Anmeldelser af Casa della Scala

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Casa della Scala

Læs personlige anmeldelser af Casa della Scala som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Casa della Scala. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Birthe og rejsefæller fra Vanløse boede på Casa della Scala i Rom fra d. 29. september til d. 6. oktober 2012.

Vi har haft en skøn uge i Rom i uge 40, dejligt vejr og varmt. Vi ringede fra lufthavnen og fik fat på Marco som stod og ventede på os da vi ankom til Casa della Scala. Han var meget flink og satte os grundigt ind i alt. Da taxachaufføren satte os af sagde han rystende på hovedet, I får ikke meget søvn her, og han havde ret, der var ikke roligt før kl. 3 om natten og så til klokken 7, hvor fejemaskinen kom. Dette syntes vi måske nok at der burde stå i beskrivelsen af boligen. Lejligheden er ellers skøn og ligger centralt, med de fleste seværdigheder i gåafstand. Der var mange rigtig gode spisesteder, men også dejligt køkken med mulighed for selv at lave noget, det skal dog bemærkes, at det ikke er så smart med teflongryder, når så mange forskellige benytter dem og ikke bruger det rigtige ”værktøj”, disse bør udskiftes.
Vi kan anbefale en tur ud til Tivoli for at se Villa d`Este. Tag metroen linie B til Tiburtina og derfra toget FM2 til Tivoli og Villa d`Este ligger i gåafstand fra togstationen.
Vi har fået en MEGET fin betjening af In Italia og det er ikke sidste gang vi benytter os af jer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2012
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Flemming og hans bedre halvdel fra Maribo boede på Casa della Scala i Rom fra d. 7. til d. 13. maj 2011.

Vi fik en fin modtagelse af Hassan der viste rrundt i lejligheden og gav gode råd.Lejligheden er dejligt beliggende selv om lørdag må forvente en del støj fra det livlige kvarter.Oplevede det lokale kvarter med bager kurven fra 3 sal dejligt friskbagt brød mm.Dejligt centralt for mange udflugter.Da vis skulle hjem sørgende Marco for taxaen der kom præcist til tiden.Vi kunne gå til det meste.
Anbefaling til spisning restaurant Alla Fratte og Cave Canem.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Ole og hans bedre halvdel fra Frederiksberg boede på Casa della Scala i Rom fra d. 13. til d. 19. april 2011.

Turen til Rom var helt perfekt, vi ringede efter nøgler i taxaen fra lufthavnen, og da vi ankom blev vi modtaget af nøgleholderen. Vi Havde anskaffet Per Pallesens bog "spis i Roms sidegader" hvor vi kendte en del af stederne fra tidligere besøg i byen, men vi havde ikke spist meget omkring Vatikanet og her blev vi positivt overraskede af de gode steder han har beskrevet, der kommer vi igen næste gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bente og familie fra Esbjerg V boede på Casa della Scala i Rom fra d. 15. til d. 21. oktober 2010.

Vi har haft en rigtig dejlig tur til Rom og var meget tilfredse med lejligheden samt modtagelsen og orientering - fra udlejer.

Lejligheden lå så centralt i det hyggelige kvarter Trastevere, hvilket vi nød - og skønt at kunne gå til de allerfleste seværdigheder.
Vi var også meget positivt overraskede at der både var opvaskemaskine og vaskemaskine i lejligheden - og var enige om at italiernerne ikke er smålige, der var bl.a. wc-papir til et par dage, nescafé, salt mv. - små ting måske, men det betyder alligevel noget at alt ikke er så 'støvsuget'. Tillige håndklæder, hvilket vi ikke var klar over.

Det eneste men - var de spise/køkkenstole, der stod omkring spisebordet. Frygtelige at sidde på - vi fik faktisk alle tre ondt i ryggen omend vi ikke brugte alverdens tid i lejligheden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2010
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Michael, Karen og deres barnebarn fra Holbæk boede på Casa della Scala i Rom fra d. 22. til d. 29. maj 2010.

