Hotel i Rom

The Fifteen Keys Hotel

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

The Fifteen Keys Hotel ligger i hjertet af det hyggelige Monti kvarter, som er et af Roms mest attraktive og autentiske beboelsesområder. Lige uden for døren, er der et lokalt marked, og på få minutter når du både Colosseum og Trevifontænen. Hvis du en dag synes det bliver for langt at gå, kan du spørge i receptionen om en af de gratis hotel-cykler er ledige. I lokalområdet finder du et bredt udvalg af caféer, restauranter og forretninger, men heldigvis er der også stadig en del gamle håndværksmestre, for Monti kvarteret er et af Roms gamle arbejderkvarterer. Den nærmeste Metro hedder Cavour, og ligger ca. 300 meter fra hotellet.

Elegant og moderne design

Fra det øjeblik du ankommer til det øjeblik du rejser igen, kan vi garantere, at du vil føle dig godt tilpas, for både service og gæstfrihed er i højsædet. Dagen begynder med en god morgenmadsbuffet som har overvægt af økologiske produkter. I sommersæsonen kan du nyde din morgenmad, og naturligvis en frisklavet cappuccino i den interne gårdhave. Hvis vejret ikke tillader dig at nyde din yndlingsdrink udendørs, kan du flytte ind i baren, hvor atmosfæren er uformel og afslappet, eller du kan hygge dig i hallen.
Gratis aviser og wi-fi på hele hotellet er en del af hotellets service. Hvis du ankommer til Rom i bil, er det muligt at parkere forholdsvis tæt på hotellet, men du skal være opmærksom på, at det langt fra er nogen billig fornøjelse.

Rummelige og charmerende værelser

The Fifteen Keys Hotel er ikke særlig stort og har blot 15 værelser. Indretningen er lidt forskellig, men værelserne har et rigtig fint design, som både er hyggeligt og komfortabelt. Alle værelser har aircondition, skrivebord, telefon, værdiboks, minibar, satellit TV, kaffe/te-faciliteter, wif-fi og badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

La Vecchia Sassa

Iano, Toscana

La Casina

Castagneto Carducci, Toscana

search map