Ferieboliger og hoteller i Rieti

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Italiens midtpunkt

Rieti er hovedby i Rieti-provinsen. Det siges, at byen blev grundlagt af gudinden Rea Silvia og at den allerede dengang var hovedby i den antikke region Sabina. Rieti ligger efter sigende midt i Italien og går man til pladsen Piazza San Rufo midt i byen, så er der faktisk et monument dér, som indikerer Italiens midtpunkt.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Populær by

I 900-tallet blev Rieti anerkendt som by og biskoppen fik som leder en mere fremtrædende rolle i genopbygningen af katedralen i 1109. Århundredet efter blev en glansperiode for Rieti og 1223 var året, der gik over i historien. Det var nemlig det år man fremstillede den første julekrybbe, der senere skulle blive et symbol for kristendommen i hele verden. Da Italien blev forenet i 1861 tilhørte Rieti regionen Umbrien, men overgik til Lazio under Mussolinis styre. Rieti er en meget populær by, specielt fordi den religiøst set er meget vigtig, og turismen er en stor indtægtskilde for byen. I området nordvest for Rieti finder man f.eks. de fire fransiskanske helligdomme Greccio, Fonte Colombo, Poggio Bustone og La Foresta. Mange valfarter her til Valle Santa (den hellige dal) for at gå den såkaldte Cammino di San Francesco (Frans af Assisis vandresti), som symboliserer dele af den hellige Frans' liv. Denne naturskønne og spirituelle sti er ca. 80 km lang og går fortrinsvis oppe i bjergene, hvor man passerer de fire helligdomme og andre maleriske seværdigheder.

Meget varmt og...

Rieti har temperaturer som varierer meget. Det er meget varmt om sommeren og meget koldt om vinteren. Om vinteren kan man tage op til Monte Terminillo for at nyde de smukke bjerge og den smukke natur, der findes heroppe. Desværre er skilifterne de samme som for 30 år siden.

Historisk centrum

Vil man være inde i byen, er det historiske centrum meget karakterisktisk med en endnu delvist intakt mur fra middelalderen. Her finder man desuden katedralen Cattedrale di Santa Maria fra 1100-tallet med dens kampanile fra 1252. Inde i katedralen ligger Museo del Tesoro del Duomo som har mange fresker fra middelalderen, smukke juveler og smykker fra 1200-1800-tallet. Kirkerne San Francesco, Sant'Agostino e San Domenico og San Rufo er også et besøg værd. Det er på pladsen foran den sidstnævnte, at symbolet for Italiens midtpunkt findes. Man må heller ikke gå glip af det smukke teater Flavio Vespasiano, som er opkaldt efter den romerske kejser, hvis familie kom fra regionen Sabina. Det var ham, der lod den mest kendte romerske bygning Colosseum opføre. Teatret blev delvist ødelagt under et jordskælv i 1898 og det lykkedes aldrig helt at reparere skaderne. Men det bruges stadig og regnes for at være det bedste teater i Italien og måske et af de bedste i verden.

 
 

Populært i Lazio

search map