Tag på bondegårdsferie på en Agriturismo i Ligurien

Frodige vingårde og spektakulære udsigter på Agriturismo i Ligurien

Tag på vingårdsferie på en Agriturismo i smukke Ligurien. Tæt på rivieraen og med Alperne i baghaven - mere dramatisk bliver det ikke. Book nu hos Escapeaway.

Kysten langs smukke, farvestrålende Ligurien kaldes også Den Italienske Riviera. Ligurien har igennem århundreder været en kendt og elsket destination blandt rejsende, der søgte den perfekte ferie. Her kan du nemlig få det hele på et sted: Et mildt klima, dramatiske klippelandskaber, krystalblåt hav, der indbyder til en dukkert, arketypiske, italienske huse i pastelfarver, der troner dødsforagtende på kysternes stejle klipper.

Læg dertil kilometervis af hvide sandstrande, et frodigt, bjergrigt og varieret landskab inde i landet, velbevarede middelalderbyer samt noget af det lækreste mad, der kan opdrives i Italien. Får det dig til at tænke på ferie? Det kan vi godt forstå.

Bo på agriturismo i din ferie og kom helt tæt på Ligurien

Når du vælger en agriturismo som din feriebolig, er det ensbetydende med, at du har udsigt til virkelig at opleve den region af Italien, du har valgt at rejse til. Agriturismo-ferie er ferie med sjæl og hjerte, hvor du kommer tæt på både naturen, landbruget og lokalsamfundet.

Du og din familie bliver indkvarteret på eksempelvis et charmerende landsted, hvor der foregår et vist niveau af fødevareproduktion. Her kan børnene nyde friheden og den rigelige plads, der kendetegner livet på landet, og de voksne kan nyde roen og suge de smukke omgivelser til sig.

At holde ferie på en agriturismo i Ligurien med Escapeaway er noget helt andet end at holde ferie på et standardiseret hotel. Du lærer værterne at kende, og bliver under dit ophold en del af stedet på en måde, som man skal være heldig for at opleve på mere almindelige hoteller. Brug dit ophold på en agriturismo i Ligurien til at koble fuldstændigt af fra hverdagens stress, men se også din agriturismo som en god base, hvorfra du nemt kan udforske byerne og naturen i omegnen.

En helhedsoplevelse med respekt for både lokal kultur og natur – det er noget af det, der kendetegner agriturismo-ferie.

De bedste agriturismo’er i Ligurien


Agriturismo L’Amandola
Et helt specielt sted med masser af personlighed og charme, samt en fantastisk beliggenhed tæt ved Levanto, sandstrande og naturreservatet Cinque Terre. Her byder makkerparret Valentina og Lorenzo dig og din familie velkommen i de skønneste omgivelser midt i naturen. Agriturismo L’Amandola var oprindeligt en herskabsvilla, og det bærer feriestedet stadig præg af: Alle værelserne er forskellige, og feriegæsterne bliver på herskabelig vis modtaget i pejsestuen på 1. sal. Til morgenmaden kan du smage på stedets egenproduktion af blandt andet marmelade og kager – og hvordan lyder det at kunne slappe af i udendørs jacuzzi med havudsigt?

>>> Læs mere og book Agriturismo L’Amandola her

Agriturismo Golfo dei Poeti
En særdeles familievenlig agriturismo ikke langt fra La Spezia og Cinque Terre. Her kan du nyde en storslået panoramaudsigt ud over La Spezia og bugten, du sent vil glemme. Børnene vil juble over at kunne klappe stedets selskabelige geder, og de kan skam også hilse på både høns og hængebugsvin. I vil alle være glade for mulighederne for at svømme, plaske rundt og bare generelt nyde livet i de to lækre pools, ejendommen kan byde på. Få maden bragt hjem fra en nærliggende restaurant, som Agriturismo Golfo del Poeti samarbejder med, og nyd den i solnedgangen på jeres egen terrasse.

>>> Læs mere og book Agriturismo Golfo dei Poeti her

Agriturismo Villa Gnocchi
Nyd den ultimative kombination af ferie på landet og ferie ved stranden her på denne fredfyldte agriturismo, der udmærker sig ved sin spektakulære udsigt, sin afsondrethed fra masseturismen og sin skønne have. I dette hjørne af Ligurien finder du mange eksotiske blomster, og du kan glæde dig til at være omgivet af herlige dufte dagen lang. Agriturismo Villa Gnocchi ligger tæt på Santa Margherita, hvor du finder et stort udvalg af butikker og restauranter, og kan nyde en dag på stranden.

>>> Læs mere og book Agriturismo Villa Gnocchi her

Ovenstående er blot et lille udvalg af de agriturismo’er, vi samarbejder med i Ligurien. Du er altid velkommen til at kontakte os her hos Escapeaway; så hjælper vi dig med at sammensætte din drømmeferie.

>>> Læs mere om Ligurien og book feriebolig her

>> Læs mere om agriturismo

Kort over Ligurien