Øen ligger lige over for kysten ud for
Rom og kan nås med færgen fra
Terracina og
Formia.


Ponza og de andre pontinske øer er alle af vulkansk oprindelse så kystlinjen er præget af dramatiske skift mellem tårnhøje klippeformationer og dejlige strande med fint hvidt sand. Den mest berømte strand er
Chiaia di Luna men der findes utallige små bugter og hjørner, som minder om paradisiske landskaber.

|
| Chiaia di Luna hvide klip og strand |
|

På Ponza findes flere boligkvarterer - eller bydele - som er forbundet med hinanden af snørklede og smalle veje. Selv de lokaler tør kun køre her med små biler, der alligevel er præget af lange ridser på siderne. Vi kan derfor kun anbefale at komme til øen uden bil og bevæge sig rundt på gåben eller på cykel og scooter, som kan lejes på øen.


Øens specialiteter er baseret på fisk. Restauranter og spisesteder ligger i alle bydele, mens indkøbsmuligheder er få, når man kommer væk fra havnen (Il Porto). Dykkercenter findes i Santa Maria og i Le Forna. Lægeerklæring og to pasbilleder forlanges ved indskrivning til PADI dykker kurser. Det er desuden muligt at leje både eller komme med på sejltur til øerne Zannone og Palmarola.