Anmeldelser af Appartamento Farnese

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Appartamento Farnese

Læs personlige anmeldelser af Appartamento Farnese som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Appartamento Farnese. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Påske i Rom

En dejlig stor og rummelig lejlighed med en central placering. Netop placeringen betyder rigtig meget i Rom - altså, at man bor i gå afstand til de fleste seværdigheder. Vi kommer gerne igen. Gode madrasser i master bed-room.

Mulige forbedringer, så besøget bliver helt i top: Nye madrasser i soveværelset med den smalle dobbeltseng - man sover lidt som i et badekar. Og bed rengøringen være mere grundig i hjørnerne, så gammelt støv ikke hvirvler rundt når nye gæster ankommer.


Appartamento Farnese
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Appartamento Farnese
Treværelseslejlighed med 4/5 sengepladser (3. sal uden elevator)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Marts 2015
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Lys og venlig lejlighed

En dejlig lys lejlighed, hvor der var det der skulle være til 4 voksne.
Lejligheden ligger midt i det centrale Rom med gåafstand til alle sevædighederne.

Appartamento Farnese
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Appartamento Farnese
Treværelseslejlighed med 4/5 sengepladser (3. sal uden elevator)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode December 2014
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Torben og familie fra Frederiksberg boede på Appartamento Farnese i Rom fra d. 4. til d. 8. oktober 2009.

Det var en rigtig vellykket tur. Vi er rimeligt kendte med Rom, og havde derfor valgt området med fuldt overlæg. Det er jo meget centralt, både når man vil til de sædvanlige seværdigheder såsom Navona, Pantheon, Campo dei Fiori, Corsoen o.s.v. Desuden er der heller ikke langt til Trastevere eller Monti.Der er gode restauranter / hosteriaer lige i nærheden. Der ligger i øvrigt en restaurant lige neden for lejligheden, som nok er i middelklassen rent prismæssigt. Det er ikke en turistfælde. Maden er glimrende.
Vi var 5 personer hvoraf den ene var 5 år. Lejligheden var perfekt, og ret hyggelig, selv efter nordiske forhold. Man kan se, at IKEA er kommet til Italien. Det var en rigtig god ting, at der blev udleveret 2 sæt nøgler til lejligheden.
Eneste bemærkning, som næppe er værd at nævne, er at vi måtte vente ca. ½ time på kontaktpersonen da vi ankom til lejligheden, selv om vi havde fulgt kontaktanvisningerne. Men hun var vældig sød og serviceminded, og der var naturligvis en fornuftig forklaring på forsinkelsen.
Piazza Farnese er en meget behagelig, og rolig plads, hvor man kan sidde og nyde skyggen, en smøg, folkelivet, eller hvad det nu måtte være. På Campo dei Fiori, kan man nyde sin morgenkaffe, inden man begiver sig ud i byen. Der sker altid en masse dér.
Vi oplevede kun venlig betjening alle vegne, både i forretninger og på restauranter selv om Rom er noget overrendt af turister.
Vi var helt usandsynligt heldige med vejret her i starten af oktober. Alle dage var det omkring 27 grader, så det var helt unødvendigt at have overtøj på - selv om aftenen. Jeg kan kun sige til andre. Tag afsted og oplev. Det vil I ikke fortryde.

Jeg må afslutningsvist sige, at In-Italia har ydet en super service i forbindelse med vores rejse. I har uopfordret fulgt op på alt, - også efter vi havde betalt. Det er ikke sidste gang vi benytter Jer som rejseagent, og jeg vil naturligvis varmt anbefale Jer til andre, som skal til Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2009
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Jeanette og familien fra Vedbæk boede på Appartamento Farnese i Rom fra d. 4. til d. 8. november 2007.

Vi havde nogle fantastiske dage i Rom. Området kan bedst beskrives med beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Lejligheden ligger i gåafstand til alle de vigtige seværdigheder i Rom, og tilmed lige om hjørnet til Campo de' Fiori, hvor Romerne har deres lokale madmarked hver dag fra kl. 7-14, hvorefter det indtages af boder med kopivarer. Torvet er omkranset af små restauranter og cafeer, og der er masser af liv fra morgen til aften - og alligevel meget stille og fredeligt. Når vi havde gået rundt og været på de store trafikerede veje med stress og larm, så var det en oase at dreje ned ad en af de små smalle gader, der førte os "hjem", for der var en utrolig ro og hygge. Det var også meget trygt, vore børn gik selv ned på torvet til bageren hver morgen efter morgenbrød. På torvet kan man købe det meste fra de forskellige boder, og det er en oplevelse at se de flåede kaniner mm. i montrerne. Hvis man gerne vil i et supermarked, ligger der et lille et i en sidegade, der hedder Via Arca di Monte, et par minutters gang fra torvet. 100 m fra torvet nede ad en anden sidegade ligger 2 store isbutikker, der bestemt er et par besøg værd.
Vi blev overraskede over det dejlige vejr, der var i november. Når vi spiste frokost på Campo de' Fiori kunne vi sidde i T-shirts, hvis vi sad i solen. Og om aftenen kunne vi spise udendørs med en jakke på.
Lejligheden var stor, lys og hyggelig, og det var dejligt at have et sted at høre til og slappe af med 3 børn med på 14, 10 og 10 år. Og det var dejligt at have et sted, hvor vi selv kunne lave mad af de lækre råvarer fra torvet, og hvor vi kunne spise i det store hyggelige køkken. Et par minusser, der dog dårligt er værd at nævne, er, at opvaskemaskinen ikke så ud til at have været brugt meget, meget længe, og vi forsøgte heller ikke at bruge den. Et par steder ville man selv have støvet lidt mere af, og de hvide sofabetræk trængte til en gang i vaskemaskinen. Men det var ikke noget, der generede os, da vi først tog lejligheden i brug, og vi nød rigtig meget at være der og ikke mindst den dejlige udsigt, og at solen stod ind ad vinduerne om morgenen. Hvis vi skal tilbage til Rom en anden gang, kunne vi ikke tænke os at booke et andet sted.
I øvrigt bør man stå af ved 10. stoppested, når man ankommer til lejligheden med bus 64 fra Termini, dvs. stoppestedet før Chiesa Nuova som I skriver i rejsebeskrivelsen. Mht. transport i øvrigt var det en god ide for os at købe en-dags billetter til busserne og metroen, så vi f.eks. kunne tage bussen til Peterskirken, så børnene ikke var trætte, inden vi nåede frem. Vi var også i katakomberne lidt uden for Rom, og vi planlagde turen ved at se på kort, hvilke busser der kørte på de forskellige veje. Busbilletterne købes i kiosker inden turen og ikke i busserne.

Mange tak for denne gang - vi vil helt sikkert bruge In-Italia igen en anden gang!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

search map