Anmeldelser af Agriturismo Le Vigne

Agriturismo Le Vigne med Bolsenasøen i baggrunden
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Le Vigne

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Le Vigne som ligger i Lazio. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Le Vigne. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Godt familiested

Vi rejste med 2 børn 4½ og 2½ og havde et dobbeltværelse superior. Vi boede på Le Vigne i 6 døgn. Rent og godt værelse med god plads til bagagen, men lidt mørk og rustik stil (typisk for regionen). Børnene sov på en sovesofa som lugtede lidt gammelt. Udenfor værelset var der et lille bord og stole som gav mulighed for at sidde ude når børnene sov. Vi savnede et køleskab på værelset og WIFI som kun er tilgængelig i restauranten. Med børn på rejse er det også praktisk at have adgang til vaskemaskine. Vi måtte benytte et vaskeri i byens centrum. Morgenmaden var god nok. Utroligt stort udvalg af kager og andre søde sager, men også yoghurt, tomater fra gården, frugt og gode skinker og oste. Mulighed for at spise middag med egenproduceret vin om aftenen, hvis man bestiller det om morgenen. Rimelige priser på maden.

Skøn udsigt og fin beliggenhed med gåafstand til centrum. Støj fra byen(musik) og hunde som gør, kan til tider være forstyrrende. Poolområdet med børnepool var fantastisk for børnene. Vi havde det stort set for os selv til trods for at der også boede andre familier. Ejerene arbejder meget hårdt (næsten døgnet rundt) og var meget venlige og gør deres yderste for gæsterne. Le VIgne er et fint familiested.

Anbefaling til kommende gæster

Vi tog til Siena, som er en fin dagstur med Bolsena som udgangspunkt. Civita di Bagnoregio er også en utrolig fin udflugt.

Agriturismo Le Vigne
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Vigne
Dobbeltværelse Superior (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Pool
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen

Super ferie - Super beliggenhed

Opholdet hos Stefani - Le Vigne - var rigtigt rart. Maden, som skal bestilles hjemmefra, viste sig at være inklusive en super lokal vin. Maden var rigtig god "almindelig" mad med små finesser hver dag. Alle 4 retter. For en nordbo var det en rigtig god oplevelse.
Morgenmaden var fint varieret, med spejlæg, pølser, oste og et væld at kager (dolce).
Stedet ligger højt og vi havde fået et værelse (faktisk to rum) med udsigt over Bolsena søen. Så om morgenen skulle man blot trække gardinerne fra så kunne man se hele søen brede sig ud. Flot.
Haven omkring huset var meget, meget flot med masser af store blomster og skyggefulde træer.
Swimmingpoolen var en nydelse at se, selvom vi ikke brugte den.
Alt var super rent og pænt. Vi manglede Wi-Fi på værelset. Der skulle vi være i restaurantområdet. Vi havde sat pris på en sofa, men det er en ubetydelig detalje.
Man kan gå ned til byen og Borgen eller søen på under 10 minutter. Ved søen lufter det lidt og de laver en rigtig god kaffe.
Vi kommer ganske sikkert igen til Bolsena og Le Vigne, selvom det nok kun vil være for nogle dage.
Vi kan stærkt anbefale stedet.

Anbefaling til kommende gæster

Det kan betale sig at bede om et værelse med udsigt.
Man spiser sent både aften og morgen, så det skal man kunne leve med.

Agriturismo Le Vigne
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Vigne
Dobbeltværelse Standard (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Pool
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Dorte og familie fra Holbaek boede på Agriturismo Le Vigne i Bolsena fra d. 21. til d. 28. juli 2012.

Vi havde et yderst behageligt ophold hos nogle meget søde og gæstfrie værter, og vi kan kun anbefale stedet. Da vi rejste hjem fik en stor kasse tomater - små som store - med hjem. De var gode til både børn og voksne. Det var super dejligt, at stedet var så tæt på byen, så man lige kunne smutte derned, men at man omvendt også følte sig på afstand og i fred og ro.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 1 voksen, 2 børn
Navn
Lise og familien fra Stavanger i Norge boede på Agriturismo Le Vigne i Bolsena fra d. 26. til d. 29. juni 2012 og på Ghiacci Vecchi i Campiglia Marittima fra d. 29. juni til d. 6. juli 2012.

