

Regionen har gennem tiden tilhørt mange forskellige magtcentre, og af den grund findes der et stort antal af forskellige eksempler på kulturer i byerne. Byen
Aquileia er berømt for sine romerske mindesmærker og smukke mosaikker - Friuli var under Romerriget nemlig et vigtigt geografisk område på grund af nærheden til Balkan.
I
Trieste finder man spor efter de forskellige religioner, der har været repræsenteret i regionen gennem historien: den græske kirke, den serbo-ortodokse kirke, en af Europas største synagoger, osv. Endvidere byder
Udine, der ligger i centrum af regionen, på et utal af freskomalerier fra 1700-tallet.
Republikken
Venedig var i lang tid dominerende i regionen. Men Friuli har også været under østrigsk herredømme, hvorfor man selv i dag kan finde elementer af østrigsk kultur i regionen.