Anmeldelser af Relais Villa d'Assio

Den store swimmingpool
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Relais Villa d'Assio

Læs personlige anmeldelser af Relais Villa d'Assio som ligger i Lazio. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Relais Villa d'Assio. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejligt sted

Her er flot, roligt og dejligt.
Masser af plads på stedet til at nyde sol, pools og afslapning. Superior er nye og flotte værelser

Restauranten er god, men ikke helt oplevelse af, at det er "Mama", som står i køkkenet. Der skal man vælge andre steder

Lazio som feriedestination

Relais Villa d'Assio
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Relais Villa d'Assio
superiorværelse med udsigt (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool

ikke så varme
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Pia og familie fra Dragør boede på Relais Villa d'Assio i Colli sul Velino fra d. 23. til d. 30. juli 2011.

Vi var meget tilfredse med at holde ferie på Relais Villa D’Assio. Det var et lækkert sted med smuk udsigt og en dejlig pool. Personalet var meget venligt og utrolig serviceminded. Området er et godt område at cykle i og klimaet er ikke så varmt, da det ligger en smule oppe og mellem bjerge, så der vil altid være lidt køligere end i Rom som kun ligger knap 100 km. Denne sommer var vejret jo ”af lave” i det meste af Europa, men vi havde dejligt ”dansk” sommervejr, sol, lidt skyer, 25-28 grader og en dejlig brise og så en enkelt eftermiddag med regn, lyn og torden.
Vi vender helt sikkert tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Hanne og rejsefælle fra Valby boede på Relais Villa d'Assio i Colli sul Velino fra d. 31. juli til d. 5. august 2010.

Hver gang turen går til Italien, finder vi ferieboligen hos In-Italia. Det gør vi også næste gang. In-Italia har et godt udvalg og er super kompetente.

Turen gik denne gang til Midt- og Syditalien. Vi havde først et par overnatninger på agriturismo La Selvotta, Genzano di Roma. Det er et fint sted, hvor vi blev mødt med stor gæstfrihed. Stedet drives af en svensk/fransk kvinde, hvis svensk far også bor der. Vi spiste på stedets restaurant begge aftener. Det kan klart anbefales. Vi fik et par rigtig gode tip til ture i området. Præsentationen på In-Italias hjemmeside svarede til det, vi fik. Køleskabet på værelses kølede dog ikke særligt godt, men vi blev budt på koldt at drikke, hver gang vi mødte værtinden eller hendes far. Vi fik også et par flasker kold vand med til køreturen syd på + olivenolie. Det var et rart sted at tilbringe et par dage med stort og velholdt poolområde.

Herefter gik turen sydpå til Bacilicata til Trigvigno, La Foresteria di San Leo. Vi havde valgt stedet på grund af lejligheden Terrazza med den meget store terrasse med formidabel panoramaudsigt - og vi blev bestemt ikke skuffede. Det var formidabelt på alle tider af døgnet. Selve lejligheden var også superfin og veludstyret. Værtsparret taler ikke engelsk (men hun taler flydende fransk), men kan man et par gloser på italiensk, går det rigtigt fint. Vi fik fine tips til ture i området. Værtsfamiliens datter var på La Foresteria di San Leo fra om eftermiddagen, og hun taler en smule engelsk. Så hun kunne bistå, når det kneb med at forstå, hvad aftens menu bestod af. Selvom om vi havde valgt en lejlighed, spiste vi på stedet flere gange. Far og datter serverer og mor står for middagen - og den skal have de allerbedste anbefalinger for. Værtsfamilien bor på stedet og de var altid søde, hjælpsomme og imødekommende. Vi havde en fantastisk dejlig uge, det var en lang køretur, men det var det hele værd. Stedet ligger uhyre fredeligt.

Efter en uge i Bacilicata gik turen nord på igen til Lazio, Colli Sul Velino, Relais Villa d'Assio, hvor vi havde 5 overnatninger.

Selve Relais Villa d'Assio er et fint sted med imødekommende og venlig service, udsigten fra poolen er formidabel og området omkring poolen er kæmpestort, velplejet og fint. Vi havde valgt en lejlighed, Casale (familieværelse), fordi der er køkken. Vi nyder at gå på opdagelse i de lokale råvare og tilberede et enkelt måltid, som indtages på terrassen/i haven, mens vi nyder udsigten. Også de åbne vidder, den altdominerende natur og at Casale ligger lidt afsides i forhold til hotellet var tiltrækkende. Men man skal ikke vælge Casale på grund af køkkenet, og/eller, at det ligger lidt afsides. De åbne vidder og den altdominerende natur var på den tid af sommeren noget "amputeret" af de omkringliggende majsmarker. Vi vil anbefale, at man vælger et værelse.


Som In-Italia beskriver Casale, ligger standarden under hotellets standard.

Casale ligger ikke på selve Relais Villa d'Assio' område, men ca. 100 - 150 meter ud af landevejen i en indhegning omkranset af 2½ - 3 meter høje majs på 3 sider og landevejen på den sidste. Det skal bemærkes, at landevejen er relativt befærdet morgen og aften (lokaltrafik). Ikke at det var støjgener, men det var ubehageligt at gå de 100-150 meter af landevejen. Der blev kørt stærkt og den smalle vejkant var tilgroet, så man går på vejen.


Selve Casale var rent og pænt og der bliver gjort rent dagligt, fuldstændigt som på et hotelværelse. Men lugten i Casale er noget ram. Det er den samme som i en gammel kirke i Italien. Vi var nødsaget til at holde vinduerne åben og skabe gennemtræk for at kunne være der. Vi havde også døren åben den første dag/aften, men da vi fik besøg af Il topo (hvilket er naturligt da Casale ligger midt i majsmarken) holdt vi døren lukket - efter at den stakkels lille forskræmte mus var kommet ud. Vi så den ikke siden.


Vi er forberedte på, at køkkentøjet er af en beskeden beskaffenhed, men de få ting der var (2 gryder og 2 stegepander, intet andet), var af en meget ringe kvalitet og stegpanderne er værdiløse. Det ansporede os til at gå ud at spise. Vi kan anbefale den lille bjergby Labro ca. 5 km. fra Relais Villa d'Assio. Der er flere restauranter. Vi fandt en lille restaurant, hvor man kunne sidde ude og nyde den formidable udsigt. Mad og vin var enkel, god og meget billig.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Agriturismo Le Vigne

Bolsena, Lazio

Agriturismo Le Magnolie

Loreto Aprutino, Abruzzo

Anbefalinger til dig

Residence Costazzurra

Grottammare, Marche

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Populært i Lazio

search map