Feriebolig i Rom

Casa Costantino

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Der er langt mellem udlejningslejligheder, der forstår at kombinere det personlige og stilfulde med det velholdte, og alt for ofte ser vi, at lejligheder får lov til at blive slidt ned og forgå, fordi ejerne ikke tænker langsigtet. Derfor glæder en lejlighed som Casa Costantino os desto mere, for her sørger ejerne omhyggeligt for vedligeholdelsen af deres dejlige lejlighed, og de er med rette stolte af resultatet.

Hjemligt og varmt udtryk

Vi befinder os midt i Trastevere, i Vicolo de' Cinque, på anden etage af en smuk gammel bygning. I samme øjeblik du træder ind, føles lejligheden rummelig og velkommende. De flotte gamle klinkegulve, de traditionelle romerske trælofter og de mange antikke møbler bidrager til at skabe en hjemlig og varm stemning, der gør det til en fornøjelse at vende tilbage til lejligheden efter en lang dag i byen.

Desværre

Vi håber med tiden at kunne overtale ejerene til at lave en tagterrasse, for det er virkelig en skam ikke at udnytte det potentiale, det store tag har. For nuværende er der en flot trappe op fra dagligstuen til det store ovenlysvindue og døren til taget, men den er aflåst, for du kommer blot ud på det skrå tag.

Men alligevel

Men selv uden terrasse er lejligheden pengene værd. Det er sådan et sted, man kommer tilbage til, når man har boet der én gang, og det kan man se af bookingplanen: Du skal være tidligt ude eller meget fleksibel med datoerne, for gæsterne kommer igen år efter år.

Fireværelseslejlighed med 3/6 sovepladser
Lejligheden er ca. 90 m² stor og ligger på anden etage (uden elevator). Du kommer ind i dagligstuen, hvor du finder et behageligt sofaarrangement, som vil være til stor glæde efter en lang dag i byen, en suite med denne er der en spisestue, hvorfra der er adgang til et velfungerende åbent køkken (med fire blus, ovn, opvaskemaskine, køleskab og mikrobølgeovn). Her er desuden et soveværelse med dobbeltseng med internt badeværelse med bruser og wc, to soveværelser med hvert to enkeltsenge (der om ønsket kan samles til dobbeltseng) og endnu et badeværelse med badekar og wc. NB. Kun i stuerne er der aircondition, mens der i soveværelserne er loftsventilatorer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

search map