Rejser til Tuscania

De arkæologiske fund i Tuscania vidner om, at der er tale om en af etruskernes vigtigste byer. Byen ligger mellem den kønne og oversete by Viterbo og den tyrrhenske kystlinje i området nord for Rom. Der er ingen togstation i byen, men med lidt god vilje kan man komme hertil med offentlig bus - men bilen er dog at foretrække, hvis man ønsker at besøge de gamle etruskiske byer i området.

Anbefalinger

Tuscanias historie når en tragisk milepæl d. 6. februar 1971 kl. 19:09, da et kraftig jordskælv ødelægger den gamle by og dens antikke monumenter og palæer. Fra dette tidspunkt taler man om ”før” og ”efter” jordskælvet i byens historie. En slentretur gennem det historiske centrum med intakte bymure anbefales, ligesom man absolut bør se Sankt Peter Basilika og Bispegården samt Santa Maria Maggiore Basilika. Et besøg til en eller flere udgravninger (nekropolis) anbefales også (den smukke udgravning Dronningens Grav anbefales).

Begivenheder

Byens traditioner er forbundet med den katolske kalender og byens helgen fejres med et Langfredag-optog, mens der i maj måned er byfest med marked, sport- og kulturelle begivenheder og ikke mindst et hesteoptog med konkurrencer og forestillinger.

Historie

Byen blev en romersk by i det 3. århundrede f.Kr. og forbundet med Rom ad den nye romerske konsulærvej Via Clodia. Byen blev i 574 erobret af Longobarderne, som fik meget indflydelse. Sidenhen oplevede byen en opblomstringsperiode med stabilitet og udvikling frem til 900-tallet, da bymurene nåede en længde på knap 5 km og byen et areal på 62 hkt. Gennem den tidlige Middelalder blev byen underkastet en biskop med udøvende magt, mens byen omkring 1200-tallet oplevede kampe mellem rivaliserende familier, som samtidigt opførte mange slotte i området og offentlige palæer i byen. I år 1300 og senere i 1354 kom byen under kirkens magt, men i mellemtiden var byen blevet mindre og 1394, da den sorte pest udbrød, faldt indbyggertallet drastisk og bymure blev formindsket og kvarteret Civita blev afskåret.

Fra 1400-tallet blev Tuscania en beskeden by indlemmet i den Pavelige Stat og først i 1500- og 1600-tallet blomstrede byen op igen takket være landbrugs- og kvægproduktionen, hvor mange jordbesiddere investerede i store flotte palæer og man udsmykkede byen med barokfontæner og gadebelægning. I 1700-tallet oplevede byen ikke nogen betydelig vækst, mens 1800-tallet påny bød på opgangstider og det var i denne periode at de arkæologiske udgravninger begyndte at tage fart takket være Vincenzo Campanari og hans tre sønner. D. 12 september 1870 blev byen en del af Italiens Kongerige.