|
Bestil nu og betal senere! Magen til hyggelig og historisk charmerende beliggenhed skal man lede længe efter. Hotel Monte Rosa ligger midt i Chiavaris gamle bydel - godt beskyttet af byens karakterisktiske buegange og beriget med traditionelle, liguriske pastelfarver og den smukke gamle kirke Chiesa di Rupinaro til nabo. Omgivet af citrontræer finder man hotellets store solterrasse med swimingpool og poolbar. Svagheder er svære at få øje på - det skulle da lige være værelsesindretningen, der ikke er topmoderne.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]()
![]() Swimmingpool midt i byen Der er tale om et centralt beliggende og levende hotel med restaurant og hyggelig bar ud til gaden. Der er i 2010 anlagt swimmingpool med jacuzzi (35 grader) og lækre ...havemøbler. I den ene ende af poolen er der børnepool med en vanddybde på 50 cm (ikke separat pool). I sommermånederne vil der være livemusik ved poolområdet på fredage ca. fra 19:00 til 22:00. Der er ikke havudsigt fra hotellet men blot ca. 500 m til vandet, hvor man finder både strand (en privat med sand og en offentlig med småsten) og en kæmpe lystbådehavn. Hotellet stiller cykler til rådighed. I Chiavaris gamle bydel, som ligger lige uden for døren (ca. 20 m), er der daglige torvemarkeder og gågade med arkadebuer og butikker, der spænder fra lokal fiskehandler til Gucci side om side. Læs mere om Hotel Monte Rosa
![]()
![]() Talrige faciliteter, deriblandt bekvem parkeringskælder På hotellet er der ud over reception, restaurant, morgenmadssal (buffet) og bar, naturligvis elevator, wi-fi (mod tillæg), legeplads til børn og en kæmpe solterrasse til gæsternes frie afbenyttelse. Hotellet tilbyder også madlavningskurser til deres gæster. Trods hotellets meget centrale placering er det faktisk muligt at køre helt herhen uden at passere miljøzonen, hvorfor vi varmt anbefaler at bestille parkeringsplads i hotellets garage for et meget overkommeligt tillæg. Det kan sommetider være svært at finde parkering i Chiavari. ![]()
![]() Dobbeltværelse Standard - Værelserne er pænt indrettede med sat-tv, aircondition, telefon, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (enkelte med badekar). Et enkelt af disse værelser har mulighed for to ekstra opredninger (køjeseng). Dobbeltværelse Superior - De 25 værelser, som er lidt større end standardværelserne, er pænt indrettede med sat-tv (LCD), aircondition, telefon, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (enkelte med badekar). Over halvdelen af superiorværelserne har balkon/terrasse, og mange af værelserne har mulighed for en ekstra opredning. Dobbeltværelse Superior Plus - Dette ene Superior Plus-værelse har de samme faciliteter som Superior-værelser. Betegnelsen Plus er på grund af den store, private terrasse samt at værelset har udsigt til den meget smukke nabokirke Rupinaro. Det er ikke muligt med ekstra opredning i dette værelse. Family room - De tre Family Room består af to værelser (1 værelse med dobbeltseng og 1 værelse med to enkeltsenge) og er pænt indrettede med sat-tv (LCD), aircondition, telefon, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og badekar. Et af disse værelser har mulighed for op til i alt fem personer (med køjeseng). Familieværelserne har ikke balkon.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
|||||||||||||||||||||||||||||||