Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Casa San Lorenzo
Vis alle rejseoplevelser fra Rom
Karen og rejsefællerne fra Fredericia boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 29. marts til d. 5. april 2007. Marts 2007
Det var en fin tur.

Vi kombinerede dagene ved at slentre rundt i Rom den første dag. Da tog vi også en bustur rundt i byen, hvor vi steg af og på bussen ved de mest spændende steder. Næste dag tog vi ud til Peterskirken og beundrede de enorm flotte bygninger og nød den specielle stemning, der er på Peterspladsen, hvor vi sad og nød solen og kiggede på alle de forskellige folk, der var der ... en oplevelse i sig selv.

Søndag tilbragte vi i parken TIVOLI. Vi havde bestilt en halvdagstur med Green Line. Der var meget smukt og der duftede rigtig dejligt af blomster og forår.

Mandag tog vi metroen til ZOO og den store park ved siden af. Der var hyggeligt i parken, hvor vi lejede en motoriseret 4- mands cykel, det var skægt. Men ZOO var lidt ulækkert, og dyrene er klemt inde i små bure.

Om tirsdagen havde vi bestilt en heldagstur til Pompei. Det var igen med Green Line, og der var en dygtig guide både i bussen og i Pompai. Det var en spændende oplevelse, og vi var godt trætte, da vi kom hjem omkring kl. 20.

Onsdag var indkøbsdag i Rom. Vi fik handlet ind til os selv og familien derhjemme, tasker, livremme og smykker. Der er så mange gadehandlere, så priserne er presset godt i bund, og de er til at handle med om priserne.

Sidste dag torsdag skulle vi bare pakke og rydde op og gøre rent i lejligheden. Lejligheden var pæn og ren og istandsat. Der var rigelig med tæpper og hvad vi ellers skulle bruge af papir, klude, rengørings ... Alle installationer virkede, og vi var godt tilfredse med den. Men omgivelserne i denne gade var præget af mange barer og cafeer, som havde åbent til kl.5 om morgenen, så det gav en del uro udenfor. Der var også meget beskidt på gaden. Man kunne tydeligt se, at det ikke var der turisterne kom. Men så oplevede vi det virkelige liv på en anden måde, hvor folk sov på gaden med deres poser og deres hunde. Det ville vi ikke opleve inde midt i byen, hvor vi tidligere har boet på hotel. Hver aften spiste vi i kvarteret. Der var mange pæne og gode spisesteder, hvor de serverede lækkert mad til rimelige priser. Vi blev mødt af venlige folk overalt. Italienerne er meget imødekommende og vil gerne snakke og fortælle og være behjælpelige med alt.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Casa San Lorenzo
Vis alle rejseoplevelser fra Rom

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Casa San Lorenzo

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Lazio
Her ligger Casa San Lorenzo
Klik for større kort
Klik for større kort over Casa San Lorenzo
Afstand til Rom
  • fra København: 2010 km
  • fra Oslo: 2558 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Casa San Lorenzo

"Vi var helt tilfreds med lejligheden, der indeholdt det nødvendige udstyr"
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd