Restpladser og afbudsrejser til Cinque Terre

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Lav en søgning i boksen herover og se alle ferieboliger, afbudsrejser og restpladser i Cinque Terre. Cinque Terre udgør kun ca. 12 kilometer af den liguriske kystlinje. Her ligger 5 utrolige landsbyer, med tilsammen kun ca. 7.000 indbyggere.

De fem små pastelfarvede byer som klynger sig til klipperne over havet på den liguriske kyst, er forbundet af ældgamle vandrestier af varierende sværhedsgrader. Du kan dog også vælge at lade dig fragte mellem byerne med tog eller med turbåd. Det er i princippet også muligt at udforske dele af den dramatiske kyststrækning i bil, men med undtagelse af fiskerbyen Monterosso er biler bandlyst i kystbyerne.

Tag vandreskoene med til Cinque Terre

Drømmer du om en aktiv ferie med spændende kulturoplevelser og smuk natur? Så er en afbudsrejse til Cinque Terre et godt valg. Pak et par gode vandresko og glæd dig til at opleve et unik kulturlandskab med billedskønne byer, vinmarker, citron- og olivenlunde.

I de fem middelalderbyer kan du hvile fødderne, mens du nyder en forfriskning og den afslappede atmosfære på en af de mange hyggelige caféer. Det er naturligvis ikke meningen, at du skal vandre hele kyststrækningen i ét hug. De fleste vælger at tage det i bidder og eventuelt benytte den gamle jernbane på nogle stræk. Er du mere ambitiøs, findes der længere ruter op i bjergene, hvor du går forbi vingårde og har stierne mere for dig selv end nede ved kysten.

Selvom de fleste med en nogenlunde fysisk form kan følge vandrestierne, skal du være opmærksom på, at der oftest ikke er megen skygge. Midt på sommeren kan det derfor blive ganske hedt at vandre her langs Den Italienske Riviera, og en bredskygget hat er vigtig. Ligeledes bør du altid medbring vand, selv på korte ture. Undersøg også altid på forhånd om der gælder særlige forhold på stierne. Da der af og til er jordskred i området, kan nogle stier således være lukkede i kortere eller længere perioder.

Selvom de fleste rejser til Cinque Terre for at vandre, er der også rig lejlighed til at slappe af. Din feriebolig udgør således en perfekt base, hvorfra du helt selv bestemmer, hvilke dele af Liguriens dramatiske kystlinje du vil udforske på dagsture. Efter en oplevelsesrig, aktiv dag kan du med god samvittighed spise dig mæt i lækre, lokale specialiteter med alt godt fra havet, hvortil den anerkendte lokale hvidvin passer godt.

Sandstranden ved Monterosso indbyder ligeledes også til ren afslapning og er den eneste af de fem byer, hvor der organiseret liggestole, parasoller og andre faciliteter. Her kan man nemt fordrive en dag med en god bog og udsigten over det klare azurblå vand.

Har du børn med på din afbudsrejse, er de nærliggende byer Moneglia, og Levanto ligeledes velegnede. Her er der strande og stadig mulighed for at hoppe på toget til de fem Cinque Terre-byer.

Nationalpark til lands og vands

Cinque Terre er i dag udpeget til nationalpark og desuden med på UNESCOs verdensarvsliste. UNESCO begrunder optagelsen af området på deres prestigefulde liste med, at Cinque Terre "repræsenterer et harmonisk samspil mellem mennesker og natur der har produceret et landskab af usædvanlig naturskøn kvalitet, der illustrerer en traditionel livsform, der har eksisteret i tusind år."

Ud for kysten har man desuden udpeget et havreservat, hvor du har mulighed for at snorkle, dykke og tage på hvalsafari med chance for at se adskillige hvalarter.

>>> Læs mere om de fredede naturområder til lands og til vands på den officielle hjemmeside.
>>> Læs også mere information om ferieboliger, feriehuse og ferielejligheder i Cinque Terre her.

 
 

Anbefalinger til dig

Residence Vico

Idrosøen, Lombardiet

Residence Celeste

Mezzegra, Lombardiet

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært i Ligurien

Locanda del Borgo

Sestri Levante

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

search map