Hotel i Rom

Hotel Anfiteatro Flavio

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hvad er vigtigt for dig, når du skal på ferie i Rom? Hvis du vil have luksus, store værelser, eksklusiv service og senge i topkvalitet, så foreslår vi dig, at du kigger på et vores andre hoteller. Dog er det værd at huske, at Rom har så meget at byde på, at du sandsynligvis ikke kommer til at tilbringe særligt meget tid på dit hotel. Du har en hel metropol rundt om dig med myldrende liv 24/7, fantastisk gastronomi og utallige historiske seværdigheder inden for kort afstand. Så måske er det værd at tage et kig på Hotel Anfiteatro Flavio, der tilbyder dig en ferie centralt i Rom og til en god pris.

Butikker, restauranter og kulturarv lige udenfor døren

Når du går ud ad fordøren til hotellet, befinder du dig på Via dei Serpenti. Hvis gadenavnet ikke siger dig noget, så gør Colosseum måske? Faktisk var Anfiteatro Flavio det romerske navn i oldtiden, og for enden af gaden finder du dette verdensberømte stykke kulturarv. Nabogaden er Via Nazionale med alle de italienske butikker. Mange kulturhistoriske seværdigheder ligger inden for kort gåafstand fra hotellet.

Alt dette er akkompagneret af god mad og vin i restauranterne i nærheden, og en labyrint af smalle, romerske, brostensbelagte gader i Monti-distriktet.

Hvis du vil et sted hen med offentlig transport, så skal du kun gå 400 meter til den nærmeste metrostation, Cavour.

Services og faciliteter

Skulle du få lyst til at tilbringe noget tid på hotellet, kan du ligeså godt udnytte nogle af de faciliteter og services, det tilbyder. Det har en ganske udmærket tagterrasse, hvor du kan slappe af efter en lang dag med sightseeing. Eller måske vil du koble lidt af med læsning af nyheder eller en bog, akkompagneret af en cappuccino i morgensolen, før du begiver dig ud på dagens eventyr.

Hotellet ligger i en bygning fra 1800-tallet, og er fordelt på 3 etager. Der er elevator og Wi-Fi overalt på hotellet. Personalet taler godt engelsk, og er hjælpsomme. Morgenmaden er ret enkel, med nogle af de søde, italienske kager, du måske kender fra tidligere besøg på italienske hoteller.

Værelser og lejligheder

Alt på Hotel Anfiteatro Flavio er indrettet til at skabe maksimal værdi for pengene. Værelserne er hyggeligt dekoreret, men ikke ret store, og stilen er enkel. Du vil dog finde det komfortabelt nok til at få en god nats hvile. I alt er her 16 værelser og 2 lejligheder. Lejlighederne ligger i et anneks på den anden side af gaden.

Værelserne kommer som single-, dobbelt- og tripleværelser, og der er endda også et familieværelse til 4 personer. Alle er udstyret med følgende faciliteter: Aircondition, tv, pengeboks, hårtørrer, en-suite badeværelser med bruser og køleskab på værelset.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

Hotel Ariston

Taormina, Sicilien

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

search map