Forlænget weekend eller Storbyferie i Rom

Tag på en forlænget weekend eller storbyferie i Rom og se bl.a. Colosseum
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Rejs solen i møde med en storbyferie i Rom

Sol og varme skal du heller ikke mangle, hvis du vælger Rom som destination for din storbyferie: Her finder du ægte sydlandske vejrforhold med lange, hede somre, korte, milde vintre og særdeles behagelige temperaturer forår og efterår. Rom er et besøg værd året rundt, men de bedste måneder – rent vejrmæssigt – er nok april, maj og oktober.

På disse tidspunkter kan du enten rejse foråret i møde, da varmen kommer til Rom noget før den kommer til Danmark – eller du kan undslippe det danske efterårs regn og rusk. For en nordbo er det perfekt at nyde behagelige Rom forår eller efterår. Vær dog opmærksom på, at der er ekstra mange feriegæster i Rom i påskeugen. På det tidspunkt valfarter kristne fra hele jorden til Vatikanet for at opleve påske i Pavens by. Det er en stor og unik oplevelse, men man skal være forberedt på store menneskemængder de fleste steder i Rom i løbet af påsken.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Forlænget weekend i Rom

Selvom man uden problemer kan bruge en uge eller mere på at udforske Rom, er en forlænget weekend ofte en god måde at få et indtryk af byen. Du kan gå på opdagelse i dagtimerne, og nyde livet og slappe af i aftentimerne med en forfriskende aperitif og et lækkert italiensk måltid på en af byens mange fremragende restauranter. En forlænget weekend i Rom med In-Italia er et herligt afbræk fra din hverdag.

Hvis du kun har en forlænget weekend, er det vigtigt, at du bor centralt. Det kan du med In-Italia, som er eksperter i at opfylde dine ønsker. Når du ankommer til Rom, anbefaler vi at du, når du har tjekket ind, begynder med en slentretur i kvarteret omkring dit hotel. Det er en dejligt afslappet måde at starte ferien på, og den bedste måde at danne sig et indtryk af nærområdet. Hvis du har appetit på at se mere af byen med det samme, så tag bus nummer 110. Den går fra banegården, men du kan også spørge dit hotel til råds om nærmeste stoppested. Det er en billig måde at få et godt overblik over det centrale Rom på.

Dit hotel kan også råde dig angående de mange spændende, guidede ture, der tilbydes i Rom. Der er mange muligheder, med dygtige guider, der kan give dig en god, personlig oplevelse og en masse ny viden.

Seværdigheder i Rom


Colosseum
Det ufatteligt smukke Colosseum er naturligvis et must see, når du rejser til Rom. Hvis du er af sted en uge eller en forlænget weekend, er Colosseum en af de seværdigheder, der bør stå øverst på din liste. Den imponerende struktur, der blandt andet blev anvendt til romerrigets blodige gladiatorkampe, blev påbegyndt af kejser Vespian i år 70 efter Kristi fødsel. Hans søn Titus fuldførte bygningsværket 10 år senere.

Da amfiteatret var intakt, var der plads til 50.000 tilskuere, og 76 indgange, som kunne benyttes alt efter samfundsklasse. Den romerske kejser havde naturligvis sin egen indgang. Det er en helt speciel oplevelse at stå midt på pladsen og bare suge Europas historie ind, med lydene fra det moderne Roms travlhed i ørerne.

Lyden af bilers evige dytten fra den livlige trafik er et af de minder fra Rom, der vil blive hos dig – selvom det umiddelbart kan være til irritation, så har det sin egen charme, og man kan blive overrasket over, at man savner det lidt efter hjemkomsten.

Den spanske trappe
Den forunderligt smukke Spanske Trappe er en anden verdensberømt seværdighed i Rom. Den ligger ved Piazza di Spagna, som er opkaldt efter den spanske ambassade. Trappen blev i sin tid opført og finansieret af en fransk diplomat, der ikke længere havde lyst til at vade i mudder, når han skulle op til kirken Trinita dei Monti. Den stod færdig i 1725, og benyttes i dag ivrigere end nogensinde, både af nysgerrige rejsende, der beundrer dens skønhed, og af Roms daglige fodgængere.

>>> Se vores uddybende artikel med seværdigheder i Rom her

Mad og drikke i Rom

Rom er en af de byer i verden, der byder på den største variation inden for mad og drikke af høj kvalitet. Det italienske køkken er verdensberømt for sine klassiske retter, som man aldrig bliver træt af. Men selvom du måske synes, du kender italiensk mad ud og ind, så har du ikke stiftet bekendtskab med det bedste af det bedste, før du indtager din pasta på et af Roms mange stemningsfyldte trattoriaer.

Slå for eksempel et smut ind på det traditionelle trattoria La Campana, som har eksisteret siden 1600-tallet og stadig er familiedrevet. Her kan du smage på fettucine så al dente, at englene synger - med trøfler, når det er sæson. Uden for trøffelsæsonen må du “nøjes” med eksempelvis grillet lammekød og friske, stegte grøntsager.

Uanset hvor i Rom, dit hotel ligger, vil der inden for kort gåafstand være mulighed for at spise lækkert, traditionelt og ikke så dyrt som i Danmark. Det er heller ikke svært at finde en hyggelig bar, hvor man kan nyde hinanden, et glas vin og fornemmelsen af Rom, der aldrig sover.

Glæd dig til storbyferie i Rom med In-Italia.

>>> Gå til hovedsiden Ferie i Rom her

 
 
search map