Anmeldelser af Agriturismo l'Uva e le Stelle

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo l'Uva e le Stelle

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo l'Uva e le Stelle som ligger i Friuli. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo l'Uva e le Stelle. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejlige dage ved vinmarker og pool

Velholdt og godt udstyret lejlighed. Service og imødekommenhed var helt i top. Udsigt fra lejlighed og poolområdet er betagende. Alt er rent, pænt og velholdt. Mange faciliteter stilles gratis til rådighed. Kan bestemt anbefales. Vi nød virkelig vores - alt for få - dage på stedet.

Faedis som feriedestination

Selve Faedis er en lille stille by, men eks. Cividale få km væk, byder på en chamerende bymidte, shopping og restauranter. Et besøg i den noget større Udine kan anbefales.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
treværelseslejlighed Casa Sassi med 5 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2016
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Fred og ro i smukke omgivelser

Det er virkelig et pænt og meget smukt, meget velholdt agriturismo. Der er nydeligt og Daniella ( værten ) er meget opmærksom på at holde det smukt og pænt. Hun er meget hjælpsom mht at fortælle hvad man kan se og opleve. Hun har kort omkring området mm.
Lejligheden er virkelig godt udstyret - der er ingen ovn - men to kogeplader, et mindre køleskab og en elkedel. Man klarer sig fint. Men ja - husk den skarpe kniv og en saks :-) Der er rene håndklæder til badet og sågår også til poolområdet.
Der stod en fl. rød- og hvidvin klar til os ved ankomst, samt koldt vand og lidt pasta+tomatsovs til aftensmad, samt lidt kaffe og mælk til dagen derpå. Det var virkelig fornemt !
Daniella fik samlet alle gæster til vinsmagning en aften. Vi fik rundvisning i kælderen, så træfade, flaskeautomat og der blev fortalt om produktion for til sidst at gå til langbordet og smage på sagerne. Det var virkelig godt ! Der blev levende fortalt om såvel druer, fremstilling, særkende og historier. Selvfølgelig blev der serveret brød, pølse og ost til. En super hyggelig aften - og rent personligt må vi tilkendegive at Comelli laver gode vine ! De er absolut værd at smage.
Det var en rigtig dejlig uge og vi håber at komme igen.

Faedis som feriedestination

Der er masser af fornuftige gode spisesteder i Cividale ca. 12 km fra agriturismo´en. Familien har dog en aftale med en restaurant på vejen til Cividale - " Chiosco al Ponte ". Virkelig godt spisested. De har agriturismoens vine på kortet, hvis man vil prøve det til den lokale mad. Man spiser udenfor- god betjening - retterne er typisk for egnen, og der er virkelig mange af de lokale der kommer og nyder god mad der. Så få Daniella til at reservere bord og bliv ikke overrasket at hun kalder stedet "kiosk". Det er det ikke - det er en restaurant med god mad !

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt

Virekelig nydeligt og pænt.
Gæstfrihed

Man er meget opsat på at gæsterne har det godt. Der tales godt engelsk. Alle hilser på hinanden.
Beliggenhed

Super ift besøg til Udine. Trieste, Postojna i Slovenien.
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
toværelseslejlighed Amplius med 2 + 1 sovepladser (1. sal)

Vi var to voksne og et barn på 14 år. Det gik rigelig fint med pladsen. Sovesofaen er absolut komfortabel.
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Ikke så god, men der arbejdes på en bedre, mere stabil løsning
Pool

Udsigten fra poolområder er storslået
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Ro, gæstfrihed og høj standard

Vi har tilbragt en dejlig uge i lejligheden Jaco. Stedet er meget smukt, velholdt og rent overalt. Og landligt stille. Lejligheden er rummelig med god aircon, glimrende senge og fint te-køkken med mulighed for lettere madlavning (ingen ovn, kaffemaskine eller brødrister).
Meget gæstfrie og venlige værter, der gerne vil snakke om stedet, vinen osv. men også respekterer privatlivet. Man får udleveret pool-håndklæder til hele familien.
Vi kan varmt anbefale stedet til gæster, der ønsker fred og ro i behagelige omgivelser.
To ting trækker ned i helhedsoplevelsen: 1) WIFI-dækningen var meget dårlig og ofte fraværende, hvilket fx var til irritation ved planlægning af ture, download af kort, nyheder osv. 2) Der er adgang til en fin gårdsplads med borde og stole samt bænk med udsigt til fri afbenyttelse, men i direkte forbindelse med lejligheden er der kun udenomsplads på svalegangen, hvor man kan sidde to personer ved et lille bord. Dvs. man kan ikke sidde 'privat' udenfor. Disse begrænsede altan/terrasseforhold gælder for de tre små lejligheder på stedet.

Faedis som feriedestination

Fruili-området er autentisk italiensk, ikke overrendt af turister. Meget smukt, kuperet og frodigt landskab.
Den nærliggende middelalder-landsby Cividale er et besøg værd. Vi spiste glimrende to gange på Restaurent / pizzaria 4S til fornuftig pris.
Udine er områdets større by med mange indkøbs- og spisemuligheder. bestemt også et besøg værd.
Der er ca. 1½ times kørsel til Venedig og Trieste - begge byer som det kan anbefales at besøge.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Stedet ligger vidunderligt i bjergene, men uden mulighed for afvekslende vandreture og i sagens natur skal man køre ad snørklet vej efter indkøb, udflugter osv.
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
treværelseslejlighed Jacò med 4 + 1 sovepladser (1. sal)

lejligheden var dejlig. Kunne godt bruge en kaffemaskine. Ophold på udendørsareal ved lejligheden begrænset til svalegang (ikke 'privat' altan / terrasse)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Ringe og ofte manglende online adgang.
Pool

En del insekter og bier. Vi fik alle sammen insektbid. Vandet er 120 cm dybt.
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

En absolut perle

Dette sted er fantastisk, der er fantastisk smukt, alt virker, der er rent og pænt og værtsskabet er varmt og imødekommende. Et sted man gerne vender tilbage til!

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
treværelseslejlighed Jacò med 4 + 1 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2015
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Super fantastisk og sikke en ro??

Vi var ovenud begejstret, sikke et skønt sted!!
Sikke en udsigt. Alt var bare så ordentlig.
En dejlig lejlighed med alt hvad vi kunne ønske os!! Ja selv vin var på køl som velkomst.
Og vi nød meget poolen.

I har gjort det igen, fundet det perfekte sted til os.
Mvh familien Abildgaard

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
treværelseslejlighed Casa Sassi med 5 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2015
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn

FANTASTISK

Vores ferie på familien Comellis agriturismo var aldeles fremragende. Vi vågner op til udsigten over vinmarkerne og kan høre vingårdens medarbejdere køre ud og starte dagens arbejde. Der er en meget fredfyldt stemning over stedet. Hvis man har behov for at komme ned i gear, nyde stilheden i smukke omgivelser og samtidig nyde et dejligt glas vin, så er det her stedet at tage hen. Familien Comelli gjorde alt for at gøre vores ophold så godt som muligt. Særligt Daniella var meget hjælpsom med at fortælle om området, give gode råd omkring udflugtsmål og hun hjalp endda med at arrangere et besøg hos en oliven olie producent, da de selv havde udsolgt at deres olivenolie.
Vi skylder en tak til In-Italia, for uden deres nyhedsbrev fra den 18. november 2014, så var vi nok aldrig endt i denne del af Italien. Tak for anbefalingen af dette sted.

Anbefaling til kommende gæster

Lige i "baghaven" starter en vandrerute op igennem skoven som dækker de omkringliggende bjerge. Det er en udfordrende tur på ca. 4 km, som fører til landsbyen Valle.
Ca 30-40 min kørsel væk ligger Monte Matajur, hvorfra der skulle være udsigt helt til Trieste i klart vejr. Desværre skiftede vejret, da vi var på vej der til, så bjerget var indhyllet i skyer, da vi var der.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
etværelseslejlighed Eoos med 2 + 1 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Vingård - men helt uden vin-snak

L´Uva e le Stelle er et fredfyldt og på flere felter luksuriøst feriested. Der er kælet for detaljer. Gårdspladsen fejes to gange dagligt. Og det er skønt med aircondition, svømmepøl, tv og hvad som helst i lejligheden. Det er la dolce vita og italian style - kvaliteten kan kun anbefales.

Vores skuffelse var, at vi troede vi skulle smage vin, snakke vin og lære lidt mere om vin. Men værtsfamilien var rejst på ferie, og Olga - en ellers sød, venlig og smilende italiensk stuepige - kunne kun italiensk. Så det blev ikke til så meget om vin - hvad vi ellers var lidt opsat på. Til gengæld var der nogle andre vinproducenter i området - og her var man særdeles gæstfri. Og vi smagte også værtsfamiliens merlot-vin på en restaurant. Den var helt okay.

Wi-fi fungerede dårligt i væres lejlighed. Der var ekstremt mange bier, især ved svømmepølen, men vi slap for bi-stik.

Anbefaling til kommende gæster

Ferieboligerne ligger et par kilometer op ad en skovvej - og desværre synes der kun at den samme vandretur rundt om vinmarkerne. Den er skøn nok. Men ellers har man bare vejen at gå enten opad eller nedad.

Til restaurantbesøg og handel vil vi klart anbefale Cividale. Der er ikke meget at byde på i de øvrige småbyer. Men Cividale er bestemt hyggelig - og med meget fine kulinariske oplevelser.

Bedste naturoplevelse var vandring til toppen af Matajur - bjerget der ligger lige midt på grænsen mellem Italien og Slovenien. Det ligger kun 40 minutters køretur væk. Allerøverst oppe er først et refugium, dernæst et lille kapel ved de gamle grænsesten. Fantastisk udsigt til alperne på den slovenske side. Kan kun anbefales.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
etværelseslejlighed Eoos med 2 + 1 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Her får sjælen ro..

Hvilket sted! Så smukt, så fredflydt og stemningsfyldt. Som en base for vores vinudflugter i landskabet var det perfekt. Daniela tog sig virkelig af os, vi havde en dejlig aften sammen da vi prøvede familiens (Comelli) vine. Daniela fortalte historier om Friuli, den lokale "sladder" vin og familie og gav os værdifulde tip. Uanset om man er på udkig efter gode vine eller afslapning i fine Friuli, er dette det perfekte sted at bo.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
etværelseslejlighed Eoos med 2 + 1 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Ferie på vingården

meget venlige værter, meget flot lejlighed og smukt restaureret anlæg

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
treværelseslejlighed Jacò med 4 + 1 sovepladser (1. sal)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2014
Antal rejsende 3 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra tysk. Klik her for at se originalen

Vingår med høj klasse

Bedste vingård vi har boet på hidtil. Venligt og hjælpsomt personale. Fremragende beliggenhed med alle de faciliteter man behøver. Anbefales varmt.

Agriturismo l'Uva e le Stelle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo l'Uva e le Stelle
toværelseslejlighed Amplius med 2 + 1 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Prosecco Relais

Refrontolo, Veneto

Relais Duca di Dolle

Cison di Valmarino, Veneto

Residence Castello Oldofredi

Peschiera Maraglio, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Agriturismo Musella

San Martino Buon Albergo, Veneto

Relais Duca di Dolle

Cison di Valmarino, Veneto

Hotel Panorama

Torri del Benaco, Veneto

Populært i Friuli

search map