Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Camogli ligger skønt ud til Middelhavet. Der er tale om en mindre hyggelig by med sit helt eget særpræg. Her finder man den ægte lokale fisker og mange små fine butikker og restauranter.

Kulørte facader og en skøn rullestenstrand karakteriserer Camogli

Navnet Camogli har to betydninger på Italiensk; den ene betydning er "Huse tæt ved hinanden", hvilket, man hurtigt bemærker når man promenerer rundt i byens smalle gader med pastelmalede små huse. Den anden betydning er "konernes huse", hvilket refererer til gamle tider, hvor fiskermændene drog ud på havet og lod deres koner blive hjemme.

Camoglis lystbådehavn

Fra Camogli er der rig mulighed for vandreture af kortere eller længere varighed: prøv fx at tage ud til kæmpeklippen Punta Chiappa, hvorfra du kan gå videre til benediktinerklostret i San Fruttuoso, som kun kan nås via vandvejen eller ved at bestige Monte Portofino. Hvis man ikke har mod på så lang en tur, kan den lille bjerglandsby San Rocco nås på en halv times spadseretur ad fremkommelige trapper. Fra San Rocco fortrylles øjnene af den mageløse udsigt ud over Middelhavet, hvor man kan se hele den farverige Italienske Riviera og Italiens største havneby Genova.


Samtidig er det værd at påpege at man befinder sig tæt på Genova som absolut er et besøg værd.
Men Camogli er mere en blot en fiskerby. Selvom byen ikke kan måle sig med Portofino, der tiltrækker et stort antal af internationale stjerner og store lystbåde, så lokker byen et stort antal af turister til sig over sommeren, hvor antallet af indbyggere stiger til næsten det dobbelte, da mange turister og italienere har sommerhus i byen.


Til gengæld kan man være næsten helt sikker på ikke at møde turister i vintersæsonen, hvor klimaet stadig er meget behageligt i sammenligning med danske forhold.

Liguriske traditioner for vægmalerier narrer tit fjenden: se "katten" i vinduet

Man kan også bade i Camogli, hvis man kan tage til takke med en strand med rullesten. Der er også togstation i byen, hvorfra man nemt og hurtigt kan komme til Genova, Santa Margherita Ligure og Nationalparken Le Cinque Terre (ca. 1 times togtur).


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Ligurien
Camogli - Ligurien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Camogli
  • fra København: 1616 km
  • fra Oslo: 2164 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Sidst åbnede steder


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd