Bilferie og Kør-selv-ferie til Cinque Terre

Mød det magiske Cinque Terre på en kør-selv-ferie i eget tempo

Ligurien, der også er kendt som ”Den Italienske Riviera” har en af de smukkeste og mest karakterfulde kyststrækninger i Støvlelandet. Her mangler du hverken hyggelige byer med middelalderstemning, badestrande, vild natur eller lækker gastronomi.

Med andre ord er Ligurien et sted, du bør overveje, hvis du ønsker ”det hele” på din kør-selv-ferie i Italien – og at opleve den uforglemmelige naturpark Cinque Terre er et must, når du befinder dig i denne del af landet.

Vandring mellem klipper og middelalderbyer

Cinque Terre et vidunderligt område, og hvis du er natur- og historieelsker, er du kommet til det rette sted. Naturparken består, som navnet antyder, af fem små, pittoreske, historiske kystbyer: Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Når disse byer og det blomstrende, frodige landskab og de rå klippeformationer imellem dem skal udforskes, kan du benytte de vandrestier, der forbinder alle fem byer. Lad bilen stå på parkeringspladsen ved din feriebolig, og giv dig i kast med et hjørne af Italien, du sent vil glemme. Området er ikke så stort, og de fleste vandreruter tager et par timer. Husk solide sko, solcreme og masser af vand.

Flyv eller kør selv til Cinque Terre

– og udforsk området med lejebil, til fods eller med tog på din ferie

Når du er kommet til Cinque Terre med bil fra Danmark, er det fristende også at bruge bilen ikke bare som transportmiddel til dit feriested, men også til at komme rundt i naturparken. Det anbefales dog ikke, da vejene er meget snævre og med mange sving. Desuden er det ikke muligt at komme ind i landsbyernes historiske centre med bil. Der er dog parkeringspladser i alle fem byer, så umuligt er det ikke at indtage Cinque Terre med dit eget køretøj – men som sagt anbefales det normalt ikke. Hvis du ikke har lyst til at spænde vandreskoene på, så er det nemt og bekvemt at tage toget fra by til by. Det er den billigste og hurtigste måde at få set hele Cinque Terre på.

Hvis du flyver, vil du typisk lande i enten Pisa, Genova eller Firenze, når målet er Cinque Terre. Fra Pisa Lufthavn tager det ca. en time at køre, så der giver det god mening at leje en bil, som du afhenter i lufthavnen. Det er naturligvis også muligt at komme til Cinque Terre med bil fra Rom eller Milano, men der skal du være opmærksom på, at det tager væsentligt længere tid.

Der er med andre ord flere gode valgmuligheder, når du skal beslutte dig for, hvordan din kør-selv-ferie skal tilrettelægges. At tage egen bil fra Danmark giver maksimal frihed og fleksibilitet, og at leje en bil ved ankomsten er nemt og bekvemt. Husk, at Italien har et veludbygget jernbanenet, så at rejse med tog til Ligurien – for eksempel fra Rom eller Milano – kan også være en overvejelse værd.

Indsnus blomsterduften og fald i svime over udsigten

Bil, tog og selv mountainbike er måder, Cinque Terre kan udforskes på, men intet slår dog vandrerens oplevelse af naturparken: Det er skønt at indsnuse den blomsterduft, Ligurien er så kendt for, mens du beundrer de dramatiske panoramaudsigter over havet og de karakteristiske, stejle klipper. Byerne er bygget op ad klippeskrænterne på en måde, der næsten fornægter tyngdekraften – og husene er farverige og står tæt på hver side af de smalle stræder. Her er du kommet til det Italien, du drømmer om, og når du vandrer, kan du stoppe op og nyde omgivelserne lige, når det passer dig.

Escapeaways ferieboliger i Cinque Terre
En ferie i de smukkeste naturomgivelser, du kan forestille dig, i gåafstand til stranden og med udsigt over havet og små, vippende fiskerbåde. Det er der god mulighed for i og omkring Cinque Terre, hvor du typisk også vil have kort afstand til hyggelige byer med gode spisesteder. Escapeaway har naturligvis flere dejlige ferieboliger i og i umiddelbar nærhed af Cinque Terre, og nedenfor kan du læse om et par af dem. Vi har mange flere end dem, der er nævnt nedenfor, og vi kan kun opfordre dig til at søge videre på vores hjemmeside eller ringe til os, hvis du gerne vil have mere information om dine mange muligheder for at tilrettelægge den perfekte kør-selv-ferie til Italien. 

Udvalgte ferieboliger

>>> Hotel Porto Roca i Monterosso
Et af Cinque Terres bedste hoteller, hvor kun den helt fantastiske havudsigt overgår komforten.

>>> Terrazzo Diciannove i Riomaggiore
Denne treværelses lejlighed i Riomaggiore har egen terrasse, hvorfra du kan nyde synet af byens tage og det glitrende hav.

>>> Hotel Leopold i Moneglia
Dette yderst populære og dejlige hotel mangler intet, og ligger i hyggelige Moneglia, hvorfra du på kun et kvarter kan komme med tog til Cinque Terre.

>>> Agriturismo Golfo Dei Poeti i La Spezia
Ægte bondegårdsferie med havudsigt i udkanten La Spezia, som ligger meget tæt på Cinque Terre. Børnene vil elske det.

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Cinque Terre

Populære hoteller i Cinque Terre

Italien, Norditalien, Ligurien, Riomaggiore
8,2
Meget godt
1120 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 98 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Norditalien, Ligurien, Lerici
9,3
Fabelagtigt
1332 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Norditalien, Ligurien, Sarzana
8,5
Meget godt
703 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi