Langtidsferie og Langtidsrejser til Italien

Nyd livet på langtidsrejser til Italien

Tag på langtidsrejse til Italien med os. Vi er eksperter i langtidsferie, og ved præcis, hvor du skal rejse hen, hvis du vil have en fantastisk rejse.

Kunne du tænke dig at give dig selv et langt pusterum fra den grå, kolde danske vinter? Til et sted, hvor klimaet er mildt og behageligt selv i januar? Et sted, hvor forårets blomster kan finde på at titte frem overalt allerede i februar? Hvor du kan glide ind i det lokale hverdagsliv, som det bliver levet uden for rejsesæsonen, og bo på et lækkert hotel eller i en dejlig ferielejlighed til en god pris?

Italien er på mange måder et unikt rejsemål og et oplagt valg, hvis du vil på langtidsferie. Her kan du året rundt se frem til en ferie med udsøgte gastronomiske oplever, enestående kulturskatte og et behageligt middelhavsklima. Book din langtidsrejse til Italien med Escapeaway i dag!

At rejsende fra hele verden vender tilbage til Italien år efter år skyldes ikke mindst, at støvlelandet byder på så mange interessante destinationer at vælge imellem.

I det nordlige Italien har Toscana for eksempel vundet mange ferierejsendes hjerter med sine smukke bakkede landskaber, vingårde og gamle middelalderbyer. Mod syd er Sardiniens uovertrufne strande tilsvarende populære og ligeledes et godt valg, hvis du ønsker dig en langtidsferie med både afslapning og interessante oplevelser.

Læs nærmere om:
>> Langtidsferie på Amalfikysten
>> Langtidsferie på Sicilien
>> Langtidsferie på Sardinien
>> Langtidsferie i Sorrento
>> Langtidsferie i Toscana

Næsten uanset hvilken af Italiens regioner du besøger, venter dig mange gode oplevelser. Når du er på langtidsrejse i Italien, er det nemmere at komme ned i tempo end på en normal ferie. Du har rigelig tid og kan derfor med god samvittighed bruge hele dage på blot at dase i solen, eller for eksempel på et særligt interessant museum.

Et godt hotel eller feriebolig er altid afgørende for en vellykket ferie, og især når du er på langtidsferie. Hos Escapeaway finder du nemt de små unikke hoteller, som vil danne en perfekte ramme om din ferie i Italien.

>> Læs mere om alle vores rejser til i Italien
>> Læs alt om ferieboliger i Italien her

Vil du virkelig udforske dit feriested til bunds og lade feriestemningen og afslapningen sætte sig helt ind i knoglerne?

Så overvej en langtidsrejse til Italien med Escapeaway, hvor du er væk i mere end 3 uger. Vi er eksperter i langtidsrejser, og ved præcis, hvor i Italien du med fordel kan rejse til, hvis du vil have en fantastisk rejseoplevelse uden for sæsonen.

>>> Vil du til Rom?
>>> Vil du til Sicilien?
>>> Vil du til Amalfikysten?
>>> Vil du til Sorrento?

Langtidsferie i Rom, ved Amalfikysten eller på Sicilien?

Hos Escapeaway anbefaler vi især tre rejsedestinationer i Italien, hvis du vil holde langtidsferie uden for sæsonen:

Langtidsferie i Rom

Den evige stad, hvor livet leves i højt tempo året rundt. Bo centralt på din langtidsferie i metropolen Rom, og bliv en del af storbylivet. Udforsk Roms mange historiske skatte og fabelagtige arkitektur i ro og mag uden at døje med den voldsomme varme, der ofte plager byen i højsæsonen.

Aurelia Residence i Rom

Bo f.eks. i ferielejligheder på Aurelia Residence kun 10 minutters gang fra Peterspladsen

Find din lokale favorit-restaurant, hvor du vil have lyst til at komme igen og igen for at nyde et godt måltid, en espresso og betragte livet omkring dig. De milde vinter-temperaturer indbyder til mange behagelige gåture overalt i Roms storslåede gader og smalle gyder, og allerede i marts måned begynder man så småt at kunne mærke, at solen får meget mere magt. Rom er slet og ret fantastisk året rundt.

>>> Find rejser til Rom her

Langtidsferie på Sicilien

Her er sæsonen for sol og varme meget længere end i det nordlige og centrale Italien. Den frodige jord er dækket med forårsblomster allerede i februar, og du kan med lidt held svømme i havet til langt ind i november. En langtidsferie med fokus på strand- og badeliv er altså muligt på Sicilien en stor del af året, men du kan også bare nyde, at det kan lade sig gøre på behagelig vis at spise frokost udendørs på restauranternes terrasser næsten hele året rundt.

Bo i ferielejlighed i Domus Mariae lige i hjertet af den hyggelige by Castellammare del Golfo på Sicilien

Sicilien har, ud over en smuk og bjergrig natur med mange små, skjulte strande på sydkysten, en rig og dramatisk historie. Det bevidnes af de mange græske templer, paladser fra barokken og normanniske kirker, der pryder øen. Vulkanen Etna, som stadig er aktiv, er selvfølgelig særdeles interessant at besøge, men det får du rigeligt med tid til på din langtidsferie på Sicilien.

>>> Find rejser til Sicilien her

Langtidsferie i Sorrento på Amalfikysten

På toppen af klipperne, kun 25 kilometer fra den fascinerende ruinby Pompeji, ligger Sorrento og lokker med sin hyggelige, gamle bykerne og sine ubeskriveligt skønne panoramaudsigter. Beliggenheden i Syditalien gør, at klimaet er mildt og behageligt størstedelen af året, hvad sol-tørstige rejsende fra Nordeuropa har vidst i 200 år.

Tager du på langtidsrejse til Sorrento uden for hovedsæsonen, vil du følge i fodsporene på mange forfattere og kunstnere, der ikke kunne slippe dette pittoreske sted. Den norske forfatter Henrik Ibsen skrev Peer Gynt i Sorrento – og at man kan blive inspireret til stor kunst af omgivelserne, vil du hurtigt forstå, hvis du vælger Sorrento som stedet for din langtidsferie. Selvom byen nu om dage har fokus på og lever af at modtage feriegæster, har den bevaret sin syditalienske charme.

Tasso Suites i Sorrento

Hvis du vil bo Sorrentos historiske centrum, kan du på Tasso Suites med egen balkon eller terrasse

Her vil du kunne få en vidunderligt afslappende ferie uden for sæsonen, og Sorrento er helt ideel som base, når du vil udforske Amalfikysten, den travle storby Napoli, vulkanen Vesuv samt Napolibugtens øer, for eksempel Capri. Det er desuden let at finde restauranter med velsmagende mad til særdeles rimelige priser i Sorrento.

>> Find rejser til Amalfikysten her
>> Find rejser til Sorrento her

Fordele ved langtidsrejser i Italien forår, efterår og vinter


Kortere køer på museer og ved seværdigheder
Der er meget godt at sige om at rejse i de perioder, hvor mængden af feriegæster på de populære destinationer er betydeligt mindre end i juni, juli og august – de måneder, man normalt betegner som højsæsonen. For eksempel vil du opleve, at det er lettere at komme rundt på de berømte museer og ved de store seværdigheder. Du vil få meget mere ro til at nyde storslåede øjeblikke, og du kan også opleve, at lokale – for eksempel museumsansatte – vil have bedre tid til at vejlede dig og øge din forståelse og værdsættelse af den kunst eller de historiske mindesmærker, du kigger på.

Du kan deltage i spændende lokale festivaler, som ligger på skæve tidspunkter af året
Når du rejser uden for sæsonen, vil du også have meget bedre chancer for at kunne deltage i små, lokale festivaler. Det kunne eksempelvis være Napolis årlige filmfestival om efteråret, eller dens årlige karneval om vinteren. Det kunne også være Roms jazz-festival i oktober, eller hvordan lyder det at komme med til mandelblomstfestival på Sicilien i februar?

Tjek de lokale forhold inden du bestiller din langtidsferie uden for sæsonen
Vil man på langtidsferie i lavsæsonen eller i yderkanterne af højsæsonen, skal man selvfølgelig først gøre sig klart, hvordan sæsonerne er fordelt på det sted, man vil hen. For eksempel er der landsbyer i Norditalien, hvor højsæsonen er om vinteren, fordi de stort set udelukkende fungerer som skiferie-destinationer.

I Rom, som vi ovenfor anbefaler til langtidsrejser, udgør påskeferien en kort højsæson i sig selv, ud over sommer-højsæsonen. Det er derfor ikke ligefrem i påskeugen, man i Rom kan forvente gode priser og frit valg på alle hylder med hensyn til feriebolig – eller forvente, at der ikke er lange køer til seværdighederne. Blot få dage efter påskeugen er byen dog helt anderledes; stadig sprængfyldt med liv og til enhver tid et stort trækplaster for rejsende, men slet ikke ligeså overrendt af pilgrimme og almindelige nysgerrige feriegæster.

Med Escapeaway har du mange muligheder for at komme på langtidsferie og for at rejse uden for højsæsonen. Ligesom du har rig mulighed for det bedste af alt: Kombinationen af disse to.

Du kan før og under din rejse med fordel gøre brug af vores lokalkendte medarbejderes ekspertise til at få det bedste ud af din ferie i Italien.

>> Læs mere om langtidsrejser

Kort over Italien

Populære hoteller i Italien

Italien, Syditalien, Campania, Sant' Agnello
9,0
Fabelagtigt
1166 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Montaione
9,2
Fabelagtigt
239 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Pelago
9,5
Fabelagtigt
110 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)