Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Her får du et lækkert Middelhavsklima på kanten af bjergene, som nærmest "hælder" direkte ned i Det Liguriske Hav, og der er nok af ferieboliger at vælge imellem, for dette er klassisk ferieområde, uanset om du vælge den vestlige del (Riviera di Ponente) eller den del af Den Italienske Riviera, som ligger øst for hovedbyen Genova, nemlig Riviera di Levante.

Kort over den Italienske Riviera

Den Italienske Riviera strækker sig fra grænsebyen Ventimiglia i vest (der, hvor Den franske Riviera stopper) og følger Liguriens kyst frem til La Spezia og grænsen til Toscana. Hele Rivieraen ligger altså i den smalle og stærkt kuperede kystregion Ligurien. Klik på kortet herunder og se mere om området, afstande til lufthavne mv.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

På grund af det milde klima kan du besøge Den Italienske Riviera året rundt, og selvom det måske ikke bliver til så mange strandture om vinteren, så kan du stadig få en dejlig ferie med to-cifrede temperaturer, sene gåture og måske et tidligt forår? Få den ultimative frihed og tag på kør-selv-ferie til den italienske del af rivieraen med mulighed for en smuttur til Nice og Monaco på den franske side.

Den Italienske Riviera inspirerede Hemingway

Du vil ikke være den første rejsende, som forelsker sig i den betagende italienske Riviera, der i århundreder har været velbesøgt af såvel store kunstnere som feriegæster fra nær og fjern. Liguriens kystlinje emmer af historie, og verdensberømte litterære skikkelser som Byron og Shelley slog deres folder her i begyndelsen af 1800-tallet. Forfatteren D. H. Lawrence boede i fiskerlandsbyen Fiascherino, og Hemingway tilbragte megen tid i Rapallo længere vestpå.

Det er ikke svært at forstå disse talentfulde mænds præference for den italienske Riviera. Området er på storslået vis indkranset af de liguriske appenniner, og har et usædvanligt mildt mikroklima året rundt. Det er formentlig den smukkeste kyst i Italien, og det specielle mikroklima skaber betingelserne for en helt overvældende rigdom af blomster overalt. Mod vest kan du endda finde en del af Rivieraen, der har sit navn efter blomsterindustrien: ”Blomsterrivieraen”, Riviera dei Fiori.

Øst eller vest? Hele rivieraen er bedst!

Der er uenighed om, hvorvidt det er den vestlige eller østlige del af Rivieraen, der er det perfekte feriested. Sandheden er, at det kommer an på, hvad du er til. Den østlige del har de mest spektakulære panoramaudsigter, og det er her, du skal hen, hvis du virkelig vil opleve den glamourøse stemning, der stadig knytter sig til dele af Den Italienske Riviera.

Hvis du derimod søger et pulserende strandliv og masser af sol, så er det i retning af de attraktive strande langs Riviera di Ponente, du skal. Her er alle muligheder til stede for den perfekte familieferie, og masser af italienere elsker at holde deres sommerferie her.

I den vestlige del af Riviera di Ponente kan vi anbefale, at du besøger byen Ventimiglia, hvor der om fredagen er et særdeles livligt marked for blandt andet lædervarer. Tager du endnu længere vestpå, kommer du til skønne og velduftende Riviera dei Fiori.

Perfekt italiensk mad på Den italienske Riviera

I Ligurien får maden om muligt tænderne til at løbe endnu mere i vand end resten af Italiens cuisine. Lokale specialiteter inkluderer olivenolie fra Imperia, ansjoser og tør hvidvin fra naturreservatet Cinque Terre - "De Fem Områder", der er som skabt til at køle din gane på en varm dag.

Den verdenskendte og elskede pesto genovese stammer ligeledes fra Ligurien, og mere himmelsk smagsoplevelse end en lokal, hjemmerørt udgave af denne pesto findes næppe. I havnebyen Genoa blev denne pesto i sin tid opfundet for at hindre skørbug blandt sømændene. Prøv et stykke lækker take away-lasagne fra de mange lokale pasta-specialister i Den Italienske Rivieras små og større byer – selvfølgelig med masser af pesto genovese hældt over. Det koster blot få euro, men mætter og smager fantastisk. I Liguriens køkken vil du ofte finde masser af fisk, kanin, pasta med valnøddesauce, pastatypen trofie (lækre med pesto) og endelig focaccia, især udgaven med ost fra Recco.

Transport

For mange er Den Italienske Riviera en oplagt destination for en god kør-selv ferie i Italien. Fra Grænsen er der kun ca. 1.400km til Genova, hvilket er attraktivt for særligt familier, som ønsker en bilferie, hvor man faktisk kan tage hele det lange stræk ned gennem Europa på én gang. Fra Genova følger man motorvej E80 mod enten øst eller vest frem til sin ferielejlighed eller hotel.

Nærmeste lufthavn er i hovedbyen Genova, men det er nok mere sandsynligt at I ønsker at flyve ind til enten Milano Linate eller Milano Malpensa, som ligger ca. 200km væk. Her kan man leje en bil og køre resten af den flotte vej til Rivieraen på egen hånd.

 
 

Anbefalinger til dig

Residence & Yachting Club La Cava

Pognana Lario, Lombardiet

Residence Vico

Idrosøen, Lombardiet

Residence Celeste

Mezzegra, Lombardiet

Populært i Ligurien

Villa Giada

Imperia

Locanda del Borgo

Sestri Levante

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

search map