Hotel i Rom

Radisson Blu es. Hotel

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Radisson har givet deres flagskib i Rom navnet Blu eller blå på dansk, og det giver god mening, når man kigger på den spændende udsmykning, ikke mindst om aftenen, når hotellet er oplyst. Radisson Blu tilbyder en unik og luksuriøs oplevelse, og beliggenheden giver lynhurtig forbindelse til lufthavnen, men også til Roms gode offentlige transportsystem.

Gå på marked fra morgenstunden


Hotellet ligger dør om dør med et af Roms store indendørs fødevaremarkeder, nemlig Nuovo Mercato Esquilino, hvor du kan få et enestående indblik i de italienske husmødres indkøbsvaner. Tidligere havde markedet til huse på pladsen Vittorio Emanuele, hvor du også finder den nærmeste metrostation. Derudover ligger der mange spændende oplevelser og seværdigheder i gåafstand fra hotellet, bl.a. Santa Maggiore-kirken, Roms opera, men også Colosseum og nogle af Roms bedste shoppinggader.

Moderne design og pool i centrum

Radisson Blu's unikke designkoncept blander det historiske og det moderne og adskiller sig fra andre hoteller i Rom.
På hotellet findes gennemgående trådløs internetadgang, swimmingpool på tagterrassen (åben fra juni til september), fitnesscenter, gourmetrestauranten Sette og en mere uformel restaurant Zest, den afslappende lounge Es. Libris, sauna, massage service (mod gebyr), concierge, gratis aviser i lobbyen, mødelokaler, festfaciliteter, vaskeri og renseri service (mod gebyr) samt et bibliotek.

Minimalisme og god plads

Der findes flere forskellige værelsestyper som designmæssigt adskiller sig fra hinanden, men alle værelser er indrettet med aircondition, gratis trådløs internetadgang, fladskærms LCD tv, minibar, værdiboks og badeværelse med hårtørrer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Anbefalinger til dig

search map