Hotel i Alassio i Ligurien

Hotel Milano

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Hotel Milano lige midt i byen og i allerførste række ned til vandet Hotel Milano (den hvide bygning) ligger helt nede i strandkanten
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel Milanos tre stærkeste sider er beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Hotellet ligger midt i Alassio by lige ud til en summende torveplads, som leder enten direkte ned på sandstranden (i øvrigt en af Liguriens allerbedste) eller op ad Alassios kendte handelsstrøg Il Budello.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Hotel Milano ligger lige dér, hvor alle de andre hoteller ville ønske, de selv lå. Det betyder mange fordele i forhold til udsigter og afstande, men også en lille ulempe (måske en fordel for nogle) i form af leben på pladsen uden for hotellet. Her skal man regne med indbydende sommerstemning i dagtimerne, mens aftenerne godt kan byde på festende unge i højt humør - dette gør sig dog mest gældende i august (ca. indtil kl. 2:00). Foran hotellet ligger den flotte sandstrand, hvor man gennem hotellet kan bestille strandservice (to liggestole og parasol) til rabatpris, som betales direkte på stranden til lidoen Bagni Marajan.

Klassiske hotelfaciliteter
Blandt hotellets faciliteter vil man finde reception, elevator (går op til 3. sal - ikke til værelserne på 4. sal), wi-fi (kun i fællesområderne). Hvis man kommer i bil, tilrådes det at bestille parkeringsplads, som hotellet har ca. 500 m væk, da parkeringspladser er få og dyre i populære Alassio - især i højsommeren og i weekender med godt vejr. Afstanden op til togstationen er ca. 800 m - herfra kommer man nemt til nabobyerne Albenga (en af Liguriens bedst bevarede middelalderbykerner) og livlige Imperia.

Måltiderne
I morgenmadssalen serveres morgenmaden som buffet. Her er der mulighed for at nyde udsigten ud over havet. I restauranten, som ligger ved siden af, kan man vælge at spise a la carte eller tilvælge halvpension, som betales direkte på stedet. Fra restauranten, som er åben det meste af året på nær en måned i løbet af vinteren, er der også en blændende havudsigt.

Værelserne på Hotel Milano

Værelse med havudsigt fra siden (inkl. morgenmad)

Hotellet har 6 værelser uden balkon men med havudsigt fra siden - og hele 24 værelser med balkon og havudsigt, som kan være enten fra siden eller direkte. Værelserne er pæne og rene, men umoderniserede. Alle værelser har lcd-tv, loftsvifte (ikke aircondition), lille køleskab og badeværelse med toilet og bruser. Enkelte værelser har plads til op til to ekstra opredninger.

Værelse med balkon og havudsigt (direkte eller fra siden) (inkl. morgenmad)

Hotellet har 6 værelser uden balkon men med havudsigt fra siden - og hele 24 værelser med balkon og havudsigt, som kan være enten fra siden eller direkte. Værelserne er pæne og rene, men umoderniserede. Alle værelser har lcd-tv, loftsvifte (ikke aircondition), lille køleskab og badeværelse med toilet og bruser. Enkelte værelser har plads til op til to ekstra opredninger.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Rosa

Alassio, Ligurien

Locanda Bellavista

Cervo, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Anbefalinger til dig

Hotel Sette Archi

Ameglia, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Hotel Florida Lerici

Lerici, Ligurien

Populært i Ligurien

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

Casa Santi

Pietra Ligure

Locanda del Borgo

Sestri Levante

search map