusene med egen terrasse Villino-rækkehusene med egen terrasse Her ser I terrassen ved poolen og i baggrunden bungalow-rækkehusene Villino
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Residence Giuele har et hav af faciliteter, som vil gøre ferien til en sand drøm for både store og små. Mens børnene leger, kan du nyde din helt private terrasse eller dase ved den store pool. Der er desuden gratis shuttle til stranden og centrum af Finale Ligure, der blot ligger 1½ km væk - det er altså alt for nemt.

Børnefamilierne vil være i deres es

Residence Giuele er bestemt familievenligt. Det ligger tilbagetrukket fra landevejen, så der er ingen trafikgener eller farlige veje til at bekymre forældrene. Ved siden af Residence Giuele ligger der på samme ejendom en campingplads Eurocamping Calvisio. Campingpladsens gæster har adgang til de samme pool, jacuzzi og børnepool, der til gengæld er meget store. Oppe bag poolen er der en stor fællesterrasse med parasoller og liggestole, der er reserveret til gæsterne på Residence Giuele, mens liggestolene ved poolen er for alle. Børnene vil også elske legepladsen, stedets skildpadder (!), fodboldbanen og den underholdning, der tilrettelægges for de små og mellemstore (og voksne). Underholdningen vil foregå enten inde eller ude, dog maks. til midnat. Der er desuden en rideskole i nærheden. Af anden nyttig info kan nævnes et minimarked, et vaskeri og mulighed for cykelleje (begge mod tillæg).

Landlig beliggenhed men blot 1½ km fra sandstrand og by (gratis shuttle)

Omgivelserne er smukke og kuperede. Øjet møder pinjetræer og olivenlunde til alle sider. Stedet har sågar egenproduktion af olivenolie, som I kan købe med hjem. Det er nemt at komme ned til Finales skønne sandstrande, der blot ligger ca. 1½ km væk. Enten kan I vælge at gå - der er nemlig fortov det meste af vejen. Alternativt kan I tage Residence Giueles minibus, der ganske gratis i højsæsonen kører ned til stranden på nogle faste tidspunkter i løbet af dagen. Når man kommer ned til havet, så er der allerede forretningsliv, men skal I helt hen til den gamle bydel i Finale Ligure, så er der yderligere 500 m - og yderligere 2 km ind til den charmerende middelalderby Finalborgo.

Egen restaurant og bar gør det endnu nemmere for dig

I restauranten kan I vælge at sidde enten ude på terrassen eller indenfor. Køkkenet spænder bredt og laver især gode pizzaer. De har også særlige børnemenuer. Ved ankomst kan I aftale med personalet, om I evt. ønsker en fast ugepris, dagspriser eller måske bare spise a la carte, hvis I skulle få lyst til at spise ude en gang eller to i løbet af ugen. Det er også muligt at spise til frokost i restauranten. Frokost serveres i barområdet og er typisk lettere retter som sandwich og salater.

Skønne lejligheder med privat udeområde

Grundlæggende set er forskellen på lejlighedstypologierne deres beliggenhed, udsigt, rummelighed og terrassens størrelse. Lejlighederne er kun til familier med børn - ikke til voksne par, der rejser sammen, da køjesengene og sovesofaerne ikke er egnede til det formål. Lejlighederne er ganske nydelige og pæne, men Residence Giueles primære fortrin findes udendørs: Terrasserne, poolområdet og de naturskønne omgivelser.

Lejlighederne på Residence Giuele

Toværelseslejlighed D Superior med 4/6 sovepladser (med terrasse eller have)

Disse 24 lejligheder består af et opholdsrum med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne (inkl. køleskab med fryser, keramiske kogeplader og mikrobølgeovn), en mellemgang med køjeseng, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Selv om der er tale om en 2-vær til seks personer, så føles det som om der kun sover to i hvert rum. Alle lejlighederne har desuden aircondition, værdiboks, wi-fi (mod tillæg), lcd sat-tv, strygebræt og privat, møbleret udeområde enten i form af have eller terrasse. Lejlighederne ligger enten i stueplan, på. 1. eller 2. sal.

Toværelseslejlighed D Prestige med 4/6 sovepladser (med terrasse)

Disse 4 lejligheder består af et opholdsrum med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne (inkl. køleskab med fryser, keramiske kogeplader og mikrobølgeovn), en mellemgang med køjeseng, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Selv om der er tale om en 2-vær til seks personer, så føles det som om der kun sover to i hvert rum. Alle lejlighederne har desuden aircondition, værdiboks, wi-fi (mod tillæg), lcd sat-tv, strygebræt og privat, møbleret terrasse med to liggestole og spiseplads (her er terrassen større end i Superior). Lejlighederne ligger enten i stueplan, på. 1. eller 2. sal.

Treværelseslejlighed Suite med 4/6 sovepladser (med stor terrasse)

Disse 3 lejligheder består af et opholdsrum med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne (inkl. køleskab med fryser, keramiske kogeplader og mikrobølgeovn), et soveværelse (eller hems) med to enkeltsenge (eller dobbeltseng), et soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Alle lejlighederne har desuden aircondition, værdiboks, wi-fi (mod tillæg), lcd sat-tv, strygebræt og privat, møbleret terrasse med to liggestole og spiseplads (her er terrassen endnu større end i Prestige). Lejlighederne ligger på. 2. sal. Lejlighederne har opholdsrum, soveværelse og enten et ekstra soveværelse eller hems, altså 3-vær eller 2-vær med hems. Lejlighederne kan ligge i to plan.

Toværelseslejlighed Villino med 2/4 sovepladser (med terrasse)

Disse 5 lejligheder ligger i rækkehuse på campingpladsens område. Dvs. at de ligger i nærheden af mobilehomes og fællestoiletter til campingpladsen - men ikke desto mindre er poolen og alle fællesfaciliteterne oppe på selve Residence Giuele meget tæt på (ca. 30 m). Lejlighederne består af et opholdsrum med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne (inkl. køleskab med fryser, induktionskomfur og mikrobølgeovn), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Alle lejlighederne har desuden aircondition, værdiboks, wi-fi (mod tillæg), lcd sat-tv, strygebræt og privat, møbleret terrasse. Lejlighederne har en pæn standard og ligger i stueplan.

Treværelseslejlighed Villino med 4/6 sovepladser (med terrasse)

Disse 4 lejligheder ligger i rækkehuse på campingpladsens område. Dvs. at de ligger i nærheden af mobilehomes og fællestoiletter til campingpladsen - men ikke desto mindre er poolen og alle fællesfaciliteterne oppe på selve Residence Giuele meget tæt på (ca. 30 m). Lejlighederne består af opholdsrum med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne (inkl. køleskab med fryser, induktionskomfur og mikrobølgeovn), to soveværelser og badeværelse med toilet og bruser. Alle lejlighederne har desuden aircondition, værdiboks, wi-fi (mod tillæg), lcd sat-tv, strygebræt og privat, møbleret terrasse. Lejlighederne har en pæn standard og ligger i stueplan.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence I Cormorani

Loano, Ligurien

Residence La Fiorita

Finale Ligure, Ligurien

Residence sul Borgo

Finale Ligure, Ligurien

Anbefalinger til dig

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Residence La Fiorita

Finale Ligure, Ligurien

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Populært i Ligurien

search map