Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online Brug for vejledning? Ring til os på 3315 1313In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Klik her for at bestille
Forespørg om stedet er ledigt
Klik her for at se priserne
Praktiske oplysninger
Se afstand
Send til en ven
Print siden
Gem stedet på din huskeliste
Bookmark and Share
Forhåndsreserver nu!
Du kan reservere din feriebolig eller hotel i dag og vente med at betale til om en uge!
Læs mere
Hotel Golden Beach ligger ca. 300 meter fra havet med en særpræget have på 950 m². Haven er indhegnet, så børnene kan frit boltre sig uden at forældrene behøver at bekymre sig. Her er enorme pinjetræer, frugttræer og palmer, der er med til at holde haven frisk og skyggefuld i sommermånederne. Her er ligeledes et dansegulv under åben himmel.


På toppen af hovedbygningen er der en stor solterrasse på næsten 300 m². Herfra er der en flot udsigt, og da der ikke er andre bygninger i samme højde, har man 360 graders udsigt ud over området og pinjetræerne, ...der danner et grønt tæppe om hotellet. Midt på terrassen er der i sommermånederne opsat pavilloner med solstole. En meget lille elevator fører fra stueplan til de øvrige etager og til terrassen. Hotellet har ingen parkeringsplads, men det er muligt at parkere på offentlige p-pladser på gaden. Restauranten er lys og har store vinduespartier ud mod haven. Der er plads til ca. 20 borde på den overdækkede terrasse i haven. Ved siden af restauranten er der en fjersynsstue og et spillerum.
Læs mere om Hotel Golden Beach


Hotellet er 3-stjernet og består af tre bygninger. Vi mener dog at det ikke fortjener mere end 2 sole, da såvel installationer som indretning er meget gammeldags. Sagt på en anden måde: hvis du kan leve med at hverken indretning, belysning og badeværelserne er "opdaterede" og sætter du pris på den meget rimelige pris, så er dette sted et godt valg. Er ovenstående ikke noget for dig, bør du undlade at bestille dette hotel.

I hovedbygningen er der i alt 35 værelser, alle med store balkoner, tv, vifte i loftet samt badeværelse med bruser eller badekar. I sidebygningen er der i alt 10 værelser af en lavere standard end dem i hovedbygningen. Disse værelser har hverken ventilator, eller tv. I hotellets trejde tilbygning, der kaldes 'villaen' er der 5 værelser, og lige som dem i sidebygningen er de af lav standard, uden tv og ventilator. NB: vi anbefaler værelserne i hovedbygning, som er billige nok i forvejen... vi mener, at de andre er for spartanske.


Hotellet har en aftale med en nærliggende privat strand (med svømmebassin) om, at hotellets gæster her får 20% rabat. Der er også mulighed for at bade på to andre strande; én af dem med solstole og parasoler.

I området omkring hotellet kan man blandt andet se arkæologiske udgravninger fra Ostia Antica. I gåafstand fra hotellet findes en lille park Oasi di Macchiagrandi, hvor man kan tage på udflugt til fods eller på cykel.

Fra hotellet er det let at komme ind til Rom enten med tog eller bus. Fra busstoppestedet lige ved hotellet kan du komme de 3 kilometer hen til togstationen. Til lufthavnen er der kun 15 km og adskillige tankstationer på vejen, hvis lejebilen skal fyldes op. På forespørgsel kan hotellet (mod betaling) arrangere transfer t/r til lufthavnene i området samt til togstationen i Maccarena/Fregene.
Skjul teksten
Udregn prisen Se prislisten Faciliteter på stedet Sovepladser  



For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Lazio
Her ligger Hotel Golden Beach
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Fregene
  • fra København: 2047 km
  • fra Oslo: 2595 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd