Ferie i Santarcangelo di Romagna
Santarcangelo di Romagna er en by med ca. 21 000 indbyggere i provinsen Rimini i regionen Emilia-Romagna, blot 10 kilometer fra havet.
![]()
![]() Byen ligger mellem de to floder Uso og Marecchia og byens midte er Piazza Ganganelli. Byen er mere eller mindre delt i to, en middelalderdel og en del fra det 17. århundrede. Middelalderbydelen ligger højt i byen på det lille bjerg Giove, der også gemmer på mere end 100 tufstens grotter. Det er en smuk by med et levende historisk centrum med meget velholdte huse og paladser. ![]()
![]() Hvert eneste år i juli måned afholdes der en stor festival, der fuldstændig forvandler byen i farver og spas. Her ser man skuespil og diverse forestillinger i byens gader og på de mange pladser. Santarcangelo festivalen startede allerede i år 1971 og er en international festival der har til formål at promovere teater og dans. ![]() ![]() Værd at besøge i byen er kirken La Chiesa Colleggiata fra det 18. århundrede, der fremstår gejstligt inden for byens mure. Overfor finder man Torre dell´Orologio, byens klokketårn fra det 19. århundrede, der også er byens symbol. Er man til folklore kan man besøge Il museo degli Usi e Costumi della Gente di Romagna, der er en slags bymuseum.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|