Feriebolig i Rom

Appartamento Cherubini di Sotto

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Når du fra Campo de' Fiori slentrer ned til den imponerende Piazza Farnese, finder du Via di Monserrato. Du fortsætter ned ad denne i retning mod Engelsborg og Vatikanet, forbi den hyggelige Caffè Perù, hvor de lokale altid hænger, og efter et par hundrede meter kommer du til lejligheden Appartamento Cherubini di Sotto.

Bag englene

Hvis du ikke i første omgang ser husnummeret, er det alligevel let at finde den rette bygning, for på første etage har den en meget italiensk afbildning af Madonna med Jesusbarnet omgivet af en stråleglans og engle ... alt sammen i gips! Vinduerne på hver side af kunstværket tilhører lejligheden.

Smagfuldt og hjemligt

Den lille opgang huser kun tre lejligheder, hvoraf de to udlejes, mens ejeren selv bor i den tredje. Du har med andre ord aldrig langt til hjælpen, hvis der mod forventning skulle opstå problemer med lejligheden. Indretningen af lejligheden Appartamento Cherubini di Sotto er gennemført stilren. Hist og her er den slidt, men smagfuld er den hele vejen igennem, og de gamle gulve i terrakotta og de patinerede trælofter, som har hundreder af år bag sig, bidrager til stemningen.

Komforten fejler ikke noget

Skønt lejligheden emmer af svundne århundreder, så mangler den på ingen måde moderne komfort. Du har opvaskemaskine, vaskemaskine, satellitfjernsyn, velfungerende Wi-Fi og aircondition i stuen (i soveværelset er der loftsvifte).

Lejligheden på Appartamento Cherubini di Sotto

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (1. sal uden elevator)

Lejligheden består af stue med køkkenhjørne (fire gasblus, køleskab med frostboks, ovn, opvaskemaskine og mikrobølgeovn) og sovesofa til to personer (kan kun anbefales til mindre børn), badeværelse med brusekabine og wc samt soveværelse med dobbeltseng.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

search map