Finale Ligure, Ligurien Middelalder i Finale Ligure

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

I juli og august iklæder den liguriske kystby Finale sig ved flere lejligheder middelalderlige gevandter. Det er under den store fest, Festa del Marchesato, der strækker sig over mange uger og på visse dage fejres med middelalderkonkurrencer, optog og slag.

Festen er en erindring om dengang området var selvstændigt og styret af en lokal markis. Deltagerne bærer dragter fra 1400-tallet, det er fordi man især mindes dengang byen i 1447 med held forsvarede sin selvstændighed mod den store naboby Genova.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

En fredag i juli afholdes først Palio** delle compàgne, mens Vessilio** del Marchesato er hovedbegivenheden om lørdagen. Palio er en konkurrence på buer, den anden på faner. Byens hovedtorv bliver i disse dage omdannet til en stor middelalderlig lejr og befolket med bueskytter og andre udklædte deltagere. Sent fredag aften starter bueskydningskonkurrencen. Hvert af byens kvarterer (rioni) stiller med et hold. Forberedelsen i kvartererne har været grundig, før man har udpeget de bedst egnede. Det er en prestigesag for kvartererne at klare sig godt i konkurrencen. Man kan leve højt på sejren, helt til næste års konkurrence.

Når bueskytterne har fundet vinderen, opføres på torvet et stykke kaldet La guerra del Finale (krigen i Finale), her genkalder man sig begivenhederne fra 1447.
Bueskydningen er ikke dagens eneste konkurrence, Der afholdes også en lille regatta fra bydelen Finalpias mole. Også denne konkurrence er en dyst mellem bydelene, og hver rione stiller her med et hold på fire roere og en styrmand.

Sent lørdag aften går der så optog fra de enkelte kvarterer mod kvarteret Borgo. Så starter den anden store konkurrence, vessilio. Det er en konkurrence mellem farverigt klædte sbandieratori***, det er mænd, der konkurrerer om hvem der kan svinge sin fane med størst styrke, effekt og ynde. I denne konkurrence deltager hold udefra, så langt som fra Trieste og L’Aquila. Når holdene har demonstreret deres somme tider akrobatiske færdigheder, afgør det kritiske publikum , hvem der bliver det vindende hold.

Er man til mere middelalder med marked, underholdning og drabelige slagscener kan byen byde på endnu en oplevelse af slagsen, nemlig Viaggio nel medioevo - dvs Rejse til Middelalderen. Viaggio afholdes en af de sidste lørdage i august.

* Marchesato er et grevskab, det område der styres af en markis.
** Palio og Vesselio afholdes i juli, men ikke i en bestemt weekend, det veksler fra år til år.
*** Udsagnsorder sbandiare betyder at vifte eller svinge med en fane. Sbandieratori betyder dem der svinger med fanerne. Der er ikke noget rigtigt godt dansk ord for dem.

 
 

Anbefalinger til dig

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Villaggio Ai Pozzi

Loano, Ligurien

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Populært i Ligurien

Hotel Leopold

Moneglia

Cielo e Mare

Moneglia

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

search map