Bolsena og Agriturismo Le Vigne var bare fantastisk - en dejlig oplevelse. Bolsena er en hyggelig by med nogle få butikker, flere restauranter og få turister. Byen var fyldt med skønne blomstrende Hortensiabuske i alle mulige farvekombinationer og byen arrangerer Hortensia festival hvert år. Bolsena har en gammel bydel hvor der er Hortensia overalt. På gården Le Vigne boede vi som grever med store skønne værelser og nydeligt flisebadeværelse. Vi havde en rummelig overdækket terrasse foran vores værelser og fra gården havde vi en utrolig udsigt over søen. Gården er familiedrevet og hele familien stod på pinde for os til enhver tid. Så servicen var upåklagelig. Vi oplevede at bo hjemme hos en familie, hvor det er meget lidt turistfikseret og meget ægte italiensk. De talte dårligt engelsk, noget som vi fandt meget charmerende og uden problemer.
Poolen var delikat med et stort grønt udeområde og hele gården var fyldt med blomster og frugttræer hvor vi bare kunne forsyne os. Vi var to voksne og tre "børn" på 18-21 år og alle hyggede sig.

Tak til jer hos In-Italia for venlig imødekommenhed og god information til os. Vi har bestilt ture gennem jer flere gange og har altid været tilfredse. God information og flotte billeder er meget nyttigt for os! Vi kommer helt sikkert tilbage når sommeren nærmere sig!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 5 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen
Tommy og fruen fra Klågerup i Sverige boede på Agriturismo Le Vigne i Bolsena fra d. 20. til d. 23. juli 2011, på La Macina di Bettona i Bettona fra d. 23. til d. 30. juli 2011 og slutteligt på Podere le Olle i Montegabbione fra d. 30. juli til d. 1. august 2011.

Vores tur til Italien var igen meget vellykket, og som altid har det fungeret upåklageligt med de dele af vores ferie som I har været involveret i!

Agriturismo Le Vigne ved Lago Bolsena er en sand perle, og billederne fra jeres hjemmeside stemmer absolut overens med virkeligheden! Vi havde fornøjelsen af et stort ”Superior” værelse, det er bare skønt at åbne døren om morgenen og kigge ud over hele søen. Samtidigt er der ro og en dejlig stilhed på trods af beliggenheden så nær på centrum. Personalet er alle meget hjælpsomme, selvom vi ankom ved kl. 22.00 var de søde og fremtrylle lidt mad til os – og maden var rigtig god.

Morgenmaden er et helt kapitel for sig med hjemmelavede marmelader, 3-4 forskellige Pecorino oste, kager, brød og det hele – det var vist godt, vi kun skulle være der i tre dage!

Vi siger derfor TAK for jeres indsats – og spørger endnu engang hvornår i laver et In-Espagna, et In-France med mere………….

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Allan og rejsefælle boede på Agriturismo Le Vigne i Bolsena fra d. 12. til d. 17. juni 2011.

Super flot beliggenhed i udkanten og på toppen af Bolsena by, men alligevel blot et kvarters gang til centrum. Stedet er virkelig velholdt og den parklignende have med 180 graders udsigt over sø og by, store skyggefulde træer, masser af blomster samt bænke, borde og liggestole emmer af fred, ro og fuglesang. Ejeren, hendes mor og søster er alle særdeles venlige og imødekommende, men man skal ikke forvente det store kendskab til fremmedsprog, men formentlig nok for de fleste. Vi prøvede maden på stedet en enkelt gang - endda serveret i haven, men det var noget ef en skuffelse, og kan ikke anbefales. Masser af interessandte byer i området, men prøv først den noget oversete Montefiascone. Der er heller ikke langt til Rom, hvis man kan nøjes med et glimt af alle herlighederne her på en endagstur.

Gældende for alle de steder, vi har besøgt: Som sædvanligt kan man trygt forlade sig på In-Italia's beskrivelse af stedet. Vi er aldrig blevet skuffede, og har med stor tilfredshed gennem adskillige år brugt dette bureau som sparringspartner, når sommerferien til Italien skulle planlægges. Personalet besidder stor viden om landet, og rejser ofte rundt dernede, hvorfor de kender de enkelte steder til bunds.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Agriturismo Le Magnolie

Loreto Aprutino, Abruzzo

Relais Villa d'Assio

Colli sul Velino, Lazio

Hotel Maga Circe

San Felice Circeo, Lazio

Anbefalinger til dig

Hotel Maga Circe

San Felice Circeo, Lazio

Fattoria Palluccaro

Acquapendente, Lazio

Relais Villa d'Assio

Colli sul Velino, Lazio

Populært i Lazio

search map