Rejsetips til Rom

Rom ligger, hvor floden Aniene møder floden Tiberen i regionen Lazio. Dette er ikke kun Italiens hovedstad, men også landets største by med ca. 2,9 millioner indbyggere. "Den evige stad" - som den ofte kaldes med henvisning til dens mere end 2.000 år lange historie - er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og er uden sammenligning Italiens mest besøgte by samt den tredje mest besøgte turistattraktion i hele  EU. 

Rom er så fuld af imponerende bygninger, museer, monumenter og kirker, at det kan være svært at vide, hvor man skal begynde sin rejse hertil. Det er her, du finder Vatikanstaten - verdens mindste uafhængige bystat og ikke mindst katolicismens religiøse, kulturelle og politiske centrum - med Peterskirken, Peterspladsen, Vatikanhaven, Nekropolis, Det Sixtinske Kapel og de andre Vatikanmuseer (der er 12 i alt). Et imponerende sted.

En rejse gennem tiden

Rom har så meget historie, at det er mere end nok til flere rejser hertil.

Det er her, du finder Colosseum, som engang havde plads til 50.000 tilskuere. Her er de gamle ruiner af Forum Romanum, som var imperiets og verdens centrum for 2.000 år siden. Her er Den Spanske Trappe med det berømte springvand af Pietro Bernini - og Trevi-fontænen, den storslåede barokfontæne fra midten af det 18. århundrede. Her kan du se Pantheon, den bedst bevarede bygning i Rom, 2.000 år ung.  Kig forbi Sandhedens mund, som var middelalderens løgnedetektor, og hvor du stadig kan teste din oprigtighed (hvis du tør...). Kig ned i Katakomberne, Roms underjordiske og labyrintiske kirkegård. Få en café på Piazza Navona, en af Roms mest populære pladser - plus mange andre enestående bygninger, pladser og monumenter. 

Rom har også et væld af restauranter, lige fra de enkleste spisesteder til de mest udsøgte gastronomiske oplevelser - og en lige så lang liste over fantastiske udflugter i det omkringliggende område. Rom er en eventyrlig oplevelse.

Roms historie

Traditionelt set begyndte historien om Rom omkring 750 f.Kr., men det var først et par hundrede år senere, at den latinske befolkning ankom og byggede det, som vi i dag kender som byen med de syv bakker. I det sidste hundrede år op til år 0,  begyndte Rom sin hurtige rejse til at blive en europæisk stormagt, og omkring år nul havde Rom en befolkning på 1 million. Det skyldtes ikke mindst romernes fantastiske ingeniørkunst, som sikrede rent vand, kloaksystemer og infrastruktur, længe før resten af verden kunne finde ud af den slags. Denne storhed varede i næsten 400 år og har givet Rom en række imponerende seværdigheder, hvor Colosseum er den mest berømte, men akvædukterne og ruinerne af Forum Romanum er også blandt favoritterne på vores liste.

Senere flyttede paven ind i Rom, og med ham kom en anden af Roms største seværdigheder: Vatikanet med Peterskirken, Peterspladsen og Vatikanmuseet. Rom har været Italiens hovedstad siden 1871, først som kongeriges hovedstad og siden som republikkens. Den var besat af tyske styrker fra 1943 til 1944, da den blev "befriet" (og i princippet besat) af allierede tropper. Forinden havde fascisterne med Mussolini i spidsen sat deres præg på byen ved at bygge brede veje, som desværre fjernede en del af kulturarven.

Områder i Rom

Hvor skal eventyret starte?

Rom er så fuld af flotte bygninger, museer, monumenter og kirker, at man kan tilbringe op til en uge eller to her uden at have tid til at besøge alt, det man vil. Hvis det er første gang, du er i byen, er det en god idé at sætte sig ind i tingene på forhånd og lægge en plan for dine dage her, eventuelt baseret på, hvor du skal bo.

Vil du prøve at se lidt af hvert eller fokusere på noget bestemt? Måske vil du koncentrere dig om det kristne Rom og Vatikanstaten? Eller fordybe dig i Romerrigets storhedstid med seværdigheder som Colosseum, Pantheon og Forum Romanum? Er din shoppingtrang vakt af de eksklusive områder ved Den Spanske Trappe, eller vil du bare slentre rundt i de populære kvarterer som Monti og Celio? Rom har det hele - men du skal vide på forhånd, hvad du vil opleve.

