Rejser til Dolcedo

Landsbyen med den smukke bro

Dolcedo ligger i midten af Prino-dalen få kilometer fra havet som en ø i de mange olivenlunde. En god beliggenhed nær både hav og bjerge.

Dolcedo hører til Imperia Provinsen og har et af de største arealer (30%) til dyrkning af oliven i dette område. Byen er da også  kendt for sin olivenolie, der er den bedste i Ligurien - i hvert fald ifølge de lokale.

Allerede fra 1200-tallet fik byen navnet "Villadolce" og var det område, der var tætteste befolket i hele dalen. Byens største seværdigheder er Barokkirken "San Tommaso" fra det 17. århundrede, den største i dalen, og byens bro "Il Ponte dei Cavalieri di Malta" fra 1297. Byen har i det hele taget formået at bevare meget af sin middelalderstemning med smalle gader og rustikke bygninger.

Den billedskønne by er et godt udgangspunkt for udflugter i de "Maritime Alper" og til sightseeing i byerne Alassio, Borgio Verezzi, San Remo og mange andre.

Kort over Dolcedo

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.



Find din feriebolig i Dolcedo

Blandt vores udvalg på hundredvis af håndplukkede ferieboliger i Italien, finder du blandt andet alt fra hyggelige Bed and Breakfast til vingårde i Ligurien. Vi har derfor næsten med garanti en bolig i vores program, som kan danne en perfekt base for din ferie i Dolcedo. 

Skal du rejse med storfamilien eller en venneflok? Så er det oplagt at benytte muligheden for at leje en villa i Ligurien og nyde hinandens selskab uden at skulle dele stedet med andre gæster. 

Alle ferieboligerne er samlet i søgemaskinen ovenfor. Indtaster du de ønskede rejsedatoer, får du hurtigt en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring Dolcedo. Har du brug for hjælp til at finde den helt rigtig indlogering i forhold til dine ønsker, må du gerne kontakte os på telefon, mail eller chat. Vi er klar med gode råd og tips.

Lufthavne og lokal transport

Nice Lufthavn (i Frankrig) ligger nærmest Dolcedo. På den italienske side er Genova Lufthavn nærmeste mulighed. Talrige store og små flyselskaber holder til i disse lufthavne, og det er derfor som regel ikke svært at finde en flyforbidelse hertil fra Danmark. 

Du kan selv tjekke udvalget af flyforbindelser på de ønskede datoer i søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser. Her kan du samtidig sammenligne priserne på flybilletter fra de forskellige selskaber. 

Der kører tog ude langs kysten. Nærmeste station er nede i Imperia. Det sidste stykke op til Dolcedo må tilbaglægges i bus eller med taxi. Det er derfor ofte en fordel med en bil, når man skal bo her. Ikke kun fordi det så er hurtigere at komme til og fra lufthavnen, men også fordi en lejebil giver mere frihed til at udforske regionen uden at skulle bekymre sig om køreplaner. 

Restauranter og indkøb

Der ligger en god håndfuld spisesteder og barer i Dolcedo. Ligeledes findes der i byens smalle gader et par små købmandsforretninger, hvor du kan få det meste til de daglige behov i løbet af ferien. Derudover vil du opleve, at der især i byerne nede langs kysten findes et væld af både restauranter og forretninger med alt hvad hjertet begærer. 

Udflugter

Du bor i skønne omgivelser, der indbyder til vandreture. Du kan for eksempel følge en "bro-rute", et gammel æselspor, som går ned til Rio Merea og fører dig forbi lokale seværdigheder, små søer og vandfald samt nogle af de andre gamle stenbroer i området.

Dolcedo er også en god base, hvorfra du kan tage på lidt længere udflugter til andre spændende byer i denne del af Ligurien og flotte naturområder. Inden for rækkevidde er for eksempel Grotta di Bossea, der anses for at være en af de smukkeste i Italien. Har du lyst til byliv ligger San Remo heller ikke ret langt væk med sit rige handelsliv og store udbud af spisesteder. Ligeledes er den nærliggende by Imperia (hvor togstationen ligger) bestemt et besøg værd. Her kan du for eksempel købe lokale specialiteter som olivenolien på det ugentlige fødevaremarked. Det er også hernede Duomo San Maurizio – Liguriens største domkirke – og ikke mindst den nærmeste strand.

Lokale links

Byens offcielle hjemmeside (italiensk)

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Dolcedo