Rejser til Fiascherino di Lerici

Fiascherino finder man på strækningen mellem Lerici og Tellaro di Lerici. Fiascherino synes måske ikke af meget i størrelse, men med sin beliggenhed ved bugt mellem klipper og pinjetræer, egetræer og oliventræer, er den bestemt et skønt udgangspunkt for en ferie mellem himmel og hav. Fiascherino ligger som en lille billedskøn halvø med en bugt på hver side, bl.a. Golfo dei Poeti (poeternes bugt) og byder på både fiskerestauranter samt et par hoteller. Bevæger man sig ud i naturen finder man blomstrende stier, der forbinder havet med bakkerne i et grønt, der glæder og behager øjet.

I Middelalderen havde Lerici en vigtigt strategisk funktion for denne del af middelhavsregionen, beliggende i bugten under La Spezia. Under slottet fører en vej ad en panoramisk rute mod den lille flække Fiascherino. Dette lille samfund finder man således på strækningen mellem Lerici og Tellaro di Lerici.

Gavmild natur

Fiascherino synes måske ikke af meget i størrelse, men med sin beliggenhed ved bugt mellem klipper og pinjetræer, egetræer og oliventræer, er den bestemt et skønt udgangspunkt for en ferie ved kysten, hvor nærhed til himmel og hav er i højsæde. Takket være byens beliggenhed skjult inde i bugtens lune værn, kan man tilmed komme her året rundt, da klimaet er nogenlunde mildt. Fiascherino ligger som en lille billedskøn halvø med en bugt på hver side, bl.a. Golfo dei Poeti (poeternes bugt) og tilbyder foruden de special effects, som naturen gavmildt byder på, på både restauranter - oftest med fisk som primær ingrediens på menukortet, samt et par hoteller. Bevæger man sig ud i naturen finder man blomstrende stier, der forbinder havet med bakkerne i et grønt, der glæder og behager øjet.

Skønne strande

Fiascherino er desuden en semi-kendis på disse kanter, da den engelske forfatter David Herbert Lawrence, som skrev om Lady Chatterley, kom her i årene 1913-1914 med sit hjertes partner Frida. Byen er dog også kendt for sine skønne strande, der tiltrækker personer med tiltalen VIP, men som også er utrolig populær blandt de lokale. Så det er ikke helt ved siden af, når vi siger, at man i skønhed nærmer sig Portofino, men prismæssigt er meget langt derfra.

Transport

Fiascherino ligger på grænsen mellem Ligurien og Toscana. For at kommer hertil i bil skal man finde ind på motorvej A12 mellem Genova og Rosignano og tage afkørslen ved Sarzana, hvorefter man blot skal følge skiltningen mod Lerici-Tellaro. Før man ankommer til Tellaro di Lerici, møder man Fiascherino.

Herfra kommer man nemt til den seværdige by Tellaro, der er på listen over i Borghi più belli d’Italia – altså de smukkeste middelalderbyer i Italien, Nationalparken Cinque Terre og La Spezia.
Ankommer man helst med tog, er de nærmeste stationsbyer Sarzana, S. Stefano Magra eller La Spezia, mens de nærmeste lufthavne er Genovas Cristoforo Colombo og Pisas Galileo Galilei.

Ankommer man i egen båd, skal man kontakte følgende instans:
Ufficio Locale Marittimo di Lerici
Mazzini n. 23
19032 Lerici (SP),
Tel: 0187964545,
Fax: 0187964545
lerici@guardiacostiera.it

Har man brug for en taxa kan disse tilkaldes på togstationerne og i Lerici.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Fiascherino di Lerici

Hvad siger gæsterne i Fiascherino di Lerici?

8,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser