I provinsen Savona finder man ”Le Grotte di
Borgio Verezzi”, et område med flere underjordiske grotter. De blev først opdaget i 1933 af tre drenge, der dengang fulgte Battorezza floden ind gennem en smal passage og kravlede ned i et lille ”rum” i grotten. Som et minde om deres opdagelse, skrev de tre drenge deres navne på væggen med røg fra stearinlys som de havde medbragt. Drengene fortalte ikke om deres fund og det var derfor først i 1950 at en gruppe af hulespecialister blev interesseret i grotterne og fandt yderligere fem kilometer sale og tunneler inde i grotten. Lederen af gruppen var overvældet af grottens skønhed og begyndte at iværksætte en plan om at gøre grotten til en turistattraktion. I 1970 blev grotten for første gang åbnet op for offentligheden.
Turen gennem grotten snor sig 800 meter og fører én gennem sale med krystalklare små søer og store forskelligfarvede sale, hvorfra de lange, tynde stalaktitter hænger ned fra loftet. Umiddelbart efter indgangen til grotten kommer man til en stor sal, der er karakteriseret ved de tynde stalaktitter. Lidt længere inde i grotten finder man formationen ”Manto di San Martino”, der mest af alt minder om et stort stykke draperet stof. Alle formationerne har forskellige farver i hvid, perlemor, grå, gul, og rød, alle opstået ved en kemisk reaktion. Den røde farve viser eksempelvis at der er en jernholdig forbindelse. I grottens mørke kamre er der også blevet fundet 500.000 – 750.000 år gamle fossiler fra uddøde dyr som grottebæver, elefanter, skildpadder, krokodiller og tigre.
