Bemærk: det er kun muligt at søge på antal personer i én lejlighed eller ét hotelværelse. Eksempel: hvis 2 par rejser sammen og vil have hvert sit hotelværelse, skal der kun vælges 2 personer.
Lige midt i kanalbyen Comacchio med udsigt til sin egen historiske rødstensbro ligger den lille B&B Al Ponticello. Et lille hyggeligt hotel med kanaludsigt, en fredelig gårdhave og gåafstand til både forretninger og spisesteder.
Residence Cleo ligger lige ved den lille havn i Lido degli Estensi, ca. 600 meter fra stranden og ca. 400 meter fra byens hyggelige og familievenlige shoppinggade Viale Carducci, der kan betragtes som byens centrum. De 37 lejligheder kan huse op til 6 personer. De er alle udstyret med aircondition, fjernsyn med satellitkanaler (tyske og engelske), værdiboks og et veludstyret køkken med opvaskemaskine, vaskemaskine samt mikrobølgeovn. Hver lejlighed har desuden egen parkeringsplads og overdækket terrasse med bord og stole.
Landstedet Hotel Villa Belfiore byder på velduftende frugttræer, velassorterede køkkenhaver og strålende blomsterbede, som gør hotellets restaurant selvforsynende og økologisk på mange punkter. Hotel Villa Belfiore har også en stor swimmingpool og et wellnesscenter, som byder på sauna, massage og mange forskellige behandlinger.
Hotel Caldin's ligger ved indgangen til Chioggias gamle bydel ud til en af byens romantiske kanaler. Mange af værelserne nyder godt af kanaludsigten. Hele Chioggias centrum med forretninger og restauranter ligger inden for gåafstand.
B&B Casa Carlo Goldoni ligger midt i romantiske og historiske Chioggia lige ud til en stemningsfuld kanal og med Chioggias hovedgade lige om hjørnet. De tre værelser på B&B Casa Carlo Goldoni er alle nymoderniserede og har aircondition, køleskab og privat terrasse med træmøbler.
Hotel Grande Italia er Chioggias ældste hotel, og det absolut bedste. Det ligger helt eminent for enden af hovedgaden med udsigt over lagunen. Fra havnen ved siden af hotellet sejler bådene direkte til Venedig.