Cinque Terre, Ligurien Vandring i Cinque Terre

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mange tager til Cinque Terre for at nyde livet og slappe af i de fem små fiskerbyer som nu i et godt stykke tid har figureret på UNESCO’s verdensarvliste. Her kan man slentre rundt i de fem små byer og opleve hav, smuk natur, skøn mad og god lokal vin kombineret med sol og badning. Men noget der ofte er på programmet hos de turister, der vælger at lægge deres ferie netop her, er vandring. Der findes mange forskellige vandreruter, som tager en rundt langs kysten eller ind i landet og hvorfra man kan nyde dette vidunderligt skønne landskab.

Cinque Terre kortet

For at bevare og værne om de fem byer har man besluttet, at vandringen i Nationalparken Cinque Terre er mod betaling. Man kan købe et ”Cinque Terre Card”, som gælder alt efter, hvor mange dages vandringer man køber sig til. Bemærk at også togture mellem Levanto og La Spezia er inkluderet heri. For priser og anden information angående dette kort, kan man henvende sig i billetlugerne på stationerne i Le Cinque Terre byerne eller på byernes turistkontorer.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Den blå vandrerute (il sentiero Azzurro)


Denne vandresti er den mest kendte og mest krævende af alle vandreruterne i Cinque Terre. Stien var i sin tid den eneste vej, der forbandt de fem byer og starter i Riomaggiore for at slutte i Monterosso. Under denne 12 km lange tur (tager ca. 5 timer at gå), passerer man gennem alle de fem byer, og her får man en utrolig dejlig oplevelse af området. Man kan endda vælge at tage denne vandrerute i etaper, gå en smule af strækningen, for siden at tage toget som også forbinder byerne.

Første etape:Løber fra Riomaggiore til Manarola, er også kendt som Via dell’Amore eller på dansk Kærlighedsstien. Denne etape er den letteste og er kun 1 km lang. Det tager ca. 30 minutter at gå den. Denne del af vejen blev gravet ud af bjerget mellem 1926 og 1928 og blev anvendt af jernbanearbejderne for at kunne komme mellem Riomaggiore og Manarola. I dag er det en herlig og romantisk sti, som alle uden større anstrengelse kan gå.

Anden etape:Løber fra Manarola til Corniglia og tager ca. 1 time at gå og er 2 km lang. Vejen begynder ved Manarolas station, og man ender ved Corniglias strand, hvorfra man bevæger sig op i Corniglias bycentrum. Denne etape er relativ enkel at gennemføre, men fra Corniglias strand til byens centrum er der en del trapper at forcere. Bemærk: Denne strækning har længe været lukket, og man ved ikke med sikkerhed, hvornår den åbner igen. Som et lidt udfordrende alternativ kan man vælge at gå strækningen Manarola -> Volastra -> Corniglia, som er mere panoramisk men længere og fører op via Volastra.

Tredje etape: Løber fra Corniglia til Vernazza. Dette er en ganske enkel del, selvom den er ca. 4 km lang og tager ca. 1,5 time at gå. Når man kommer ud af Corniglia, begynder man at klatre opad, og på denne del af ruten kommer man frem til vandrerutens allerhøjeste punkt ved Prevo 208 meter over havets overflade. Når man er kommet vel herop, går turen mod Vernazza. Den sidste del af denne etape går gennem olivenlunde og vinmarker.

Fjerde etape:Løber fra Vernazza till Monterosso, denne etape tager ca. 2 timer at gå. Den er 3 km lang og er af middelsvær grad. Fra Vernazza begynder man med en stigning, til man når ca. 150 - 200 meters højde. Også denne del er prydet med olivenlunde og vinmarker og byder på en del panoramiske udsigtspladser, inden man kommer frem til Monterosso, hvor man kan vælge at gå til højre mod byens centrum eller til venstre for at nå stranden.

La via dei Santuari

Vandringsrute mellem de forskellige helligdomme i Cinque Terre:
Denne vandringsrute går mellem de forskellige helligdomme (kirker) i de fem byer. Ruten er desuden en del af dette områdes historie, da stien sandsynligvis stammer helt tilbage fra Bronzealderen (1800-900 f. Kr.). De ældste helligdomme finder man i Monterosso, Vernazza og Volastra oven over Manarola. Denne rute lægger utvivlsomt op til trekking med historie og fortryllende panoramiske udsigter, hvor man på en god dag kan se helt til Korsika.

Vandreruterne

De forskellige vandringsruter, man kan tage, er følgende:
- Riomaggiore - Santuario di Nostra Signora di Montenero (tager ca. 1,5 time og er 3,5 km lang)
- Manarola - Santuario di Nostra Signora della Salute (tager ca. 1,5 time og er 2,5 km lang)
- Santuario di Nostra Signora della Salute (Volastra) - Case Pianca - Corniglia - Santuario di Nostra Signora delle Grazie (San Bernardino) (tager ca. 2 timer og er ca. 3 km lang)
- Santuario di Nostra Signora delle Grazie (San Bernardino) - Santuario di Nostra Signora di Reggio (Vernazza) - Santuario di Nostra Signora di Soviore (Monterosso) (tager ca. 3 timer og er 4 km lang)

 
 

Populært i Ligurien

Cielo e Mare

Moneglia

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

Hotel Leopold

Moneglia

search map