Vi har været glade for ugen i Rom. Taxaen ventede på os i lufthavnen, og vi kørte lige til lejligheden i Via de la Scala i Trastevere. Efter en telefonopringning til Hasan kom han hurtigt og gav os nøglen til en fin lejlighed, som var velegnet til 3-4 personer. Vores barnebarn indtog straks hemsen, som ungdomshybel.
Gaden vi boede i, var en festlig gade med gode, billige restauranter, musikanter og tryllekunster som underholdning om aftenen. Alle de 4 stjernede seværdigheder fik vi i ugens løb vist vores barnebarn, og dejligt var det så, at vi hver dag kunne vende hjem til en velfungerende lejlighed.
Af gode råd vil vi nævne, at det var dejligt, at have købt billetter til Vatikanmuseet, Capitolmuseet, Forum og Palatinerhøjen hjemmefra over nettet. Det var en dejlig fornemmelse, at kunne gå forbi lange køer foran billetlugerne.
Vi benyttede busser, sporvogne og metro for at komme rundt i byen. De transportmidler er velfungerende, og man står aldrig og venter ret lang tid ved stoppestederne. Billetterne til 1 euro pr. stk.varer 75 minutter, og købes i kiosker eller i automater. Nemt og billigt.
Husk også at kaste en mønt over venstre skulder i Trevifontænen, så man vender tilbage til Rom en anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2010
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Peter og rejsefællen fra København boede på Casa della Scala i Rom fra d. 29. november til d. 6. december 2009.

Først og fremmest må vi sige at vi har haft en fantastisk tur til Rom.

Da vi havde fået vores bagage i lufthavnen og var på vej i taxa til lejligheden, ringede vi som aftalt, til den ene kontaktperson, Hassan.
Ved ankomsten til lejligheden stod han og ventede på os, gav os en introduktion til lejligheden, til lokalområdet og til Rom generelt.
Alt sammen på et meget fint og engageret niveau. Der var ingen tvivl om, at han ønskede et så godt ophold for os som muligt. Faktisk måtte vi nærmest stoppe ham i at give os en guidet tur. Hassan gav os den bedst tænkelige begyndelse på ferien.

Selve området, Trastevere, er i vores øjne et af de bedste steder at bo i Rom. Der er liv og sjæl, gode spisesteder og man er tæt på alting.
Vi har på intet tidspunkt gjort noget for at sætte os ind i det offentlige transportsystem. Dette fordi der ingen anvendelig metrostation var i nærheden af lejligheden, og fordi de busser vi så, i den grad var overfyldte. Men bestemt også for ikke at gå glip af den nye spændende oplevelse rundt om hvert gadehjørne. Så tag traveskoene med, for det meste af, hvad man kunne ønske sig at se, er i rimelig gåafstand fra lejligheden. De udenlandske let vraltende piger på høje hæle skilte sig markant ud i forhold til deres romerske modstykker som nærmest svævede over gadernes gamle brosten. Ganske underholdende.

Og lejligheden var fin og velfungerende. En perle midt i et levende Rom. Hvis man er til fred og kedelig ro skal man finde et andet sted. Her falder man i søvn til den hyggelige lyd af café- og restaurant-liv. Morgenen begynder med at fejemaskinen kører gennem gaden og fejer op fra forrige aftens liv. Så åbnes butikkernes jalousigitre og endnu en dejlig dag tager sin begyndelse.

Vi er ikke i tvivl om at vi skal tilbage til Rom – og helst i præcis samme lejlighed.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Steen og familien fra Østerbro i Kbh. boede på Casa della Scala i Rom fra d. 1. til d. 8. november 2009.

Vi var meget tilfredse med alle dele af vores rejse på nær et enkelt forhold: Der var vældig meget nattestøj fra gadens overordentligt hyggelige cafeer og pizzeriaer. Måske I skulle overveje at gøre opmærksom herpå.

Men bortset herfra: bravo, meget vellykket tur i en dejlig lejlighed, som vi gerne vender tilbage til - forhåbentlig ikke inden alt for længe.

In-Italia's kommentar

Trastevere er et livligt (og herligt...som du selv skriver) kvarter, så nattestøj kan desværre forekomme i en storby som Rom, der aldrig sover.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2009
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Helle og familie fra Slagelse boede på Casa della Scala i Rom fra d. 19. til d. 29. maj 2009.

Jo vi var glade for opholdet i Rom. Lejligheden var rigtig god der var bare meget larm om aftenen fra barer og restauranter men det vidste vi jo det var jo Trastevere. Vi blev lidt overrasket over varmen på det tidspunkt i Rom det var så heller ikke helt normalt. Det var lidt ærgeligt men det kan ingen jo gøre for. Vi synes det hele har forløbet rigtig godt så tak for turen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2009
Antal rejsende 3 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

Palazzo Vingius

Minori, Campania

Albergo Zi' ntonio

Scala, Campania

Due Relais

Vietri sul Mare, Campania

search map