Roms historiske centrum

Roms historiske centrum er meget stort med mange seværdigheder. Hovedgaden hedder Via del Corso og går fra Piazza Venezia til Piazza del Popolo.Piazza Venezia ligger Forum Romanum og Roms rådhus Campidoglio samt Colosseum. I den anden ende ligger Borghese-parken ved Piazza del Popolo. Hvis du går ned ad Via del Corso fra Piazza Venezia, finder du Pantheon Piazza della Rotonda til venstre, efterfulgt af Piazza Navona, Campo dei Fiori og Piazza Farnese. Til højre ligger Trevi-fontænen og Den Spanske Trappe. Langs Corso og området ved Den Spanske Trappe finder du de fashionable og (dyre) butikker.

San Lorenzo-kvarteret

Området var og er til dels stadig et arbejderkvarter, men det er også blevet et studenterkvarter, da universitetet ligger her. San Lorenzo-kvarteret er et livligt område med markeder, hyggelige små gader, masser af billige restauranter og hyggelige pizzeriaer. Her kan man virkelig opleve det lokale hverdagsliv. 

Områdets eneste attraktion er den enorme og smukke Verano-kirkegård. De fleste af gravstenene er så personligt udsmykkede, at man - trods stedets funktion - får en fornemmelse af kærlighed til dem, der ikke er her mere.

Trastevere

På vestsiden af Tiberen ligger Trastevere, Roms latinerkvarter. I Trastevere er der ikke megen biltrafik, og man kan gå rundt i et roligt tempo og nyde de små, hyggelige gader og pladser. Kvarteret er meget livligt og fyldt med caféer og restauranter - et typisk "tørresnor-over-gaden"-kvarter - lidt som i Napoli. Bag Trastevere ligger Giannicolò-bakken. Herfra har man en meget flot udsigt over byen, hvilket gør bakken til et populært udflugtssted for de lokale. Bag Giannicolò-bakken ligger Villa Doria Pamphili - en stor, grøn park, hvor du kan slappe af fra det hektiske tempo i byens centrum. Tag til det enorme Porta Portese-marked lige syd for Trastevere, hvor du hver søndag morgen kan købe alt muligt.

Vatikanet

Ingen rejse til Rom er komplet uden et besøg i Vatikanet, som også ligger på den vestlige bred af Tiberen, ikke langt fra Castel Sant'Angelo. Selve Vatikanstaten når man ved at følge den overdådige Via Della Conciliazione,  som blev anlagt af Mussolini, og for enden af den ligger den storslåede Peterskirke Peterspladsen. Til højre for pladsen ligger de imponerende Vatikanmuseer, hvor man kan bruge dagevis på at udforske gamle kunstskatte.

EUR

EUR-kvarteret (Esposizione Universale di Roma) ligger syd for Roms centrum og blev bygget af Mussolini. Den symmetri og de rette vinkler, man ser her, er karakteristisk for denne periode. På grund af EUR's mange grønne områder er det blevet et meget populært sted at bo - dette er en frodig lunge midt i byen. Hvis du tager til EUR fra byens centrum, kommer du forbi Ostiense-kvarteret, hvor kirken San Paolo Fuori le Mura ligger. Fra Ostiense station kan du tage toget til Roms havneby Ostia, hvor du kan besøge Ostia Antica med dens fantastiske romerske ruiner  eller få en dag på stranden ved Lido di Ostia.

Parioli

Parioli-kvarteret er det grønneste og rigeste område i Rom. Besøg den store og frodige parken Borghese og nyd en gelato (=is) i en af de hyggelige robåde, der kan lejes ved dammen, eller se tigre og brunbjørne i den zoologiske have. Parken er også hjemsted for det interessante, men noget slidte etruskiske museum Villa Giulia, museet for moderne kunst og Galleria Borghese. Gå også en tur i parken Villa Ada, hvor der er brede alléer med smukke bygninger, hvor byens mest velhavende indbyggere bor.

Esquilino

Esquilino-kvarteret ligger på venstre side af Termini-stationen. Området har den berømte pilgrimskirke Santa Maria Maggiore og Piazza Vittorio Emanuele med sit store daglige marked. En del af området er et typisk hovedbanegårdsområde med alle de tilhørende hoteller, prostitution og lommetyve, men lidt væk fra stationen finder man et helt normalt og hyggeligt boligområde. I udkanten af kvarteret ligger en anden berømt kirke, San Giovanni in Laterna med sine smukke statuer ved hovedindgangen. Overfor ligger kirken La Scala Santa med den hellige trappe, som man bestiger på knæ for at få forladelse for sine synder. Bag kirken kan du se en gammel bymur, og på den anden side af muren finder du gode shoppingområder og et marked, hvor der sælges tøj.

