Aquileia ligger ved
Grados lagune, 6 km fra kysten. Byen er i dag en lille landsby, der især lever af landbruget, men når man kommer til stedet, kan der endnu ses ruiner fra dens stolte romerske fortid og fra Middelalderen (ca. 3.000 indbyggere i dag mod ca. 200.000 i sin storhedstid).
Byen blev grundlagt af romerne i 181 f.Kr. på grund af områdets strategiske placering. Her kunne man nemt samle tropperne til ekspeditioner i Istrien og samtidig kontrollere Alperne bagved. Jorden omkring byen er meget frugtbar, så landbrugsproduktionen voksede sig hurtigt stor (især korn, frugt og vindyrkning). Skibene bragte bygningsmateriale (sten fra Istrien, marmor fra Grækenland og Nordafrika), imens de lokale produkter (vin, olivenolie og uld) blev eksporteret - byen ligger nemlig ud til tre floder, blandt andet Natisone, som fører ud i Adriaterhavet.
Handelen satte gang i håndværket, og man specialiserede sig her i mosaikker og stenhuggeri. Dengang begyndte man også at producere glas, og værksteder af den art findes endnu i dag langs den venetianske kyststrækning.
Efter
Romerrigets fald kom nedgangen også til Aquileia, især fordi barbarerne ødelagde og erobrede byen i flere omgange. Først efter år 1000, takket være patriarken Poppo, oplevede byen en genfødsel. Basilikaen blev da genopført på ruinerne af den gamle. Under Den Venetianske Republiks dage forfaldt byen igen: Kirkens magt blev mindre og mindre, og Aquileia kom til at dele skæbne med så mange andre flækker i baglandet. Til sidst skal det nævnes, at byen var en del af det Østrigske Kejserdømme fra 1509 til 1918. Efter 1. Verdenskrig blev byen givet tilbage til Italien.
