Anmeldelser af Terrazza Governo Vecchio

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Terrazza Governo Vecchio

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Governo Vecchio som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Governo Vecchio. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Hyggelig lejlighed i det gamle kvarter

Lejligheden passer godt som base for en ferie med fokus på de klassiske steder i Rom. Efter en hektisk dag på sightseeing kan man forlade gadens larm og nyde udsigten over Rom fra lejlighedens tagterrasse, gerne tilsat en kop kaffe eller et glas vin. Det er en oplevelse i sig selv at se Rom oppefra.

Anbefaling til kommende gæster

I samme gade som lejligheden ligger et par restauranter, som omtales i guidebøger: Da Baffetto i nr. 114 serverer rigtig gode pizzaer og Da Tonio i nr. 18 serverer efter sigende den bedste carbonara i Rom. Bemærk, at der begge steder kan være kø for at komme ind.
I gaden ligger også et ishus, som trækker lange køer.

Terrazza Governo Vecchio
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Terrazza Governo Vecchio
Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2016
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Kenneth og Rikke fra Aarhus C boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 13. til d. 20. februar 2013.

Vi havde en skøn tur med spirende forår til en dejlig lejlighed med fantastisk beliggenhed og en vidunderlig udsigt udover Roms tage fra tagterassen. Alt det gode er i gåafstand og modtagelsen dernede effektiv og venlig. Når vi vender tilbage bliver det med stor sandsynlighed til Terrazza Governo Vecchio

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Hanne og Gorm fra Vedbæk boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 12. til d. 19. december 2012.

Vi havde en rigtig god uge i Rom i Terrazza Governo Vecchio. Efter din anbefaling tog vi en hvid roma taxa i lufthavnen Fiumicino. Der var store skilte med at prisen var 48 Euro. Vi fik Roms måske eneste ærlige taxachauffør som kunne lidt engelsk og som kørte godt og behageligt, så vi hyrede ham også til tilbageturen. Vi ringede fra lufthavnen og der kom hurtigt en ung dame og lukked os ind i lejligheden og forklarede alt på engelsk, så det var meget fint.
Til at begynde med var vi lidt desorienterede med verdenshjørnerne, indtil vi fandt ud af at lejligheden var i det der på kortet blev betegnet som Pallazzo del Governo Vecchio.
Lejligheden ligger meget ideelt med gode indkøbsmuligheder og restauranter samt centralt i forhold til seværdighederne.
Selve lejligheden er også god, i hvert fald når man kun er 2. Den stejle trappe op til køkkenet og terrassen skal man som 80-årig vænne sig til. Det ville have været rart med en væg ind til stuen eller i hvert fald et gelænder. En ting vi savnede var et sofabord og så er det naturligvis lidt underligt at komme til en lejlighed i Rom uden normale vinglas.
En dag var der strømafbrydelse, så vi lærte at sætte pris på elevatoren. Der er ret langt op til 5. sal. På andre tider af året havde man nok opholdt sig mere på terressen. Vi havde et par dage med solskin og med et tæppe i ryggen kunne sidde og nyde solen og udsigten.

Som sagt havde vi en rigtig dejlig uge i Rom, fuldstændig planmæssig flyvetur med Norwegian frem og tilbage, god taxatur frem og tilbage, et super ophold i Terrazza Governo Vecchio, så hvem ved, måske kommer vi tilbage på en anden tid af året en anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode December 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Inger og Torben fra Aabenraa boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 12. til d. 19. oktober 2012.

Ugen i Rom var rigtig rigtig dejlig, vejret var super, og vi nød meget, at vores lejlighed denne gang lå meget centralt.
Vi har gennem forløbet været tilfredse med in-italia. Vi havde først lejet en anden bolig, men da viste sig, at lejemålet (trods indbetaling) ikke kunne lade sig gøre, så var firmaet hurtige til at give andre tilbud.
Vi ringede til kontaktpersonen, da vi landede. Det gik fint, vi ventede ca.20 min. udenfor gadedøren. Det var ok, men set i bakspejlet, så virkede det utroligt upersonligt. Kontaktpersonen talte i telefon hele tiden - og vi mener - hele tiden. Da hendes telefonsamtale var afsluttet, tog det max 3 min., hvor vi nåede at få nogle få praktiske oplysninger, ja - så ringede telefonen igen, og hun forsvandt ud af døren.
Lejligheden er sjov og anderledes. Super terrasse - men godt det ikke var højsommer. Solen bager ned og dermed også i køkkenet, så hvis det er i sommerperioden, så mangler der i allerhøjeste grad en parasol på terrassen, eller aircondition i køkkenet.
Lejligheden er beskrevet til 4 personer. Uha - sovesofaen i stuen kan absolut ikke bruges til at sove på. Heller ikke hvis det handler om børn. Vi brugte den som en mulighed for at hvile benene lidt en gang imellem, men det er bestemt ikke muligt at finde hvile der. Det bør der absolut ændres på - eller in-italia skal informere om, at lejligheden kun er til 2 personer.
Samtidig er der slet ikke glas, kopper m.m. til 4 personer.