Mad og vin i Rom

Som alle andre hovedstæder i Europa  har Rom et væld af restauranter - lige fra simple turistfælder til udsøgte gastronomiske oplevelser. Som centrum for hele Italien finder du her madkultur fra hele landet på ét sted, tilberedt med lækre ingredienser, der ofte kommer direkte fra det lokale marked.

I Rom står morgenmaden ikke højt på prioriteringslisten. Faktisk vil de fleste indfødte nok nøjes med en hurtig espresso, en cornetto (=italiensk croissant)  og så kompensere for det med en solid frokost.  Aftensmaden er som regel højdepunktet, når man har vandret rundt i Roms gader hele dagen. Prøv at komme væk fra de travleste gader, for det er her, du finder de bedste restauranter, som de lokale selv besøger. I Trastevere-kvarteret er der et meget stort udvalg af gode spisesteder til rimelige priser.

Sol, strand og kyster ved Rom

Rom ligger cirka 30 kilometer fra kysten på den del af Middelhavet, der kaldes Det Tyrrhenske Hav. Hvis du vil nyde stranden, mens du er i Rom, tager det kun 30-40 minutter med tog fra stationen Porta San Paolo til badebyen Ostia. Mod nord kan du følge Lazios kyst til den travle havneby Civitavecchia, hvor der er færger til bl.a. Sardinien og Korsika.

Vejret i Rom

Roms vejr er som sådan godt hele året, men forår og efterår er de bedste tidspunkter at rejse hertil på. Sommermånederne kan være meget varme med temperaturer op til 30-35 grader, mens vinteren sjældent bliver særlig kold, men snarere ret regnfuld. En typisk vinterdag her, er som en dag i november i Danmark. Småkold og med tåge, fugt i luften og friske vinde.

Lufthavne i Rom - hvilken skal man vælge?

Rom har to internationale lufthavne, Ciampino Airport og Fiumicino/Leonardo Da Vinci Airport. Sidstnævnte er den største og ligger ved kysten, mens Ciampino ligger lidt syd for Rom. Antallet af turisteri Rom er højt, men trafikken flyder normalt glat, og lige uden for terminalerne finder du forskellige offentlige transporttjenester, der nemt kan tage dig ind til byen på omkring en halv time. De fleste, der flyver til en af Roms to lufthavne, holder ferie i byen, men mange vil rejse videre til andre destinationer som Toscana, Umbrien eller Napoli, Sorrento og Amalfikysten, som er nemme at nå med bil eller tog herfra.

Offentlig transport i Rom

Rom har et velfungerende busnet, der suppleres af sporvognslinjer og flere metrolinjer. Roms attraktioner ligger tæt på hinanden og i gåafstand, hvilket minimerer behovet for offentlig transport i centrum. Termini er den vigtigste bus- og togterminal, og herfra kan du nemt komme til alle dele af Rom og det omkringliggende område. Du kan tage et tog herfra til Napoli i syd og Milano i nord på lige under 4 timer, hvor Firenze kan nås på omkring 1,5 time. Det italienske højhastighedstognet er meget veludviklet og fungerer fantastisk.

Find dit hotel eller ferielejlighed i Rom her

Escapeaway tilbyder et stort udvalg af hoteller og ferielejligheder i Rom. Vores speciale er lejligheder, hvoraf mange har de mest fantastiske tagterrasser med udsigt over byens tage. Brug kortet til at se hotellernes og lejlighedernes beliggenhed, seværdigheder i Rom, afstande til lufthavne og meget mere.

Velkommen til Rom med Escapeaway

Hos os kan du planlægge og tilpasse din rejse, så den passer til dig til 100%  Du kan vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller og ferielejligheder i Rom - eller tjek vores unikke Hideaways-hoteller. Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at maksimere dine muligheder for at udforske Rom og de omkringliggende områder - med mindre du kan skal være i centrum af byen, så er en bil ikke noget vi anbefaler. Trafikken er intens, og det er svært at finde parkering.

>>> Se alle vores Hideaways-hoteller i Rom

>>> Læs mere om Napoli

>>> Læs mere om Amalfikysten

>>> Læs mere om Italien

 

Hoteller i Rom

Populære hoteller i Rom

Italien, Lazio, Rom
8,4
Meget godt
2646 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
9,2
Fabelagtigt
4379 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
8,8
Meget godt
707 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby

Hvad siger gæsterne i Rom?

9,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 444 anmeldelser