Anmeldelser af Hotel Villa Roncuzzi

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Villa Roncuzzi

Læs personlige anmeldelser af Hotel Villa Roncuzzi som ligger i Emilia-Romagna. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Villa Roncuzzi. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Fredelig , kunstnerisk idyl

Stedet drives af et midaldrende ægtepar. Især fruen er meget kunstinteresseret, og har iøvrigt et galleri i Ravenna, hvilket hotellet i høj grad bærer præg af. Værelserne er holdt i gammeldags stil, er smukke og rummelige og det tilhørende badeværelse er pænt stort. Personalet er et kapitel for sig - utroligt opmærksomt, hjælpsomt og venligt. Man kan kun føle sig godt tilpas! Poolområdet er stort og lækkert. Man spiser ganske godt på hotellet, men det kan gøres både billigere og lidt bedre i Russi. Beliggenheden på Lars Tyndsk.. mark er måske mindre spændende - til gengæld er her fredeligt! Mere interessant er det derimod, at hotellet ligger super godt for besøg i de mange spændende, omkring-liggende byer såsom Ravenna, Bologna, Faenza m.fl.

Anbefaling til kommende gæster

Bologna er lidt en udfordring ved kør selv, da der er alt for få P-pladser i centrum, så tag toget fra Russi i stedet. Russi er iøvrigt også et besøg værd - om ikke andet så spis på den restaurant, der ligger lige ved siden af resterne af et lille tårn. Rigtig god kvalitet for rimelige penge! Ravenna er et must for kunstintereserede og Faenza, hvis man har speciel interesse for porcelæn (fajance), men byens centrum er vældig flot! Ravenna har en rigtig hyggelig bymidte, men det er nok især kirkerne, man bør aflægge besøg, med deres utroligt smukke mosaikarbejder.

Hotel Villa Roncuzzi
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Hvis man ønsker fred og ro, nærhed til de interessante byer.
 
Selve indkvarteringen på Hotel Villa Roncuzzi
Junior Suite (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jette og familien boede på Hotel Villa Roncuzzi i San Pancrazio di Russi fra d. 14. til d. 19. juli 2010.

Hotellet i San Pancrazio var ikke 4½-stjernet, som opgivet på jeres hjemmeside, men "kun" 4-stjernet. Det var imidlertid et lille og flot hotel med en dejlig swimmingpool. Hotellet har 25 værelser, som alle er indrettet i forskellig - meget italiensk og for enkeltes vedkommende en smule ekstrem - stil. Der var en udmærket, men dog ikke overvældende morgenmad. Man kunne tilkøbe æg og bacon og friskpresset juice, men det var meget dyrt. Hotellet lå i en slags nyt forstadskvarter til Ravenna (hvortil der var ca. 20 min. kørsel). Der var masser af gravemaskiner i området, som mest bestod af nye lejlighedskomplekser, og der var hverken forretninger eller restauranter/pizzarier i selve San Pancrazio, så et ophold dér kræver i hvert fald en bil. Nærmeste restauranter og pizzeriaer lå i Russi, ca. 5 km væk. Det pizzeria, som hotellet anbefalede i Russi, kan vi imidlertid under ingen omstændigheder anbefale, hvilket vi også har gjort hotellet opmærksom på. Ellers var der masser at se og masser af tilbud i Ravenna, som virkeligt er et besøg værd. Man kunne købe en billet til de 5 største seværdigheder for EUR 8,50, og man fik virkeligt meget for pengene. Der var ikke mange udenlandske turister i området omkring Ravenna.

Afslutningsvis vil vi gerne bemærke, at vi er yderst tilfredse med In-Italia, som vi nu har rejst med for anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Le Rose Suite Hotel

Rimini, Emilia-Romagna

Parc Hotel Germano Suites

Bardolino, Veneto

Anbefalinger til dig

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Residenza Sport

Cesenatico, Emilia-Romagna

Populært i Emilia-Romagna

search map