Rengøringen var rimelig men absolut ikke nogen høj standard.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Torben fra København boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 13. til d. 27. august 2012.

Lad det være slået fast med det samme, at lejligheden er rigtig god, perfekt beliggende og med terrassen som det store hit. Ankomst og kontakt med nøgleansvarlig fungerede fint. Af enkelte bemærkninger kan nævnes, at køleskabet trængte til af afrimes (flere centimeter tyk is) og at toilettet "løb" kraftigt. Det var skønt med air-con i lejligheden (stue og soveværelse) i august. Af ting der kunne forbedre udnyttelsen af terrassen kunne man ønske sig en parasol, ligesom en afskærmning af glastag mv. i køkkenet, der p.t. er et drivhus, hvor der bliver 50 grader på dage med sol. Udstyret i køkkenet var sådan set ok. Der er en mikroovn, men en rigtig ovn, evt. en kombineret mikroovn og alm. ovn vil være en fordel.

Det er helt klart en lejlighed, som vi gerne vil vende tilbage til. Blandt de utallige restauranter i lokalområdet bør fremhæves den lokale "Ciccia Bomba" i Via del Governo 76. Lækker mad og særdes rimelig prismæssigt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Annemette og familie fra København K boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 11. til d. 17. juli 2012 og på Appartamenti Grandi al Due Relais i Vietri sul Mare fra d. 17. til d. 24. juli 2012.

Vi har haft en pragtfuld ferie i Italien! Og endnu engang har vi fået topservice af jer med gode råd og perfekt hjælp. To dage før afrejsen til Rom, var air condition i den lejlighed vi oprindelig havde bestilt gået i stykker, men vi fik en ny lejlighed tilbudt med samme standard og topbeliggenhed. Skønt! Det var nemt at få kontakt med Martina, som kom med nøglen.
Terrazza Governo Vecchio ligger i gåafstand til alting og i en skøn, gammel renæssancegade med et velassorteret supermarked lige overfor til højre og med en god pizzarestaurant samt lækker is-butik overfor til venstre.
Sovesofaen er ok til børn, men desværre ikke til et evt. vennepar. Ellers sjov indretning af lejligheden, som er meget velfungerende.
Vi elsker Rom og kan ikke blive træt af byen - nyder de steder vi kender og nyder at kunne føje nye til, for hver gang vi er der. Kulturen, maden, stemningen - herligt!

Ja (i alt) 13 skønne dage - vi må snart begynde at tænke på den næste ferie i Italien, som også vil blive igennem jer :-)

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Sigurd rejsefælle fra Danmark boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 3. til d. 6. juli 2012 og på Hotel La Giada del Mesco i Punta Mesco fra d. 6. til d. 11. juli 2012.

Igen har In-Italias service været helt perfekt. Selv en sidste øjbliks forespørgsel blev besvaret omgående.

Terrazza Governe Vecchio er en dejlig lejlighed med en super beligenhed i hyggelig gade med indkøbsmuligheder.
Skøn tagterrasse der dog desværre manglede en parasol. Sovesofaen skal udskiftes, den kan altså ikke bruges.
Vi ringede til nøgleholderen da vi landede og hun var der til aftalt tid.

Vi tog toget til Levanto og Hotel La Giada del Mesco. Billederne på jeres hjemmeside taler for sig selv, det er så skønt.
Her kommer vi gerne igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Thomas og familie fra Viborg boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 28. juli til d. 4. august 2012.

Vi har været overordentligt godt tilfreds med en dejlig ferieuge i Terrazza Governo Vecchio. God, velindrettet lejlighed med fantastisk beliggenhed. Eneste lille anke: der mangler en parasol på terrassen, så man også kan overleve på andre tidspunkter end tidlig morgen og efter mørkets frembrud.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Poul og familie fra Randers C boede på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 12. til d. 15. februar 2012.

Vi havde en fantastisk tur til Rom. Lejlighed, beliggenhed, Jeres service og hjælpen fra Costanza, da vi ankom, var i topklasse. Selv en udpræget frankofil som jeg (Poul) må indrømme, at Rom var fuldt på højde med Paris - måske endda en smule bedre, eftersom alle attraktioner lå indenfor overskuelig gå-afstand - og italienerne er et langt mere behageligt folkefærd end franskmændene... Alt i alt - en rigtig god oplevelse for os alle 4....

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2012
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Henrik og familien fra Farum boede på Palazzo Bandino i Chianciano Terme fra d. 13. til d. 23. juli 2011 og på Terrazza Governo Vecchio i Rom fra d. 23. til d. 28. juli 2011.

Vi har haft en rigtig godt tur med lutter gode oplevelser.

I Rom boede vi rigtig godt, og var lidt overraskede over, at lejligheden kun vurderes til to stjerner.

Som sædvanlig har I i initalia ydet god service igennem hele forløbet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Terrazza Pallaro

Rom, Lazio

Dimora Giulia

Rom, Lazio

Terrazza Soldati

Rom, Lazio

Anbefalinger til dig

search map